Jeg er i gang med at importere produkter til Danmark; jeg er ikke interesseret i, i den første omgang at starte min egen webshop, så jeg leder efter steder for at sælge til dansker.
Jeg bruger selv primært Etsy, Amazon og DBA ud over Google når jeg leder efter bestemte produkter, men jeg tænker at dansker måske har andre vaner. Jeg kommer fra USA, så mit kendskab til danske sider er virkelig begrænset.
Jeg har tilmeldt mig alle Amazons europæiske markeder men vil hellere sælge lokalt. Jeg kan se på Truspilot, at Etsy ikke er så populært herhjemme. DBA virker lidt rodet, men jeg prøver gerne.
Er der flere steder jeg skulle kigge på? Evt. Fruugo.dk, GulogGratis, andet?
På forhånd tak for hjælpen!
Hvis det har interesse, importerer jeg puslespil fra Pintoo.com i Taiwan - de er lavet af plastik brikker og egnet til brug som bl.a. vægdekoration. Jeg leder efter danske butikker og webshops at sælge dem til, til engros priser; ellers går de til Amazon.
Jeg overvejer også Italfama skakprodukter - virkelig luksus, men nok et begrænset marked, hvis jeg kun fokuserer på Danmark.
De bliver ca. 1500 inden moms for deres brikker alene. Og jeg kigger i den første omgang kun på deres "sjove" temaede brikker. Deres traditionelle brikker er endnu dyrere.
Du snakker om 2 målgrupper - en B2C og en B2B vinkel.
B2C:
Du kan ikke bruge hvor den almene dansker køber ting på nettet. Det eneste du kan bruge til noget er hvor din målgruppe køber ting på nettet - nemlig folk der køber den type puslespil som du ønsker at sælge. Overvej at lave en markedsundersøgelser for at finde ud af hvilke valgkriterier målgruppen har, samt hvor de køber deres puslespil normalt.
En effektiv måde at gøre det på er, at lave et spørgeskema som du så kan dele i FB grupper som er relateret til de produkter du ønsker at sælge. Senere kan du så lave deciderede interviews med folk i målgruppen, hvor du kan spørge mere uddybende ind til de ting du er i tvivl om efter du har fået svar fra spørgeskemaet.
B2B:
Få lavet en liste over alle virksomheder som sælger produkter i samme kategori som dit eget produkt. Herefter handler det bare om at gribe telefonen, og forsøge at få solgt dit produkt ind.