Der er såmænd ingen som forhindrer nogen i at stifte et holdingselskab ved apportindskud af anparterne i et andet selskab men hvis vi taler om at det skal ske skattefrit, dvs. ved skattefri anpartsombytning, så er det et krav at det holdingselskab som stiftes opnår majoriteten i datterselskabet. Om et investorselskab ejer AP Møller aktier eller andet er jo ligegyldigt i forbindelse med stiftelse af et holdingselskab. Det afgørende er hvordan ejerforholdet i investeringsselskabet ser ud. Vedr. det med publicering af rådgivning kvit og frit: Tja det har jeg da gjort herinde. Ud fra det du har skrevet om dette indtil nu er jeg heller ikke sikker på at du skal gøre det. Du bør ihvertfald lige læse aktieavancebeskatningslovens § 36 og § 36A inden du kommenterer yderligere. |
Haves: Aps, Mangler: Holding
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann