Et par spørgsmål: 1) Når et holdingselskab i seneste årsrapport har et revisionspåtegnet (revision dog oprindelig fravalgt) ikke-indregnet skatteaktiv (underskud registreret i SKATS underskudsregister) og i efterfølgende år omregistreres til drift (inkl. moms, arbejdsgiver mv), kan skatteaktivet så indregnes i driftseselskabets næste (første) skatteregnskab, forudsat selvfølgelig, at det er overvejende sandsynligt, at selskabet kan anvende/udligne skatteaktivet inden for overskuelig fremtid? 2) Jvf. spørgsmål 1, skal selskaber i regnskabsklasse B oplyse indregning af skatteaktiv under noter samt hvor meget der forventes efter år 1? 3) Spørgsmål til præsentation i årsregnskabet (beløb er eksempler): - Selskabet har et ikke-indregnet skatteaktiv på 100.000 kr. Skatteregnskabet siger årets resultat 200.000 kr., dvs. selskabsskat 44.000 kr. Hvilket beløb skal ved første indregning præsenteres under "Skat af årets resultat" og hvilket beløb skal føres på balancen? Og slutteligt, vil det resterende pt. ikke-udnyttede skatteaktiv teknisk at betragte som et tilgodehavende som dermed tilføjes egenkapitalen? Jeg takker på forhånd for den ekspertviden, jeg ved er herinde. MVH. Basevad |
Hej Basevad
1) Ud fra det du skriver, så vil skatteaktivet kunne indregnes i selskabets næste regnskab og anvendes til modsvar i skattepligtig indkomst. Dette er betinget af, at du har oplyst alle forhold :)
2) Du skal ikke noteoplyse selve indregningen af skatteaktiv i regnskabsklasse B, men det anbefales, at årets skat specificeres i en note, herunder angivelse af årets aktuelle skat, årets ændring i udskudt skat og eventuel ændring vedrørende tidligere år.
3) Du skal indregne årets skat på 44.000 og årets regulering i udskudt skat på -100.000 (såfremt det er skatteværdien af aktivet). Det giver en skatteindtægt på 56.000. Igen under forudsætning, at det du skriver indeholder alle informationer.
Du skriver, at regnskabet er revideret sidste år, bliver det ikke revideret igen i år så du kan rådføre jeres revisor?
Mvh.
Thomas