GDPR

Brian Reinhold Jensen:

Mht. om de kan retsforfølges er svaret "ikke umiddelbart", men Datatilsynet kan foretage en indstilling til anklagemyndigheden om at idømme dem en bøde for forholdet, ligesom de kan pålægge dem at efterkomme anmodningen om at få slettet oplysningerne.

Hvorfor blande Datatilsynet ind i det, hvis man vil retsforfølge modparten? Via et civilt søgsmål, kan man selv forestå denne del, og det vil i små sager ofte gå hurtigere, end hvis hele maskineriet hos Datatilsynet og Politiet skal involveres... 

Lav et civilt søgsmål, der vil man både kunne kræve modparten idømt en måde, ligesom man selv kan bede om kompensation for evt krænkelser.

Brian Reinhold Jensen:

Fashion-Seller:

Hvorfor blande Datatilsynet ind i det, hvis man vil retsforfølge modparten? Via et civilt søgsmål, kan man selv forestå denne del, og det vil i små sager ofte gå hurtigere, end hvis hele maskineriet hos Datatilsynet og Politiet skal involveres...

Emnet på trådstarters indlæg er "GDPR" - mit svar er relateret til det. Jeg nævnte specifikt at jeg ikke havde forholdt mig til anden lovgivning ;-)

I opfølgende indlæg skriver jeg:

Brian Reinhold Jensen:

Hvis trådstarter kan dokumentere et tab, eller at have lidt "immateriel skade" (f.eks. gene eller tab af sit gode navn og rygte) kan der rejses krav om erstatning på den baggrund.
Se evt. her: https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/reform/rights-citizens/redress/can-i-claim-compensation_da 

Du forholder dig kun til vinklen for virksomheder :)

GDPR står for General Data Protection Regulation og danner grundlaget for Databeskyttelsesforordningen i Danmark, som reguleres via Databeskyttelsesloven, som jeg henviste til i mit første svar :)

GDPR er ikke en lov, og derfor forstår jeg ikke, hvordan du kan relatere et svar i henhold til GDPR begrebet alene. 

Hvis du kigger på dit link, så henvises der til virksomheders brud på Beskyttelsen af Persondata, f.eks via hackning, tilgængeliggørelse af persondata mm.

Men det er jo ikke denne form for problemstilling, som trådstarter står med, hvorfor jeg ikke lige kan se, hvorfor det er relevant?

Iøvrigt henviser linket ligeledes til Databeskyttelsesloven, da det er jævnfør denne, at du evt kan kræve erstatning. Og sådan en sag skal ligeledes forbi domstolene :)

Brian Reinhold Jensen:

Hej Fashion

Jeg ved ikke om det er mine kommunikative evner der er for dårlige, eller der er andet i spil her.

Som jeg læser det er vi helt enige, men jeg tror vi læser trådstarters spørgsmål forskelligt og dermed har forskelligt fokus i vores svar.

• Jeg læser, udfra emnelinjen, at det drejer sig om dataansvarlige kan retsforfølges af trådstarter for overtrædelse af GDPR
• Du læser at det drejer sig om trådstarter kan retsforfølge dataansvarlige for at offentliggøre billedet.

Overskriften på indlægget er "GDPR", derfor mener jeg det er rimeligt at antage at det drejer sig om GDPR, muligvis tager jeg fejl der. Indlægget slutter med et spørgsmål om billeder kan deles uden samtykke og om dem der har delt det kan retsforfølges.

Mit svar til det er at jf. GDPR må der gerne deles billeder uden samtykke, blot oplysningspligten og den relevante interesseafvejning er overholdt, så det kan der ikke svares konkret på uden at se billedet og sammenhængen.
Stadig med udgangspunkt i trådstarters emne, svarer jeg at han ikke kan retsforfølge foreningen for overtrædelse af GDPR (hvilket jeg kan se du er helt enig i), det er Datatilsynet der er tilsynsmyndighed på det område og dem der håndterer evt. politianmeldelser m.m.. Jeg henviser samtidig til proceduren for at håndtere sagen jf. GDPR. Samtidig skriver jeg at jeg ikke forholder mig til andre områder af lovgivningen.

I et opfølgende svar efterfølgende gør jeg opmærksom på at hvis trådstarter kan dokumentere et tab, eller at have lidt "immateriel skade" så kan der rejses erstatningskrav, men det er ikke det emne jeg svarer på oprindeligt.

Jeg forstår nu, at du læser spørgsmålet mere specifikt på om der kan retsforfølges helt generelt på grund af delingen(og ikke med hensyn til emne GDPR), om det er dig eller mig der forstår spørgsmålet rigtigt ved kun trådstarter ;-)
Men når det er det du svarer på, så er jeg helt enig ud fra mit kendskab til området, som ikke er på ekspertniveau.

En lille korrektion, du skriver at GDPR kun gælder virksomheder, det er ikke korrekt, det gælder virksomheder, organisationer og foreninger - jeg antager at dataansvarlige i denne sag som en forening - men det er gæt, for trådstarter har ikke oplyst det.

Tak for informationen om hvad GDPR er og hvordan forordningen er implementeret i dansk lovgivning. Jeg mener nu at være ganske godt klædt på i forhold til GDPR, jeg var medforfatter på kommentarer for brancheforeninger til første udkast i 2015, udarbejdet materiale for branceforeninger op til 25. maj 2018 og har tjent min ok hyre de sidste tre år som ekstern GDPR-konsulent og DPO for virksomheder, organisationer og brancheforeninger.

Til gengæld er jeg ikke ekspert i resten af dansk lovgivning, hvorfor jeg holder mig til GDPR når jeg udtaler mig.

Det er muligt jeg misforstår spørgsmålet og så beklager jeg forstyrrelsen, men jeg mener der er en rimelig antagelse at emnet er GDPR, når nu det er det trådstarter har angivet som emne for indlægget - men som sagt, det er muligt jeg tager fejl.

Jeg tror ikke jeg kan bidrage med mere før trådstarter har afklaret om spørgsmålet drejer sig om GDPR (Persondatafordningen) eller det bare er skrevet i emnefeltet.

God weekend og god sommer
/Brian

Som jeg skrev i mit sidste svar, så forholder du dig til betegnelsen GDPR ud fra en virksomheds synsvinkel, men der findes andre forhold, når det omhandler Persondata, som f.eks den sag, som trådstarter omtaler.

Man kan retsforfølge en person/virksomhed på to måder. Er der forhold, af strafferetslig karakter, kan man bede politiet efterforske dette, og herefter rejser de tiltale.

Eller man kan lave et civiltsøgsmål, som ikke kræver involvering af hverken politiet, datatilsynet eller andre, det er en tvist mellem to parter, hvor domstolene træffer en afgørelse, hvis der ikke findes en løsning inden da.

Så når trådstarter spørger, om man kan retsforfølger en krænkelse, som der er beskrevet, er det spild af tid og ressourcer at snakke Datatilsynet og politiet, da der kan rejses et civiltsøgsmål med det samme, som vil løse problemstillingen betydeligt hurtigere, end hvis de andre instanser skal involveres.

Mine kommentarer var bare knyttet til, at dine råd var meget ensporet, og næppe relevante for den konkrete situation, som trådstarter står i, da det vil give meget mere mening for trådstarter, at gå den civile vej, hvis de ønsker krænkelserne skal ophøre hurtigt. 

I sidste ende, er Datatilsynet ikke dommer, og en afgørelse fra Datatilsynet vil skulle forbi domstolene, såfremt modparten ikke accepterer denne. 

Jeg ved godt, at du er inde i dit stof, når det gælder GDPR og virksomheder, men som jeg har forsøgt at gøre opmærksom på, så synes jeg - og det er min personlige holdning, at du misrådgiver trådstarter i forhold til den situation, som vedkommende og dennes bagland står i.