Her er lidt om mit syn på potentialet for radio reklame.
Jeg vil umiddelbart mene, at det er produkter, der ikke vejer så tungt på budgettet, som er mest egnet i radioen og, hvor rådgivningen er mindre vigtigt.
Jeg kunne f.eks. godt få lyst til at se en sports begivenhed eller en pizza fra det lokale pizzeria mens jeg hører radio.
En radio spot kan lige ”give det sidste skub”, så jeg vælger netop dem.
Jeg vil derimod ikke skifte bank eller forsikringsselskab ud fra en kort spot.
Du kan nå ud geografisk ved at køre spots i lokalradioer. Hvis du f.eks. har et diskotek vil du kunne ramme din målgruppe lokalt.
Ligesom stimulere lysten til en aften i byen, og få dem til at foretrække dig frem for konkurrenter, der ikke bruger radioen. Branding, som I også nævner. Altså sætte sig fast på modtagerens nethinde i form af en god/underholdende jingle. Jeg synes personligt især det er de humoristiske, der er gode.
Omkostningerne vil også typisk være lavere ved en radioreklame frem for en tv spot på Tv2 landsdækkende...
Radioen er dog kun det lydmæssige, og derfor mangler du især det visuelle. Du har altså kun en streng at spille på overfor lytterne. Du mangler ”blikfanget” ift. tv’et, det trykte og Internettet.
I en Internet reklame, vil det f.eks. være lettere at lægge op til at kunden skal kontakte dig for mere information.
Jeg vil sige radio spots kan være en god del af den samlede markedsføring pakke – især mod privatforbrugere eller bestemte beslutningstagere.
Der er jo også kommet er hav af radiokanaler – specielt online – og her kan du måske ramme sådanne V.I.P. beslutningstagere. Hvis du eksempelvis har du undersøgt dig frem til at dine potentielle kunder er golf interesserede kan du finde en radio, der har golf som niche.
Hvis det var mig ville jeg nok se på de forskellige muligheder for at nå ud til kunderne, og derefter vælge den, som kan ramme flest potentielle kunder til den bedste pris.