Hej Jack,
Mit første indtryk af din side er at grafikken er rigtig flot, og man kan se der er lagt energi i den. Produkterne bliver præsenteret flot, med gode store billeder.
Der er nogle ting jeg måske synes der kunne arbejdes lidt med.
En af dem er som de andre også nævner, en menu hvor man kan se de forskellige kategorier. Jeg kan godt forstå at man prøver at lave noget nyt, med fx ikke at have en menu i venstre side, problemet er bare at alle efterhånden har vendet sig til at kategorier netop er der. Hvis en kunde nu ikke var så bekendt med at handle på nettet, tror jeg ikke kunden vil kunne finde ud af at klikke på logoet eller linket "Butik" for at komme tilbage forsiden for at vælge en anden slags produkt. Brugervenlighed går jo ud på at gøre det så "smertefrit" og nemt for kunden som muligt. Du kunne eventuelt smide teksten "Information" på forsiden ovenover de forskellige kategorier, og så smide en menu ind hvor "information" er nu.
En anden ting er, når du fx er inde under en kategori som fx:
http://www.balloner.nu/index.php/cPath/51_58
Her kan du se de forskellige balloner, men for at købe dem bliver du nød til at klikke på "Vis mere". En ide kunne være at give kunden mulighed for allerede at smide ballonerne i kurven her.
Håber du kan bruge ovenstående.
Med venlig hilsen
Jacob Wulff
PS. Der er kommet nye logoer til VISA og VISA Electron. Du kan finde de nye logoer her: http://www.pbs-international.dk/5B4CE2EF-FC07-401A-8906-D741B3DDAD26.W5Doc