Coronaen har taget hårdt på min leverandør fra Indien. De laver smykker efter mit design, men har ikke længere råd til at lægge ud for råvarer til mig, hvilket er forståeligt. Jeg plejer at betale for det jeg får. Bestiller jeg fx for 30.000 kr og får leverancer for de første 10.000 kr, så har jeg hidtil kun betalt de 10.000, altså kun for det jeg har modtaget. Resten betaler jeg for efterhånden som det kommer dumpende. Nu vil de have at jeg skal betale alle 30.000 kr. (hvis vi tager det som eksempel) up front. Det er jeg helt med på. Problemet er at det er frygtelig besværligt at regne frem og tilbage på den måde - jeg mister overblikket, og sandsynligheden for fejl øges. Derfor overvejer jeg at foreslå min mand i Indien, at jeg fortsætter med kun at betale for det jeg modtager - men lægger en buffer på 50.000 hos ham, så han aldrig kommer i underskud, han kommer højest i nul.
Spørgsmålet er: Hvordan gør jeg dette rent regnskabsmæssigt? Skal han skrive en faktura til mig på de 50.000 kr. Og hvad skal der stå på den? Hvordan forholder jeg mig rent skattemæssigt? Skal han hver den 31.12 overføre de 50.000 til mig. Og dagen efter, den 01.01, overfører jeg de 50.000 til ham på ny - så det ikke kommer til at berøre vore regnskaber, og vi skal betale skat og moms af noget som kun tjener til økonomisk sikkerhed?
Det lyder lidt risikabelt - men hvis du går den vej - så vil du skulle bogføre de 50 t som et depositum (ikke udgift) og det kan bare blive stående så - men når han ikke bruger af dem, så har han vel stadigt ikke råd til at lægge ud for materialerne. Har han råd til at miste dig som kunde
Jo, han bruger skam af pengene til at købe det råvarelager som skal bruges på mine items. Og nå jeg har betalt ham for hele bestillingen, har han igen penge til at fylde bufferen op. Så bestiller jeg igen, og så køber han ind for bufferen etc...
Problemet er at der muligvis snart er lock down på alle markeder i Indien. Det betyder at vi ikke kan få flere leverancer, vi kan ikke løfte vores julesalg, og mange kunder vil forsvinde, så vi kan komme ud for at skulle lukke butikken - med et tab hvor man godt kan gange de 50.000 vi risikerer med i al fald 20. Derfor er det vigtigt, at producenten kan opkøbe råvarer, inden det sker. Bliver der total lock down med udgangsforbud, har vores kontakter planlagt at tage værktøjet med hjem så de kan producere hjemmefra. Så jeg hører selvfølgelig alt, hvad I siger, men det er bare ikke så enkelt.
Jeg kunne derfor godt tænke mig, om I også ville gå mere ind i mine spørgsmål i forlængelse af det John Hannover er inde på. Hvad skal der stå på leverandørens faktura til mig? "Depositum" på hvilke betingelser? Hvordan gør jeg dette rent regnskabsmæssigt? Skat og moms? osv.
Jeg synes det er besvaret Depositum er bare en aftale - ikke en faktura - og bogføres i status depositum mod bank og er dermed ikke en udgift men en "beholdning" på linje med bank
Når han bruger af det - så skal han inden sende faktura helt som når han fakturerer varer, som delbetaling af varen (materialet) og du behandler det helt som en hver anden tidl faktura fra ham, blot overfører du ikke fra bank, men har depositum som modkonto, så de 50 t går ned med det han bruger
Vil du så fylde op igen, så er det igen - depositum i status - det er let kompliceret - men hans regninger til dig for sig - og depositum helt for sig
Jeg synes det er besvaret Depositum er bare en aftale - ikke en faktura - og bogføres i status depositum mod bank og er dermed ikke en udgift men en "beholdning" på linje med bank
Jeg forudsætter, at trådstarter kender risikoen og er klar til at tage den med åbne ønje. Det sagt, er det så ikke simplere at lave det som et rente- og afdragsfrit lån? Eventuelt fra privaten, så det er beskattede penge, man låner ud?
Jeg synes det er besvaret Depositum er bare en aftale - ikke en faktura - og bogføres i status depositum mod bank og er dermed ikke en udgift men en "beholdning" på linje med bank
Jeg forudsætter, at trådstarter kender risikoen og er klar til at tage den med åbne ønje. Det sagt, er det så ikke simplere at lave det som et rente- og afdragsfrit lån? Eventuelt fra privaten, så det er beskattede penge, man låner ud?
Så er de transaktionerne uafhængige af hinanden.
VH Hans
ja som skrevet hver gang- jeg ville ikke - men jeg kan ikke se det er lettere med lån - for det er jo de samme 50 t der skal ud - om det er lån eller depositum - i begge fald bør der være fradrag for påvist tab ( men det er ikke nødvendigvis simpelt her med Indien og fik man så alligevel vare og og og) og de 50 t er tydeligvis nogen der så tages fra - til materialer -og beløbet skal så, som jeg forstår det op på 50 t igen - når trådstarter betaler for varen. Det er og bliver noget rod
Jo - hvis trådstarter kan undvære 50 t - og det er noget Inderen skal betale tilbage (men hvornår?) så er det ligemeget om det er depositum Indien må bruge af løbende og som først skal tilbage en eller anden dato - eller et lån. Jeg ville slet ikke rode privaten ind hvis det er firmaet -
Bliv gratis medlem
. Han kører nok på sidste vers.
Opret bruger