God formiddag, kære Amino'er! Jeg har haft min hjemmeside liggende online i forholdvis lang tid, og besluttede mig - som nogen af jer måske ved - for kort tid siden for, at jeg ville tage skridtet og for alvor gøre noget ved det. Jeg hoppede på Google, registrerede mig på AdWords, lavede en annonce og smed ca. 15 søgeord på - og jeg er f..... godt nok overrasket over hvor mange gange annoncen bliver vist På under en uge er "jeg" blevet vist knap 20.000 gange - kun ved visning med danske søgninger. At jeg så "kun" har fået 6 klik direkte på min hjemmeside, ser jeg (indtil videre) bare som et produkt af, at folk har vænnet sig til at overse reklamerne. Og jeg skal da helt sikkert rode lidt frem og tilbage med min annonce og mine søgeord. Lige pt. er det kun på prøvestadiet for mig, men det koster jo tæt på intet, hvis jeg bare får én kunde for eks. 50 besøgende på min hjemmeside. Hvor effektivt har det været for jer? - og rigtig god påske |
> ser jeg (indtil videre) bare som et produkt af, at folk har vænnet sig til at overse reklamerne.
Sådan hænger det ikke helt sammen. Faktisk er den samlede klikrate på AdWords meget høj. Problemet er at din kampagne øjensynligt ikke er sat særlig godt op, og derfor er der ikke så mange der reagerer på lige dine annoncer. Men det kan du forbedre, hvis du arbejder noget mere med optimeringen.
For langt de fleste af de mange virksomheder vi gennem tiden har hjulpet med deres AdWords kampagner er det absolut det mest cost-effektive medie. Der kan ganske enkelt drives flere relevante besøgende til, hvoraf flere konverterer, og til en samlet konverteringspris der er lavere end stort set alle andre medier.
Og alt efter hvilken branche du arbejder indenfor kan der skabes rigtig mange besøgende. Det afhænger naturligvis af, hvor meget din målgruppe faktisk bruger søgemaskinerne i deres research.