Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udvikler søges til eksisterende webprojekt

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5906
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 13:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
God mulighed til den unge udvikler med et kæmpe drive!
Jeg ejer i dag 50% af anparterne i Autostol.dk IVS.
 
Jeg ønsker at sælge de 35% for 1 krone til den helt rette person!
 
Hvad er Autostol.dk IVS?
Autostol.dk IVS ejer Autostol.dk . Det er et gammelt website, fyldt med en masse godt indhold, skrevet af min partner Kristian, som er ekspert i autostole. Det er ikke en køn, tidssvarende og tillidsskabende portal, som den er i dag. På trods af det, er der alligevel knap 20.000 besøg om måneden.
Der er et kæmpe potentiale i siden, men der skal udvikles en ny platform. Alene affiliate vil kunne give 25.000 - 30.000 kroner om måneden ved korrekt eksekvering. Herudover er der potentiale for link og bannersalg ligesom nyhedsbrevet kunne udvikles (der er p.t. 8.000 tilmeldte).
Vi har konturerne til et nyt system og udkast til en ny grafisk profil. Vi mangler en der kan eksekvere på den tekniske del!
 
Hvem er du?
- Du er udvikler og kan opbygge en costum-webløsning skræddersyet præcis til Autostol.dk
- Du har tid til at løse dette i løbet af de næste par måneder, og du har efterfølgende tid til at udvikle siden, være med i driften og dens liv (ved siden af studie, andet arbejdet o.lign).
 
I praksis bliver din pris for anparterne 1 kroner, den tid og energi der kræves for at lave et nyt website (eventuelt med udgangspunkt i det system som er delvist færdigt i dag).
 
Hvorfor gør jeg det ikke selv?
Oprindeligt ville jeg gerne have et online projekt, som jeg kunne udvikle, arbejde på og gøre stort ved siden af mit arbejde. Autostol.dk var derfor ideelt. En fantastisk niche, lille prisfølsomhed, godt domæne, massere af indhold men et dårligt system. Et godt "håndværkertilbud" som jeg kunne være med til at forme.
Det blev overhalet af et andet online projekt, som i dag er blevet ret stort og meget indtægtsgivende ( www.bluelobster.dk ). Mere end hvad jeg indledningsvis havde regnet med. Ved siden af det, har jeg også udviklet et ejendomsselskab som i dag tæller 20 lejemål, og jeg har købt mig ind i min arbejdsplads ( www.compara.dk )
Så jeg har i forvejen 3 projekter, hvor min tid er "bedre brugt" end her for at sige det, som det er. Det betyder ikke, at det er dårligt projekt, men for mig giver det mere mening primært at fokusere på ovenstående.
 
Hvem er de andre partnere?
En meget kort præsentation:
 
Casper (15%):
Jeg er 33 år og bosat i Nykøbing F. Jeg har selv erfaring med udvikling i PHP (det er ikke et krav, men der er en delvis nyudviklet platform i PHP nu). Jeg har arbejdet og levet af affiliate marketing i en årrække indtil jeg begyndte at investere i ejendomme. Jeg har stor erfaring med online markedsføring. Til daglig står jeg for kundeservice, it og marketing i www.compara.dk, hvor jeg også er medejer. Herudover ejer jeg ejendomsselskabet Casper Schneidereit A/S, og driver bloggen www.bluelobster.dk med tilhørende Youtube-kanal: https://www.youtube.com/channel/UCcUsbewqcm-etTnzJIacmTA
 
Jeg vil være med på et overordnet plan. Jeg stiller også en række online værktøjer, foto og videoudstyr, studie m.v., til rådighed for projektet.
 
Kristian (50%):
Kristian, 35 år, bosat i Randers. Arbejder som revisor og har ligelides stor erfaring og viden om online markedsføring. Han har skrevet om autostole siden 2010, og har arbejdet med flere andre affiliate projekter. Kristian står for indholdet og driften af selskabet.
 
Dig (35%):
Teknisk profil. Udvikler, stort drive og har tid til rådighed. Dels til at få en ny webløsning i spil og dels til at videreudvikle den også.
 
Hvis det er interessant
Send et kort skriv til mig på casper@dm9.dk
 
Generelle spørgsmål kan du bare stille i tråden her
 
 
 
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)