60 dages regel, free-lancer - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Administration & Finansiering

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Bogføring, regnskab, moms, skat m.m. "

 

60 dages regel, free-lancer

Side 1 ud af 2 (14 indlæg) 1 2 Næste >
Amino-karma 71
Tilmeldt 8. aug 06
Indlæg ialt: 17


Skrevet 06-03-2008 kl. 11:29

Jeg har fra min revisor fået at vide, at der fornyligt er faldet dom over en free-lancer, som var blevet underlagt 60 dages reglen, selvom han kørte fra kontoret (sit hjem), og ud til kunden. Han kørte i sin private bil (på vegne af sit eget firma).

Jeg er klar over at der eksisterer en 60 dages regel, hvis man f.eks kører til samme kunde, men jeg gik kun ud fra at man var underlagt 60 dages reglen, hvis kørslen foregår fra hjemmet og til pågældende kunde. 

Jeg er nu free-lancer, men har tidligere arbejdet som konsulent. På det tidspunkt kørte jeg fra min bopæl til slutkunden (og passerede på vejen det konsulentfirma, som jeg var ansat i), og jeg fik af min daværende arbejdsgiver at vide, at jeg fra og med dag 61, kun kunne få udbetalt skattefri kilometer godtgørelse fra min arbejdsplads (konsulentfirmaet) og ud til slutkunden. Strækningen mellem min bopæl og arbejdsplads (konsulentfirmaet) kunne der dermed kun udbetales godtgørelse for i op til 60 dage. Herefter kunne jeg anvende almindeligt befordringsfradag fra bopæl til arbejdsplads, og skattefri kilometer godtgørelse fra arbejdsplads til slutkunde.

Det fremgår ganske rigtigt af told og skats hjemmeside, at man ikke er omfattet af 60 dages reglen, hvis kørslen foretages fra det kontor eller den arbejdsplads, hvor man er ansat og får løn. Jeg er free-lancer, og har kontor i mit hjem, og derfor går jeg selvfølgelig ud fra, at jeg ikke er underlagt 60 dages reglen. Jeg kører hver dag ca. 120 km frem og tilbage fra mit "hjemmekontor" til slutkunde, og det vil således betyde at jeg når/hvis jeg runder 60 dage, ikke længere kan udbetale skattefri kilometergodtgørelse.

Det skal nævnes at der ikke er tale for en form for "ansættelsesforhold", idet jeg sandsynligvis kun skal være hos den pågældende kunde i 6 mdr. Herefter laver jeg sikkert en aftale med en anden kunde i en længere periode.  

 

Amino-karma 238
Fra Veflinge
Tilmeldt 7. nov 07
Indlæg ialt: 64

jens_elling
Skrevet 06-03-2008 kl. 12:46
Hej Thof, 

Som jeg husker det betyder 60 dages reglen at du kun kan modtage skattefri kilometer penge fra din arbejdsgiver de første 60 dage, efterfølgende skal du trække pengene som alm. kørsel direkte på selvangivelsen. 

Havde desværre en lignende sag for en del år siden, var fast udstationeret ved en kunde og fik samtidigt km penge fra min daværende arbejdsgiver, her gik skat ind og pålagde mig en tilbagebetaling for alle dage ud over de første 60.

 /Jens

 

Med Venlig hilsen Jens - Jelling.it
Amino-karma 71
Tilmeldt 8. aug 06
Indlæg ialt: 17

thof
Skrevet 06-03-2008 kl. 13:05

Ja, du er dermed i samme situation, som jeg var i sin tid, hvor jeg havde en arbejdsgiver og en arbejdsplads. Og derfor var jeg i sin tid også underlagt 60 dages reglen.

Men som jeg skriver er situationen vel en anden, når man er selvstændig, og dermed kører fra sit eget kontor ud til kunden. Så er der ikke i teoretisk forstand tale om kørsel fra bopæl til arbejdsplads, men kørsel fra arbejdsplads til kunde. Min bopæl er defineret som min faste arbejdsplads. Jeg har ikke andre.

Erhvervsmæssig kørsel er:

  • kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (60 dages-reglen)
  • kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver og 
  • kørsel indenfor samme arbejdsplads.

(uddrag fra Skat).  

 

Amino-karma 23.451
Fra Farum
Tilmeldt 19. jan 06
Indlæg ialt: 5.951

Skattekonsulenterne ApS
Skrevet 06-03-2008 kl. 15:50

Nej 60 dages reglen gælder såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende. Dvs. såvel for godtgørelser som udbetales som "godtgørelser" der fratrækkes. Det er i den forbindelse underordnet om man har kontor i hjemmet. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Amino-karma 71
Tilmeldt 8. aug 06
Indlæg ialt: 17

thof
Skrevet 06-03-2008 kl. 16:39

Undskyld mig, men den må du meget gerne uddybe. Hvad mener du med "såvel for godtgørelser som udbetales som "godtgørelser" der fratrækkes".

Jeg undrer mig lidt over hvorfor følgende 2 selvstændige skal behandles forskelligt.

A) En selvstændig IT konsulent kører ud til den samme kunde i 4 mdr (ca. 80 dage) fra sit kontor. Lad os sige 100 km. Han kan udbetale sig selv skattefrie kilometerpenge (3,47*100), ialt 347 kr. pr. dag for de første 60 dage, men for de øvrige dage betragtes det som privat kørsel (= 0 kr. i skattefri godtgørelse).   

B) En anden selvstændig IT konsulent kører ud til kunde X man og tirsdag, og til kunde Z ons, tors og fredag. Det gør han også i 4 mdr. Og han har også ca. 100 km til begge kunder. Denne konsulent kan udbetale skattefrie kilometerpenge (3,47*100), ialt 347 kr. pr. dag i hele 4 måneders perioden.

 Hvorfor er det lige at B har lov til at trække alt fra, mens A straffes, fordi han i denne periode kun kører ud til den samme kunde. Det har vel ikke så meget med hvor mange kunder man har. De er begge selvstændige, har lige langt til deres kunde/kunder, og skal vel derfor også begge have dækket deres transport fra deres normale arbejdsplads (= hjemmekontoret).  

I bund og grund tror jeg at den sag som jeg omtaler i mit første indlæg går på, hvor vidt man betragter free-lanceren som værende i et ansættelsesagtigt forhold til sin kunde, og at man derfor efter 60 dage betragter det som hans normale arbejdsplads. Men det er jo slet ikke sagen i mit tilfælde. Jeg arbejder i 4-9 måneders intervaller hos mine forskellige kunder, og synes principielt det ville være underligt, hvorfor min kørsel i perioder bliver karakteriseret som privat ???

 

Amino-karma 23.451
Fra Farum
Tilmeldt 19. jan 06
Indlæg ialt: 5.951

Skattekonsulenterne ApS
Skrevet 07-03-2008 kl. 08:57

Nej det er fuldstændig underordnet i denne sammenhæng om der er tale om en ansat eller en freelance (selvstændig erhvervsdrivende). Forskellen på de to grupper er alene at den selvstændige erhvervsdrivende ikke får udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Han foretager derimod fradrag med et beløb svarende til godtgørelsessatsen. 60 dages reglen gælder også for den selvstændige erhvervsdrivende.

A og B bliver som sådan ikke behandlet forskelligt hvis kørselsmønsteret finder sted over en længere periode, fordi de begge vil ramme ind i 60 dages reglen, men når det kun er en 4 måneders periode vi taler om så vil B aldrig komme ind i reglen, og der har du ret. Dine øvrige betragtninger/spørgsmål er af politisk karakter og bør derfor rettes til lovgiver. Men B. kan jo indrette sig efter 60 dages reglen og eksempelvis få et kontor ude i byen hvor han starter og slutter.

Hvorfor syntes du det er underligt ? Det ville ikke være anderledes hvis du havde 5 kunder som du besøgte ugentligt. Så ville de 60 dage hvert sted  være nået på lidt over et år.

Hvorfor skulle du iøvrigt stilles anderledes end lønmodtageren der lader sig ansætte 4-9 måneder hos en arbejdsgiver ?  Noget helt andet er at du i dit første indlæg skriver at det ikke er et ansættelsesforhold  i det du sandsynligvis kun skal være hos denne kunde i 6 måneder hvorefter du sikkert laver en aftale med en anden kunde.

Dette har ingen betydning i forhold til vurderingen af om du er selvstændig eller lønmodtager. Afgørende er det kontraktlige forhold i mellem jer. Hvem har ansvaret for produktet ? Hvem har den daglige arbejdstilrettelæggelse ? 

Får du feriepenge ?, Løn under sygdom ?, Er du momsregistreret? Hvem afholder dine udgifter vedr. arbejdet ?

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Amino-karma 71
Tilmeldt 8. aug 06
Indlæg ialt: 17

thof
Skrevet 07-03-2008 kl. 09:59

Tak for svar. Jeg mener som sådan ikke der er forskel på den måde en ansat og en selvstændig får udbetalt på. Som selvstændig "udbetaler" jeg godtgørelse til mig selv som privat person (credit bank, debit udbetaling af godtgørelse").

 Fandt forøvrigt dette på nettet:

En ingeniør var ansat i sit eget selskab, der drev virksomhed fra hjemmet. Landsretten konkluderede, at han ikke kunne få skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem virksomheden (hjemmet) og Risø, som var hans største kunde. Lønmodtagere, der har bopæl på arbejdspladsen, kan ikke opnå skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem faste arbejdssteder, hvis hjem og arbejdsplads er samme sted. Her kan 60-dages-reglen anvendes, hvis der er tale om skiftende arbejdssteder.

 

Dét altafgørende i denne og i min sag er altså, at mit hjem og arbejdsplads er samme sted. Mit kontor herhjemme kan derfor ifølge skatteloven ikke betragtes som en arbejdsplads. Derfor har jeg ikke transport mellem arbejdspladser, men transport mellem hjem og arbejdspladser (og dermed gælder 60 dages reglen).  

 

Amino-karma 23.451
Fra Farum
Tilmeldt 19. jan 06
Indlæg ialt: 5.951

Skattekonsulenterne ApS
Skrevet 07-03-2008 kl. 11:52

Forskellen består i at den udbetaling du laver til dig selv er en hævning fra din virksomhed. For lønmodtageren, herudover ham der driver sin virksomhed i selskabsform er det udbetaling af skattefri godtgørelse som er oplysnings- og indberetningspligtig.

Det andet er helt korrekt opfattet. Man kan også sige at det at du har kontor i hjemmet ikke ændrer ved at det er din bopæl, i relation til bl.a. 60 dages reglen.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Amino-karma 6
Tilmeldt 12. jun 18
Indlæg ialt: 1

Dennysgerrig
Skrevet 12-06-2018 kl. 20:46

Så hvis man er selvstændig og man har lejet et kontor, (hvor firma adr er) vil 60 dags reglen så ramme en, hvis man kører fra kontoret og ud til kunde og tilbage igen i ens privat bil? Eller tæller den kun når den ene adr. Er ens bopæl?

Håber i kan hjælpe mig, lidt svært og finde ud a.

Amino-karma 3.430
Tilmeldt 9. dec 10
Indlæg ialt: 978

kah
Skrevet 14-06-2018 kl. 11:14

60 dages regel gælder kun fra med udgangspunkt hjemmet, hvis du køre fra kontoret ingen 60 dages regel.

Side 1 ud af 2 (14 indlæg) 1 2 Næste >

RSS-feed
 
Besøg vores andre hjemmesider :