Hej Amino, Inden jeg går til min revisor kunne jeg godt tænke mig at have styr på alt ift. regnskabet, så jeg kan minimere revisionsarbejdet. I den sammenhæng har jeg et spørgsmål til procentreglen (vedligehold/forbedringer), som jeg håber at i kan være behjælpelige med. Jeg har i Juni 2021 købt en ejerlejlighed til boligudlejning gennem mit ApS. Resten af 2021 er brugt på at renovere ejerlejligheden og der er derfor ingen lejeindtægt i 2021. Da lejligheden var i ret dårlig stand vurderer jeg at størstedelen af renovering har været forbedringer ift. overtagelsestidspunkt, men dog vedligeholdelse ift. opførelsestidspunkt. Så vidt jeg forstår, så kan man ifølge procentreglen få fradrag for 25% af de årlige lejeindtægter i det regnskabsår hvor ejeråret begyndte (jan 2021 - dec 2021). Da jeg ikke har lejeindtægt i 2021, hvilke muligheder har jeg så? - vil jeg kunne gøre det i regnskabsåret 2022, eller kan jeg bruge forventet lejeindtægt som grundlag? Første ejerår: jun 2021 - jun 2022 Regnskabsår: jan - dec På forhånd tak :) /Kasper |
Mit spørgsmål går på, om jeg kan anvende fradraget i regnskabsår 2022, selvom renoveringsudgifterne er afholdt i 2021?
I 2021 har jeg bogført alt på forbedringer, dog opdelt disse potentielle fradragsberettigede forbedringer. Hvis fradraget er muligt at anvende i 2022, hvordan bogføres dette så?