Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er du en go' Bezzerwizzer? Giv mig gode råd til forbedring af www.shop.Brain-Power.dk

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Fra Viborg
Tilmeldt 23. Mar 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej kære kolleger

Jeg har haft en lille virksomhed nu i 4 år, med generel hjemmeside og godt 2 år med websshop.

I ultra-kort beskrivelse har min forretning nu 3 områder:

  1. Salg af specielle undervisningsmidler til (det professionelle) skole- & institutionsmarked
  2. Salg af delmængde af uv-middelprodukterne samt særligt indkøbte produkter som "educational toys" til privatmarkedet, her forstået som forældrer, som gerne vil understøtte (de lidt større) børns udvikling ved at købe legetøj med et læringspotentiale.
  3. Import/export/distribution af et par amerikanske produkter til det skandinaviske og det tysktalende marked i Europa.

Mit hoved-site (www.Brain-Power.dk) er forsømt, men jeg har p.t. en gruppe studerende sat på opgaven med et face-lift af sitet, hvortil jeg selv skal bidrage med et opdateret indhold.

Web-shoppen (www.shop.Brain-Power.dk) er indholdsmæssigt bedst opdateret mht ptodukter. Problemet med webshoppen er, at jeg dels ikke synes, at jeg får en passende omsætning ud af den, set i lyset af omkostningerne til Google AdWords og de besøg, som jeg kan se sker på shoppen, dels ikke er tilfreds med dens generelle fremtræden. Det er en Dandomain shop, som jeg selv skal udfylde. Og som det er typisk for "pædagoger": jeg fylder alt for megen tekst på, alt for megen information på forsiden - er min egen selvkritik.

Men det kan også være, at selve strukturen i præsentationen af produkterne kunne gøres bedre, mere effektiv???

Jeg kunne virkelig have brug for at komme konkret videre, for jeg synes, at jeg er gået helt i stå...

Jeg ønsker IKKE tilbud om en forretningsbaseret hjælp - for jeg har et stærkt ønske om selv at kunne udvikle og vedligeholde shoppen, så det er det, jeg skal blive bedre til. - Altså "kollegiale, gode råd"!

Således håber jeg på at få en række mere eller mindre omfattende gode råd fra jer. Det kan være en lille detalje, som helt indlysende (men ikke erkendt) burde have været anderledes udformet, til en mere omsiggribende re-strukturering.

Til den der giver mig det gode råd, som jeg selv synes er mest "givtigt", udsætter jeg et herligt familiespil, Bezzerwizzer, hvor vinderen kan vælge mellem den klassisske udgave, hvor spørgsmålene er beregnet på for 15-årige og op, eller den nyere variant, hvor børn fra 10-års alderen kan være med. Vejl. udsalgspris er 499,00 kr., hvortil kommer porto.

Dette lille konkurrenceelement løber til næste søndag, altså den 30. marts.

Håber min lille udfordring bliver taget positivt op, og at nogle af jer gider bruge lidt tid disse kolde påske-dage og aftener til at kigge min web-shop lidt kritisk efter mhp at hjælpe mig til forbedringer.

- Og måske kunne jeres råd evt. bruges af andre kolleger, som også sidder og "pukler" med en webshop!

 På forhånd tak!

Martin Bodilsen

Martin Bodilsen Brain-Power.dk

Fra Fjerritslev
Tilmeldt 21. Mar 08
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin.

 

Vil prøve at komme med lidt konstruktiv kritik som " kunde " i din webshop.

 

Mit umiddelbare indtryk af sitet er at det virker lidt rodet, forstået på den måde at du har en masse til at stå lodret på siden og ikke udnytter hele sitets bredde hvis man kan sige det sådan. Dernæst at både dine produkter samt præsentation af dig selv / indslaget på tv-midt-vest er blandet sammen istedet for at vælge om man vil vise sine produkter først eller vise sin præsentation først istedet for at blande dem sammen.

 Din " Vis kurv " kolonne syntes jeg også er lidt malplaceret, og havde nok selv valgt at sætte den oppe ved siden af " søg " funktionen.

 Informationen om hvilke betalingsmuligheder der er på sitet, havde jeg nok selv valgt at sætte ind under en menu for sig der hedder " betalingsbetingelser " eller lignende.

  Brug det om du vil ;-)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 2355
Fra  ZeroCode Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

1) optimér siden til visning i en skærmopløsning på 1024 pixels i bredden. Brug browsershots.org til at vise hvordan siden ser ud i forskellige opsætninger.

2) Produktoversigten skal gøres bedre - det hele står meget gnidret/tæt og jeg blev ærlig lidt overrasket da jeg klikkede på "magnetisme" og så at forsiden dukkede op som resultat (!) - det gjorde den så bare ikke, men jeg kunne ved nærmere eftersyn se at produktoverskriften "magnetisme" nu var foldet ud og at der var et produkt under. Jeg havde klart forventet en form for kategoriside, som forklarede nærmere omkring "magnetiske produkter", hvad de kunne bruges til etc. Her kan der så linkes til de tilhørende produkter, det giver en mere logisk struktur.

3) hold op med al det der fed skrift i kursiv og få flyttet betalingslogoerne op hvor de hører hjemme - i toppen af siden.

4) der er for meget information/reklame på forside-centerkolonnen på den smule plads, der nu er. Få sorteret i hvad der er "stop, det er derfor du skal blive her på siden" (dette skal du beholde) og hvad der skal være info, som man nok skal finde, hvis man bliver på siden (månedens tilbud, nye produkter, links til tv-indslag - flyt det til undersider, men med tydelige links fra menuen)

5) Inspiration til strukturen i punkt 2) ovenfor finder du (i en "ur-udgave") på http://www.deside.dk - shoppen er lavet i Shopify, som er en helt anden historie end DanDomain. Det tror jeg også du med fordel ville kunne bruge - her hjælper jeg gerne til med starthjælp og gode råd. Der findes både gratis startdesign, billigere købetemplates (som er bedre) og endelig kan man (som jeg) få lavet et unikt design. Og til jer andre aminoer: det er ikke for at starte en diskussion om Shopify/DanDomain/blabla/bla - blot en henvisning til Martin

 

Venlig hilsen
en forhåbentlig snarlig bezzerwizzer-spiller :-)

Fra Flensburg
Tilmeldt 23. Sep 07
Indlæg ialt: 574
Fra  SunTzuGames Skrevet kl. 22:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

Jeg vil meget gerne komme med nogle bud på, hvad jeg mener du bør fokusere på og/eller ændre.

- Øverste del af shoppen (topmenu) kan godt bruges. 
? Jeg vil dog anbefale at du får logoet fra Brainpower.dk sat op, så det bliver en del af designet.

- Venstre menu
! Den er alt for rodet. Den skal være opdelt, så den er let læselig. Korte præcise navne på tingene. Eventuelle opdelinger i kategorier.
! Man skal kunne se når man "hover/kører musen ind over" et link. Så man ved det er et link, og man kan trykke sig videre.

- Bredde
! Som tidligere nævnt, så vil det være en god idé at udnytte hele bredden, så det ikke virker så klemt sammen.

- Betalingskort
? Jeg ville lægge billeder af betalingskortene "ind" i designet, så de ligger et fast sted. Tænk på de faktisk optager en plads for et produkt, der hvor de ligger nu. Det er ikke helt hensigtsmæssigt. Ligeledes kan forklaringen om EAN-fakturering ligge for sig. Det er trods alt for i anden omgang folk tænker på det, først skal de vide om de vil have dine produkter :)

- Rammer
? Jeg ville benytte flere tynde linier til at markere rammerne omkring et produkt, så produkterne visuelt lettere skilles ad.

- Farver på skrifttyperne
? Jeg synes ikke du bør bruge løs af standart farvekoderne til skrifttyperne. Giv kun vigtige ting en farve, så de skiller sig ud. Og brug farver som stemmer overens med resten af designet. Så virker det som en helhed.

- Præsentationen af dig selv
? Den synes jeg bør ligge i "om Brainpower.dk" eller andet passende sted. Det virker rodet at lægge den efter nogle produkter.

- Længden af siden
! Du bør holde første side af din shop relativ kort i højden, så folk hurtigt kan overskue den. I undermenuerne kan den blive længere, for der er folk indstillet på at søge efter produkter ned ad siden.

- Bunden af siden
! Det er kritisk at siden ikke stopper efter sidste produkt. Og så kommer der et dankort midt i det hele, som du også har for oven - det er der ingen grund til.

- Tekster
? Jeg synes du bør holde dig til en god salgssætning, og gøre den til omdrejningspunktet. For mig at se er der flere forskellige udsagn vedr. Brain-power.dk og det kan hurtigt virke som om, det "bare" er for at skrive det.


Håber dette kunne bruges til noget
Fortsat super dag :)

Venlig hilsen Emil Larsen
Vild med brætspil? - Sun Tzu Games

Fra Viborg
Tilmeldt 23. Mar 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Zaar

Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse, se, reflektere og svare!

Ja, jeg kan godt se, hvad du mener - der vil nok være god logik i at placere nogle funktioner anderledes.

Jeg tror dog, at disse ting i vidt mon er bundet i formatet fra Dandomain. Men jeg vil forespørge her...

Tak, og kan du ha' en fortsat god påske!

mvh

 

Martin

Martin Bodilsen Brain-Power.dk

Fra Viborg
Tilmeldt 23. Mar 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 09:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej deside.dk

Tak for de rigtig konstruktive ideer! Du har virkelig fanget noget af det, som jeg også selv er delvist opmærksom på - og så gør det godt, at andre sætter ord på, hvad det drejer sig om.

Ad 1 skærmopløsning - jeg vil tjekke Dandomains manual, men hvis jeg ikke umiddelbart finder svar her, vil jeg lade forespørgsel herom gå videre til de rare folk i Randers.

Ad 2. Ja, det IRRITERER også mig. Jeg ville gerne have produkterne gjort tydelige. Ved alm. organisering af produktgrupper, fremtræder navnet med alm. skrift på forsiden, venstre forspalte. Men hvis jeg lægger "under-produktgrupper" ind og først heri lægger varerene (produkter), bliver den synlige skrift fed og dermed lidt tydeligere. Jeg ville også gerne have haft et linieskift imellem produktgrupperne, men det har jeg endnu ikke hittet ud af.

Ad 3. Ja, mht fed skrift - så afsløres min fumlefingrede amatørisme (bl.a.) her - jeg vil kigge alvorligt på det. Mht logoer, som du på jeres hjemmeside har placeret pænt oppe til højre, ja, så er det nok bindingen i shopformatet. Men jeg tjekker...

Ad 4. Ja, ja og ja....dybt beskæmmet

Ad 5: Jeg kigger ...

Igen: Tusind tak for din kollegiale venlighed!

Martin

 

Martin Bodilsen Brain-Power.dk

Fra Viborg
Tilmeldt 23. Mar 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil

Tak for rigtig fine observationer og gode råd!

Faktisk synes jeg, at du har ret i samtlige "points", dog lige omkring EAN-fakturering:

Det er mit indtryk, at mange lærere IKKE er opmærksomme på, at de kan anvende EAN-fakturering når de køber ind til skolerne via nettet - mange tror, at de selv skal lægge ud med eget betalingskort, for efterfølgende at få en refusion (lang tid efter) fra skolen/kommunen. Derfor fremhæver jeg EAN-fatureringsmuligheden.

Jeg er enig med dig i "ordflommen" - det ER et problem for mig.

Mange venlige hilsener

 

Martin

Martin Bodilsen Brain-Power.dk

Fra Viborg
Tilmeldt 23. Mar 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 08:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil

Tak igen for din vurdering og gode råd! Du er en go' Bezzerwizzer!

Uden at forklejne nogen, synes jeg at dine råd samlet set har givet mig størst inspiration til det videre arbejde, og derfor vil jeg gerne tilbyde dig et spil Bezzerwizzer. Send mig venligst en mail om du ønsker versionen fra 10 år og op, eller den oprindelige version fra ca. 15 år og op - samt leveringsadresse!

Mange venlige hilsener

Martin Bodilsen

Martin Bodilsen Brain-Power.dk

Fra Flensburg
Tilmeldt 23. Sep 07
Indlæg ialt: 574
Fra  SunTzuGames Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Eij hvor super... det glæder mig at min hjælp kan bruges..
Mange tak skal du have :)

Det er hermed gjort...

PS: Synes det er en eksemplarisk måde at sige tak for hjælpen på.

Venlig hilsen Emil Larsen
Vild med brætspil? - Sun Tzu Games

Fra Silkeborg
Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 2355
Fra  ZeroCode Skrevet kl. 09:34
Hvor mange stjerner giver du? :

øøøvv - skrev jeg ikke det samme som Emil ? Confused Big Smile

Er der trøstepræmier? 

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)