Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Overgang til momsregistreret

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Esbjerg
Tilmeldt 15. Feb 08
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 23:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er blevet CVR og momsregistreret pr. 1/4 2008. Vi skal i nærmeste fremtid udsende fakturaer for ydelser leveret i januar, februar og marts 2008.

Ydelserne er altså leveret FØR momsregistreringen. Fakturaerne udsendes EFTER momsregistreringen.

Skal der regnes moms af de ting der hører til januar, februar og marts eller er det fakturadatoen der tæller?

Det drejer sig om betaling for bannerreklamer på vores hjemmeside.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Momsmæssigt er det altid fakturadatoen, der er afgørende.

Fra Esbjerg
Tilmeldt 15. Feb 08
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 00:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for hurtigt svar :)

Tilmeldt 29. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 02:54
Hvor mange stjerner giver du? :

I praksis benytter man ofte meget firkantet 'fakturadato = momsdato". Det er dog ikke korrekt. Momslovens § 23.: "Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning."

 Se momsvejledningens bemærkninger vedr. lovens "snarest efter". http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=95959&vId=201711&i=185&action=open#i95959 afsnit F1.1 og F1.2

 

Jeg forstår at leveringstidspunktet her kan fastslås entydigt. I det tilfælde vil jeg mene at det er mest korrekt ikke at momse de tidligere leverencer. Men jeg kan godt forstå fristelsen til at følge den enklere regel med firkantet at følge faktureringsdatoen

Fra Esbjerg
Tilmeldt 15. Feb 08
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja nu bliver jeg da lidt forvirret ... ;)

Leveringsdatoen kan til dels fastsættes entydigt da vi får månedlige opgørelser men vi fakturerer ikke pr. måned men bare "når vi har tid". Ydelsen svarer vel nærmest til abonnement, at annoncenetværket abonnerer på reklameplads på vores site.

Linket du kom med siger om løbende leverancer:
"Virksomheder, som opkræver abonnementsafgift og lign. for leverancer af varer og momspligtige ydelser, eller som opkræver lejebeløb for udlejning af varer, erhvervslejemål etc., foretager ofte samlet udsendelse af et antal girokort, der kan være vedlagt en særlig opgørelse, der efter form og indhold er udformet som en faktura. Virksomhederne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene finder sted.

En fravigelse fra hovedreglen kan tillades, hvis indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato."

Det forstår jeg sådan at vi skal momse det hele når nu faktureringen sker efter vi er startet som momsregistreret. Er det korrekt forstået?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Du skal ikke momse, som jeg har skrevet tidligere.

Så jeg er afgjort ikke enig med Henrik Krebs`s indlæg, som er med til at forvirre dig.

Hold dig til det, der gøres i praksis.

Tilmeldt 29. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, jeg kan godt forstå du bliver forvirret. Selv jeg skriver jo osse 'begge dele'.

Jeg skriver "I praksis benytter man ofte meget firkantet 'fakturadato = momsdato". " og derudover citerer jeg loven og linker til momsvejledningen. Jeg ved ikke lige hvilket af dette Peter - revisor er uenig i - loven eller praksis.

 

Kunne konklusionen ikke være: "Der kan argumenteres for begge dele. 1) Leveringstidspunktete er afgørende og modsat 2) Faktureringen sker umiddelbart efter leverancens afslutning, så faktureringstidspunktet er afgørende" og så kan du jo vælge selv hvilket argument du vil bruge. Hvis dine kunder er momsregistrerede virksomheder, så tror jeg både de og Skat vil være ligeglade.

 

Det er jo en af ulemperne ved sådanne fora - man risikerer at støde på mere end et svar.

Fra Esbjerg
Tilmeldt 15. Feb 08
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er kun for 1 kunde at det har betydning og denne er momsregistreret.

At lave en stor regning og momse det hele er vist den nemmeste løsning - ud fra den vejledning du linkede til forstår jeg i hvert fald at man må gøre sådan når det er en løbende leverance hvilket mener det er.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg mener bare, at en iværksætter ikke har brug for lange filosofiske/akademiske udredninger, som tilmed

forvirrer.Han har vel andet at bruge sin tid til.

En iværksætter har brug for et konkret svar.

Vil han vide mere, kan han jo spørge.

Det er så bare min holdning.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig med Peter. Det forvirrer folk når du begynder at henvise til momsvejledningen m.v. Der er tale om et konkret svar på 1 konkret kunde og det kan besvares kort og præcist som gjort af Peter.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)