Med cvr nr Jeg skal samarbejde med en kommune, men med min coaching. Kan jeg oprettet et coachingfirma også. Måske samme cvr nr |
Hej Dorte,
Velkommen til Amino. Forummet hvor der bliver givet 1 stjerne for "dumme spørgsmål" - men naturligvis uden, at fortælle dig HVORFOR det er et dumt spørgsmål og/eller give dig et brugbart svar.
Nu er jeg ikke ekspert indenfor det her emne og vil sikkert også få 1 stjerne for svaret - til gengæld er jeg ligeglad med karma, da det over årene har udviklet sig til, at være et system hvor man straffer folk i stedet for, at belønne dem.
Med det sagt, så kan du kun have 1 cvr-nummer når du driver enkeltmandsvirksomhed. Cvr-nummeret er dedikeret til dig personligt og vil altid være det samme.
Det vil sige, at selvom du starter en virksomhed i dag med cvr-nummer 12345678 og lukker det ned i morgen, men beslutter dig for, at om 5 år vil du starte en ny enkeltmandsvirksomhed, så vil dit cvr-nummer stadig være 12345678.
Så langt som min viden rækker, så kan du have alle de brancher du vil under dit cvr-nummer. Jeg ved ikke om det er lovpligtigt eller ej, men du kan/skal så oprette et såkaldt SE-nummer som er et administrativt nummer. Det nummer kan du ikke slå op som du kan med et cvr-nummer.
Regnskabsdelen er jeg især usikker på. Men jeg er ret sikker på, at du kan vælge, at køre et fælles regnskab eller et individuelt regnskab for dit/dine cvr-nummer og SE-nummer/numre. Så længe tallene der bliver opgivet til skat er i orden - og selvfølgelig selve det lovpligtige regnskab.
Mht. til din bank og dit regnskab/indbetalinger mm. kam det blive en rodet proces med kun 1 erhvervskonto. Men det kan selvfølgelig løses med rette planlægning.
Sådan som jeg læser det, så ønsker du samme cvr-nummer, hvilket som i ovenstående skriv - er ganske muligt. Skulle du derimod fortryde, så skal du ud i, at oprette et selskab med dertilhørende datter-selskaber. Evt. ApS.
God fornøjelse og held og lykke med det.