Hej.
Det er en pænt site. Men det skiller sig på ingen måde ud.
1) Jeg får ikke et ordentligt incitament til at vælge at bo i Ayas fremfor Alanya (ja der er mindre turistpræget end alanya, men til gengæld er transporten mere besværlig og sandsynligvis også dyrere)
2) Hvorfor skal jeg handle med AP ejendomme og ikke en af de mange andre udbydere?
Igen så synes jeg ikke I skiller jer ud på nogen måde. Jeg savner også en ordentlig fornemmelse af tryghed ved jeres firma.
Husk at det I sælger, er meget mere end en lejlighed på 128kvm. I sælger tryghed, en anden livsstil og en anden kultur, en drøm etc. Det er nogle af de væsentlige budskaber I skal have kommunikeret ud til os blegfede danskere
Jeg har et par forslag til hvad jeg ville gøre anderledes:
1) Jeg ville få produceret en videopræsentation til forsiden. Hvor du eller din partner dukker op på skærmen og byder de nye besøgende velkomne. Det er vigtigt at I får skabt en tryghed hos den potentielle kunde, og det er videopræsentationer altså gode til. I kan ligeledes fortælle om alle herlighederne ved Ayas, DIVA Holiday etc.
2) De visuelle præsentationer af lejlighederne og hele resortet er efter min mening alt for ringe. Folk skal have lov til at opleve hvad det er de kan forvente at få for pengene. Dvs. bedre og flere billeder af lejlighederne. Evt. kombineret med en interaktiv plategning (nej det behøver ikke at være dyrt at få lavet), ideer til indretning (evt. vise lejligheden frem med skandinaviske møbler) og flere billeder af hele resortet. Og så ville jeg da bestemt også bruge stemningsbilleder. Børn der leger i poolen, grilaften, poolparties, folk der sidder og spiser i restauranten etc.
3) Google Maps.
Jeg ville også gøre meget mere ud af at vise området frem. pt. har i 3 billeder - inklusiv et kort - over området. Vis stranden frem, vis det shoppingcenter der er et billede af bedre frem, og fortæl hvad der er af muligheder for at shoppe. Storbyen Mersin - hvad kan man opleve her? Hvordan er den "ægte" del af tyrkiet som I refererer til?
4) Troværdighed
Brug kundeudtalelser, få evt. en udtalelse fra Borgmesteren som I er fotograferet sammen med. Nævn hvilke "troværdige samarbejdspartnere" I har, så folk selv kan vurdere om de mener de er troværdige. Er I medlem af nogen garantifond?
5) Besigtigelsesture:
I tilbyder folk at komme ned og se boligerne for 2995,- alt inklusiv. Det virker umiddelbart billgt. Det ville jeg gøre mere synligt.
Jeg ved der er en del arbejde i overstående forslag. Men det er hvad jeg ville gøre. Held og lykke med projektet.
Hilsen Morten