I modsætning til andre, vil jeg anbefale dig ikke at bruge tid på at læse om GDPR. Ligesom at jeg vil anbefale dig ikke at læse hele selskabsloven, bekymre dig om at optimere indexes i din database eller anden form for premature scaling. Det er en af de største fælder jeg ser folk falde i, som er ved at starte deres første virksomhed; de bruger al deres tid på at planlægge, effektivisere, sætte sig ind i juridiske ting og gøre klar til at kunderne kommer på alle mulige måder. Problemet er, at al den tid er spildt, hvis der ikke kommer nogen kunder (eller de ikke kommer i et omfang som gør at du kan drive din virksomhed fornuftigt). Mit råd til dig er at bruge mindst 90% af din tid på bygge dit produkt (eller service?) og få det i hænderne på nogle kunder hurtigst muligt. Hvis du vil læse om noget, så læs om hvordan du skaber product market fit. Læs om discovery, Lean Startup, Jobs-do-be-done og om markedsføring. De fleste virksomheder fejler fordi de bygge noget som ingen ville have, eller fordi de ikke formåede at få det markedsført cost-effektivt. Når du har tjent den første mio, så kan du altid vende tilbage og sætte dig grundigt ind i selskabsloven, GDPR, bogføringsloven, markedsføringsloven osv. Men det er sjældent nødvendigt at vide det hele fra starten! (Så længe du har styr på det basale med moms og regnskab) |
Hej John,
Fornemt, du skal have tak for din tid og linksene - dem vil jeg studere nærmere.