Både fri bil og kørepenge

Baggrund: 

Jeg ejer en enkeltmandsvirksomhed og har hidtil haft 2 biler som begge har været i virksomhedsordningen. Den ene på Gule plader til rent erhverv (ikke betalt moms) og den anden på hvide plader som fri bil.

 Jeg har nu solgt bilen på gule plader, og har i stedet købt en anden gule plade bil hvor jeg må køre privat. (Moms betalt og årlig privat benyttelsesafgift betales)

Begge biler bruges erhvervsmæssigt, men bilen på hvide plader bruges overvejende privat. Bilen på gule plader bruges overvejende erhvervsmæssigt (Men bruges dog også privat).

Den nye bil på gule plader ønskes holdt uden for virksomhedsordningen (Købt privat).

Spørgsmålet:

Må jeg hæve kørepenge fra virksomheden i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel i bilen på gule plader (uden for virksomhedsordningen) samtidig med at jeg har en fri bil stillet til rådighed (bilen på hvide plader som er i virksomhedsordningen) ? Eller skal jeg skattemæssigt altid bruge bilen i virksomhedsordningen når nu jeg den som fri bil?

Hvor finder man lovteksten omkring dette spørgsmål?

 //Jan

Du kan ikke svare "skattemæssigt" bruge Peter. Manden må bruge hvilken bil han vil. Det er der ingen der kan forhindre ham i, og han kan også få skattefri godtgørelse når han bruger gulpladebilen i virksomhedsen. Dette kan faktisk være en fidus når man kan få mere i skattefri godtgørelse end man bliver beskattet af vedr. den fri bil.

Det mest optimale er at gulpladebilen bør bruges til erhvervskørsel med godtgørelser og hvidpladebilen i virksomheden bør bruges til privat. Man skal dog sørge for at lave en meget klar og skudsikker opdeling af benzinudgifterne m.v.  

Hej Bent,

 Jeg nu også undersøgt sagen videre hos Skat, som forresten syntes det var lidt sjovt for det var den "omvendte" retning da man normalt ønsker at køre privat i en firmabil, men her ønsker at køre firmakørsel i en privatbil samtidig med at man har en firmabil.

 Budskabet var meget klart. Skat har ikke noget forhold til hvilken bil som bruges. Der er heller ikke nogen lovgivning/retningslinier som regulerer denne situation. Man skal dog føre kørebog for den private bil, så man kan dokumentere hvor meget der køres erhvervsmæssigt. Spørgsmålet om man så laver en forholdsmæssig afskrivning eller udbetaler statens takster for kørte km. i erhvervs regi blander skat sig ikke i, så længe der kan fremlægges dokumentation for fordelingen/kørte km. henholdsvis privat erhversmæssigt.

Bilen på hvide plader som er med i virksomhedsordningen kan godt være givet som et personalegode, og man er ikke forpligtet til primært at bruge denne bil erhvervsmæssigt.

Der er dog lige et par ekstra forhold som er relevante i den sammenhæng. Hvis bilen på hvide plader er leaset skal den køre minimum 10% erhvervsmæssigt for at man kan fradrage moms på leasingydelsen. (Tror jeg nok)?

Med hensyn til brændstofudgifter, så kører bilen på hvide plader på benzin og bilen på gule plader på Diesel. Så her bør sagen være ret klar. Ellers har du en rigtig god pointe. For så kunne man finansiere brændstoffet fra "firmabilen" til den "Private" bil og dermed få fradrag for brændstof udgifter samtidig med man f.eks. hævede statens takster for kørte km..

I samme forbindelse fik jeg afklaret et andet relevant spørgsmål. Idet jeg er selvstændig kan jeg skrive alle km. som erhvervsmæssigt også selv om jeg arbejder hos en kunde i mere end 60 dage. Dette er fordi at 60 dages reglen kun gælder for lønmodtagere. Såfremt jeg havde haft et ApS eller A/S havde jeg været lønmodtager og derfor underlagt 60 dages reglen. Men fordi det er en enkeltmandsvirksomhed/selvstændig, uanset om jeg har virksomheden i virksomhedsordningen så er man ikke underlagt 60 dages reglen. Dette er meget relevant hvis man har længerevarende opgaver hos kunder og bør indgå i overvejelserne om valg af selskabsform.

Kommentarer udbedes gerne.

 //Jan

Hej Bent,

 Nu er jeg ikke revisor, så jeg skal ikke gøre mig for klog på dette område. Men hos Skat var de meget klare i svaret, omend det så er forkert. Men jeg bliver nødt til at udfordre dig lidt. Jeg har nu læst de relevante afsnit af ligningsloven og jeg læser følgende:

I LL §9A Stk. 4 + 7 bruges termer som Arbejdsgiver, Lønmodtager og i stk 8 bruges specifikt termet selvstændig erhvervsdrivende. Derigennem har vi fået præciseret at der i ligningsloven skelnes mellem disse termer.

I LL 9 B som omhandler 60 dages reglen står der i stk. 3 specifikt arbejdsgiver og lønmodtager og i stk 4 står der:

"Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende"

Her præciseres, at reglerne gælder ud over for lønmodtager også for medlemmer af bestyrelser, udvalg m.v., men der står specifikt ikke at det gælder selvstændig erhvervsdrivende, selv om det er en term som er brugt specifikt i LL §9A Stk 8.

Derfor siger min logik mig, at skat har ret i denne sammenhæng. Men som sagt, jeg er ikke revisor så du må meget gerne skyde hul i min argumentation.

 //Jan

Jeg kan såmænd godt følge din argumentation men reglerne i § 9, 9A og 9B,stk.3 skal ses i det lys at der er tale om godtgørelsesregler. Dvs. udbetaling af skattefri godtgørelser. Der kan alene udbetales skattefri godtgørelser til lønmodtagere (rejse/befordring), og bestyrelsesmedlemmer. Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende men de kan i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst efter samme satser, og at det også sker efter de samme regler følger af den henvisning jeg lavede før. Dette fremgår også af § 9A, stk. 8.  At det ikke fremgår af § 9B skyldes at 9B, stk. 1 og 2 ikke er en godtgørelsesregel men en definition af hvornår kørsel er erhvervsmæssig + den særlige 6 dages regel. Dvs. det gælder generelt og gælder dermed også selvstændige erhvervsdrivende hvad henvisningen også siger.

Hej Bent,

 Jeg glemte lige en kommentar.

Jeg har også læst dit svar under debat "Kørebog". Her henviser du til ligningsvejledningen A.F.3.3.3 Andre. Jeg er helt enig at der her står en henføring til §9B stk.1 Men jvn. ovenstående så er der uoverensstemmelse med loven og vejledningen. Hvilket er gældende? (Loven vil tro).

//Jan

Du må jo tage stilling til om du tør at basere dit kørselsmønster og økonomi på rådgivning fra Skat, der som tidligere anført ikke har noget erstatningsansvar i forhold til dig.

Jeg må nemlig sige at jeg er fuldstændig afklaret på dette område og 100% sikker i min sag. Det er fint nok at skattedamen fortæller dig at hun har siddet på området vedr. skattefri godtgørelser i 20 år men det kan meget vel betyde at hun så kun har beskæftiget sig med lønmodtagere i og med at udbetaling af skattefri godtgørelser kun er noget som vedrører lønmodtagere. Jeg har selv arbejdet 11 år ved Skat i ledende funktioner samt 13 år som rådgiver. Har arbejdet med alt indenfor skat og mener at vide hvad jeg taler om.

At skattedamen ganske enkelt ikke har ret er dokumenteret alene derved at der skattesager på at selvstændige erhvervsdrivende er blevet ramt af 60 dages reglen. En sag blev ført helt til Østre Landsret hvor skattemyndighederne vandt den, hvorefter sagsøgeren en selvstændig  EDB konsulent dels ikke fik fradrag for arbejdsværelse men også fik begrænset sit kørselsfradrag som følge af 60 dages reglen. TfS 2000, 584.

Tror du ikke du har misforstået det Skat har sagt til dig. Ellers mener jeg seriøst at Skat har et problem og det falder tilbage på dig hvis du vælger at følge Skats fejlagtige "rådgivning":

Cirkulære til ligningsloven af 17/4 1996 nr. 72, pkt. 17.3.4.1. 

Fremhævning 1: Der har du dokumentationen for at selvstændige erhvervsdrivendes kørsel også er omfattet af ligningslovens § 9B

Fremhævning 2) Der har du dokumentationen for at de almindelige regler i § 9B, herunder 60 dages reglen også gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.

. 

Din konklusion om at Ligningslovens § 9B ikke skulle gælde for selvstændigt erhvervsdrivende holder ikke