Jeg har søgt info omkring viderefakturering af diæter herinde og fundet diverse god information. Jeg er dog desværre stadig i tvivl om, hvordan jeg skal bære mig ad i udarbejdelsen af fakturaen - nærmere bestemt på hvilken konto jeg skal kontere diæterne (jeg bruger Summasummarum).
Desuden er jeg i tvivl om hvordan jeg yderligere skal bogføre diæterne med tanke på skattefradrag.
Situationen er:
Jeg har arbejdet i udlandet i 5 dage og fakturerer virksomheden mine arbejdstimer, sådan som jeg gør det ved arbejde i Danmark. Men herudover skal jeg nu for første gang fakturere diæter. Jeg har regnet beløbet ud og har læst mig til at jeg skal fakturere dem uden moms. Men så går jeg i stå pga. konteringen.
Er der nogle, der kan give et godt råd omkring ovenstående?
Mange for dit svar. Dvs. at jeg skal fakturere diæterne på en konto under punktet omsætning i min kontoplan? Jeg kan her vælge at kontere den på konto 1200 "Udført arbejde" ligesom de timer, jeg fakturerer til min kunde eller under 1000 "Varesalg". Uanset hvilken en jeg vælger kommer der automatisk moms på beløbet - er der et trick til at undgå dette (eller skal jeg oprette en ny konto uden moms under omsætning og kontere det på den)?
Herefter skal jeg udgiftsføre diæterne på samme konto under omsætning og kreditere mellemregningskontoen under egenkapital, er det korrekt forstået? Eller skal det krediteres på "Indskudt kontant i virksomheden" under egenkapitalen?
Jeg beklager at jeg er lidt "tung" i opfattelsen, men jeg er ikke vant til at arbejde med diæter.
Du kan ikke viderefakturere diæterne som sådan. Du kan vælte din udgift til diæter over på kunden ved at fakturere et mertillæg men det er ligegyldigt hvad du kalder det. Der skal stadigvæk moms på.
Men jeg har tidligere læst mig til, at viderefakturerer jeg diæter i udlandet (ved at tage en merpris under fx "varesalg") skal jeg fakturere dette uden moms? Hvorimod diæter i DK skal faktureres med moms?
Du må ikke hænge mig op på det men jeg mener faktisk det er afgørende om du sælger til en udenlandsk eller en dansk virksomhed og i det her tilfælde fakturerer du såvidt jeg kan se til en dansk virksomhed. Prøv evt. at forhør dig hos Skat.