Springet til 100% selvstændig?

Hej Amino

Har brug for lidt råd og jeres historier.

Kort om mig, er 35 og har altid haft fast job, dog altid, med et brændede ønske om at blive selvstændig.

I år startede jeg med mit eget CVR nummer, ved siden af mit fuldtidsarbejde. Det er gået over al forventning og jeg kommer ud af året med et DB på omkring 1.5 millioner før skat og før løn (har ikke haft brug for at trække løn ud pga. mit fuldtidsjob som giver ca. 500.000 før skat om året.

Men jeg er ved at være lidt udbrændt. Jeg arbejder 37 timer om ugen på mit fuldtids og de fleste dage er jeg først hjemme kl 20-21, samt arbejde ofte 15-20 timer i weekenderne, samt morngenen inden mit fuldtidsarbejde. Så kører i teorien med 2 fuldtidsjobs. 

Har i et halvt år prøvet at få lov til at komme på deltid, men det er ret svært i min branche, så har gjort arbejdsgiver klar over at jeg begynder at søge udenfor virksomheden (hvor jeg allerede har et par samtaler).

Men, det mest optimale var jo self. blot at gå 100% ind i mit eget firma. Jeg har dog 3 ting der taler i mod.

1. Der kan være en hel uge hvor der ikke er noget specielt at lave - og selvom jeg skulle have tjent en månedsløn ind, tror jeg, at jeg ville blive sindssyg af at sidde "stille" derhjemme, både uden nogen at snakke med men også da jeg er god til at bilde mig selv ind, at nu stopper al aktivitet pludselig, selvom jeg ved der altid kommer noget igen et par dage efter.

2. Lidt i forlængelse af af 1. så vil jeg savne det kollegiale fra arbejdspladsen da mit eget er meget alene dog med kundekontakt - men har ikke nogen faste jeg snakker med, som jeg tror jeg vil savne meget - samt muligheden for at lære og udvikle mig fra mit arbejde. 

3. En del af den gode økonomi skyldes at jeg er så heldig at have FORDEL af Corona bølgen i mit erhverv. Som jo naturligvis ikke vil varer ved, dog vil der stadig være et godt marked, som i forvejen var lidt i opsving. 

Hvad tænker i ? Er jeg bare en kylling der ikke tør at gå all in ? Jeg påregner kun at næste år bliver lige så godt, hvis ikke bedre og alle jeg taler med, forstår ikke hvorfor jeg stadig arbejder fuldtids.

Hvad fik jer til at tage springet til 100% selvstændig? Kunne i se økonomien holdte? Havde i bare boller af stål (har et hus og et barn jeg gerne skulle kunne forsørge) ? Eller noget helt tredje ? 

Hvad havde i gjort i min situation?

Tænker som sagt 3 muligheder.

1. Forsætter fuldtids - opbygger en solid egenkapital og går all in om et år mere - ved jeg dog ikke om jeg kan holde til.

2. Finder deltids, bevarer det kolligiale, en mindre fast indtægt og har mere tid til det selvstændige

3. Bliver herre i eget hus og går all in som selvstændig? 

Håber i vil dele jeres historier og beslutningsgrundlag. God weekend 

Der kan være mange overvejelser i forbindelse med at tage springet og blive selvstændig på fuldtid.

Hvis du er bange for at komme til at savne det kollegiale fællesskab, så bør du overveje at blive en del af et kontorfællesskab. Hos ordnung tilbyder vi fleksible kontorløsninger, så uanset om du er på udkig efter coworking eller et lukket kontor, så kan vi hjælpe dig. Vi kan varmt anbefale vores lokation på Vestergade 29, hvis du søger en god og billig kontorplads.

Du kan læse mere om ordnung og vores kontorhoteller her.

Gå all in nu!

Hej LowDog

LowDog:

1. Der kan være en hel uge hvor der ikke er noget specielt at lave - og selvom jeg skulle have tjent en månedsløn ind, tror jeg, at jeg ville blive sindssyg af at sidde "stille" derhjemme, både uden nogen at snakke med men også da jeg er god til at bilde mig selv ind, at nu stopper al aktivitet pludselig, selvom jeg ved der altid kommer noget igen et par dage efter.

Jeg kender ikke din branche, så måske tager jeg fejl. Jeg kan dog ikke helt forestille mig at sidde stille bare fordi der ikke er en kunde. Jeg arbejder 37 timer om ugen i min virksomhed. Jeg har ikke kunder alle 37 timer, men jeg er dog hele tiden fuldtidsbeskæftiget med ting og sager, der vel at mærke giver mening at lave. Da jeg er alene i min virksomhed, er jeg både økonomi-ansvarlig, kundeservice-ansvarlig, IT-ansvarlig (ok, nu har jeg en IT-virksomhed), rengørings-ansvarlig, daglig-drift-ansvarlig, salgs-ansvarlig, indkøbs-ansvarlig, osv. Om det også vil gælde for din virksomhed, ved jeg ikke, men jeg har svært ved at forestille mig andet.

LowDog:

2. Lidt i forlængelse af af 1. så vil jeg savne det kollegiale fra arbejdspladsen da mit eget er meget alene dog med kundekontakt - men har ikke nogen faste jeg snakker med, som jeg tror jeg vil savne meget - samt muligheden for at lære og udvikle mig fra mit arbejde. 

Ja, det er en ting man ofte hører fra folk der enten overvejer at "tage springet" eller dem der har gjort det. Det er nu 18 år siden hvor jeg havde en kollega på mit kontor, som jeg kunne snakke med. Jeg savner det ikke. Jeg kan arbejde meget mere koncentreret alene. Men så er vi så alle forskellige. Jeg savner indimellem at kunne snakke fagligt, men så har jeg heldigvis en del konkulegaer som har samme udfordring :) Mit råd er: prøv at danne et netværk, både med folk indenfor din branche og med folk fuldstændig udenfor din branche. Indtil 2018 deltog jeg hver anden onsdag i netværksmøder på tværs af forskellige brancher. Det var lidt svært at planlægge med en lille pige på to år, så det droppede jeg for nu. Jeg glæder mig til at vende tilbage til netværk igen.

LowDog:

3. En del af den gode økonomi skyldes at jeg er så heldig at have FORDEL af Corona bølgen i mit erhverv. Som jo naturligvis ikke vil varer ved, dog vil der stadig være et godt marked, som i forvejen var lidt i opsving. 

Igen, jeg kender ikke din branche. Også her har jeg lidt svært at forestille mig at din branche kun er covid-19-afhængig. Du skal muligvis kæmpe lidt mere for at få fat i kunderne i en post-corona-tid. Men så har du også lige noget, du kan bruge din "spildtid" på, som du nævner i punkt 1.
Husk, at det er hverken de stærkeste eller de hurtigste firmaer der overlever i det lange løb: det er kun de virksomheder, der er villig til at flytte med forandringerne, som vi uanset hvad bliver udsat for, der gør.

Hvad fik mig til at tage springet til at blive selvstændig? I 1994 fik jeg to defekte computere af min storebror. Sammen med en kammerat købte jeg nogle reservedele og fik den ene til at virke. Eftersom jeg allerede havde en computer, fik han lov til at beholde den. Men så ringede min søster, for at høre om jeg havde en computer stående som hun kunne købe. Jeg ringede til min ven, og han syntes det var fint, vi kunne jo købe flere reservedele, og få den anden til at virke. Det var den første pc jeg solgte. Efter vi fik den anden pc op at køre, spurgte min vens nabo, om han måtte købe den. Det var så kunde nr. 2. Vi købte flere reservedele, og pc nr. 3 blev også hurtigt solgt. Jeg var blot 18 år, da jeg fik mit første CVR-nummer (i Holland). I perioder har jeg haft jobs ved siden af, men siden 2003 har jeg været i stand til at leve af min egen virksomhed. Ikke altid med overskud. Det var i øvrigt også året hvor jeg kom til Danmark ... Dermed ikke sagt at jeg ikke har haft et lønnet job i Danmark :) Men dengang boede jeg til leje, og børn var langt fra i sigte. Stod jeg NU i den situation, tror jeg ikke jeg ville vælge at blive selvstændig i den branche jeg er i. Men som jeg kan læse mig frem, vil det for dig være noget andet. Jeg tænker: go for it.

Jeg kan sagtens se din udfordring. Hvis du har lyst til en dialog er du velkommen til at ringe på 2341 4321. 

Dbh Jeamaine