|
Følgende er netop udsendt som pressemeddelelse til erhvervsredaktioner i Danmark og lokale medier i Nordvestjylland: Superiværksætteren Martin Thorborg besøger 300 iværksættere i Holstebro Nupark i Holstebro kan se frem til en invasion af iværksættere, når internetforumet amino.dk holder træf for iværksættere og selvstændige fra hele landet den 26. april under navnet Aminotastic 2008. Hovedtaleren er serieiværksætteren Martin Thorborg, stifter af blandt andet Jubii og Spamfighter. Arrangementet er trukket i tøjet af to vestjyske iværksættere, Brian Brandt-Madsen fra MB IT Center og Hans Stokholm Kjer fra Kjers Kommunikation, som har mødt hinanden på Thorborgs iværksætterforum Amino.dk på nettet. ”Iværksætterens vigtigste værktøj er et godt netværk,” siger Martin Thorborg, der glæder sig til at være i selskab med en flok af de mennesker, han ellers kun kender fra de lange rækker af iværksætterindlæg på Amino.dk, ”og vi kommer til at netværke helt vildt i Holstebro.” Arrangørerne forventer 300 deltagere, der i løbet af dagen bliver betjent med tre spændende foredrag og seks relevante workshops. Alle de medvirkende stiller deres viden gratis til rådighed. Formålet er at fremme iværksætteri gennem videndeling. ”Sidste år var der en flok københavnere, der arrangerede et tilsvarende træf, så jeg mente, at vi måtte have arrangementet lidt længere vest på i år. Vi har jo også behov for inspiration til at stifte og drive nye, bæredygtige virksomheder i vores ende af landet” mener Hans Stokholm Kjer, der selv skal holde en formiddagsworkshop om pressekontakt. ”Vi har forsøgt at komme omkring så mange vigtige emner som muligt i vores sammensætning af programmet,” siger Brian Brandt-Madsen, ”Alle foredragsholdere er erfarne iværksættere, som hver især har prøvet lidt af hvert. Og workshoplederne er specialister indenfor hver deres felt.” Ud over Martin Thorborg bliver der foredrag af Mette Glargaard Andersen, der har startet virksomhed i et af landets absolutte udkantsområder – Skagen, og trykkeriejeren Jesper Norbøll, som fortæller om sin rutschetur fra dot.com-tidens succes til økonomisk ruin og om den slidsomme vej tilbage igen. De seks workshops handler om markedsføring, økonomi, pressekontakt, innovation/opfinderi, søgemaskineoptimering samt bestyrelsesarbejde.De to initiativtagere har haft ganske let ved at lave arrangementet. De har kun haft brug for to møder på ½ times tid og nogle få hundrede e-mails. Adskillige lokale iværksættere har givet tilsagn om praktisk hjælp, og der har kun været et par stykker, der har afslået at medvirke. ”Så næsten alle pladser på holdet er besat med vores første valg,” smiler en tilfreds Brian Brandt-Madsen. Selvom Aminotastic 2008 har form af et træf for iværksættere og selvstændige, der til daglig netværker via internettet, er andre dog meget velkomne. ”Amino.dk er et åbent forum for folk der arbejder seriøst med deres virksomhed og ønsker fordelen ved at dele viden,” siger Martin Thorborg, og Hans Stokholm Kjer tilføjer: ”Jeg håber, at arrangementets placering i Holstebro kan hjælpe med til, at vi kan få dannet et godt vestjysk netværk af seriøse iværksættere, der jævnligt kan mødes – også i den fysiske verden.” Se program m.v. på: http://tastic.amino.dkSe iværksætternetværket Amino på www.amino.dk Læs om Martin Thorborg på www.thorborg.dk Læs om MB IT Center og Brian Brandt-Madsen på www.mbitcenter.dk Læs om Kjers Kommunikation og Hans Stokholm Kjer på www.kjers.com Yderligere oplysninger Hans Stokholm Kjer kjer@kjers.com 28 14 84 03 mvh Hans |
OBS - redaktionernes udgave er natuligvis formatteret, så det er til at læse.
Jeg kan desværre ikke gøre det bedre end ovenstående her på Amino.
mvh Hans
Bliv gratis medlem