Påsken er en højtid med mærkelige traditioner og ikke mindst forvirrede dyr. Se blot på påskeharen. En hare med sygelig trang til at gemme æg! Og hvorfor, om man må spørge? Haren lægger ikke selv æg, så der er altså ikke tale om et instinkt, der byder haren at passe på sine egne. Derimod må man antage, at haren tyvagtigt er kommet til æggene på anden vis – eller er den?
I en tysk retsprotokol fra 1756 og et schweizisk børnerim fra 1789 møder man den ”æglæggende” hare. Dermed kommer man mere i retning af påskeharen som værende et mystisk fabeldyr i stil med havfruer, kentaurer og andre væsner. I Norge er man tilsyneladende af samme opfattelse. På billedet herunder, ses et norsk bud på en skummel påskehare, såvel som en sjov påskehare.
Skummel påskehare
Sjov påskehare
Påskeharen er altså ikke et decideret dyr. Det handler i stedet om fantasi, myter og vandrehistorier. En skikkelse, som påskeharen, kan kun opstå i samværet mellem mennesker. Husk derfor at give dine børn, eller andre du holder af, en sjov oplevelse i påsken!
Med denne lille opfordring, samt en nyvunden større forståelse for en af højtidens væsner, vil jeg ønske jer alle en rigtig god påske!
Det er rigtigt. Påskeharen er fantasi, myte og vandrehistorie ganske den anden af denne tids store figurer den opstandne Jesus. Jeg må dog sige, at modsat Jesus så er jeg aldrig blevet bange for påskeharen.