Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Krav ved ejerskab af flere ApS

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 16. Mar 20
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Min kammerat og jeg skal have stiftet hver vores holdingselskab (ApS), og hver af disse kommer til at eje 50 % af et driftselskab.

Da vi er et startup og ikke kommer til at tjene de store summer til at starte med, så er vi selvfølgelig interesserede i at spare, hvor vi kan.

Vi vil også være helt sikre på, hvad vi forpligter os selv til, når vi hver især ejer et holdingselskab, og når dette selskab driver et driftselskab. Der kommer ikke til at være den store aktivitet i holdingselskaberne - udelukkende for at flytte penge til og fra drift.

Vi har fundet et advokatfirma, som vil stifte de tre selskaber for os. Heri indgår stiftelsesdokument, vedtægter samt ejerbog.

Vi har fået et tilbud fra en bank ang. 3x erhvervskonti.

Vi ved, at vi ved ansættelse af første medarbejder skal have lavet en APV.

Vi ved, at vi hvert år (i hver af de tre selskaber) skal lave årsrapporter, bogføre samt holde minimum én generalforsamling for hvert selskab, hvor årsrapporten godkendes.

Vi er dog i tvivl om så meget andet. Vi vil gerne undgå de store udgifter til revisorer, så vi skal først og fremmest fravælge revisionspligten. Vi vil gerne selv bogføre, lave momsindberetning, selvangivelse, årsrapporter, etc.. Problemet her er manglende erfaring, og vi aner simpelthen ikke, hvordan vi skal bære os ad med noget af det. Og vi er ikke engang sikre på, at listen ovenfor er komplet. Vi ved ikke, hvad det at drive 3x selskaber af ApS struktur kræver af os, og vi ved ikke, hvor vi skal finde ud af det uden at betale en masse penge til advokater og revisorer. Den eneste udgift, som vi er klar til at betale er stiftelse af selskaber samt gebyrer ift. erhvervelse af bankkonti og udgifter til arbejdsskadeforsikring for ejerne igennem driftselskabet.

Mit spørgsmål er så, helt konkret, hvilke ting skal vi foretage os og forholde os til? Vi skal føre regnskab, udarbejde en APV, afholde generalforsamling, og hvad mere? Meget konkret liste ønskes. Der er noget ved navn momsregnskab, selvangivelse, etc..

Forresten, vores erhverv er digital distribuering af videospil. Vi laver hermed aftaler med platforme, som vi sælger vores spil igennem. Der er ingen fysisk eksport - kun digital. Skal virksomheden registreres for import/eksport?

Jeg mener bestemt, at der skal undervises i ting som disse igennem folkeskolen og gymnasiet, da så mange er på bar bund, når de gerne vil lave en forretning - inklusiv os. Vi er bange. Bange for at bryde love. Vi vil egentlig bare drive vores forretning, og hvordan gør vi det? Ved at producere og distribuere spil. Det kan vi ikke, når erhvervslivet i Danmark har så mange krav og forpligtelser til selskabsejere. Det er ærgerligt, men sådan er det, og det må vi se i øjnene.

Jeg håber, at I erfarne brugere herinde kan gøre os klogere på det at drive ApS selskaber.

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 05
Indlæg ialt: 441
Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej!

Først og fremmest: Det lyder til at I har rigtig godt styr på langt det meste. Meget mere end de fleste nystartede iværksættere jeg har snakket med. Pas på I ikke bekymrer jer for meget over administrative detaljer. Helt seriøst; det skal I nok finde ud af med tiden!

Danmark er et rigtig godt land at være iværksætter i. Reglerne er få og simple, med nemID kan I logge på alle de offentlige services, I kan altid få hjælp af det offentlige, og de er gode til at minde jer om deadlines. (Bare husk at tjek jeres e-boks!)

Så take it easy, og fokuser på jeres business :)

Når det så er sagt, så lad mig prøve at svare på nogle af jeres spørgsmål. Jeg har 20 års erfaring som selvstændig, og startet en del selskaber selv.

Stiftelse

Det er virkelig nemt at stifte et selskab og at lave et stiftelsesdokument og ejerbog er 100% copy&paste. Så det skal I ikke betale mange penge for. Hvis det I har fået tilbudt, blot at et sæt standardvedtægter, så er der nærmest ikke grund til at lade en advokat gøre det.

For jeres egne holdningselskaber, kan I sagtens bruge en standardvedtægter (der er jo kun én ejer, så det er nemt at få flertal til at afvige fra regler eller ændre dem igen hvis nødvendigt)

Brug i stedet advokatpengene på vedtægter og især ejeraftale i driftsselskabet.

Fint med fravalg af revisionspligt. Det skal i bare skrive i stiftelsesdokumentet.

Årlige forpligtigelser

Selvom I har fravalgt revision, så vil I nok gerne have en revisor til at opsætte årsrapporter for jer, og indberette selskabsselvangivelse. Det er alligevel en smule for kompliceret at rode med selv syntes jeg. Det koster nok 3-6.000 kr/år per selskab.

De fleste holder blot skrivebordsgeneralforsamlinger. Dvs. revisor skriver et oplæg (rent copy&paste) sammen med årsrapporten, og I skriver bare under. Det skal i ikke spekulere på.

Forpligtigelser i løbet af året

Bogføring er ikke det sværeste i verden. Og der er noget rart, ved at have 100% styr på det selv. Så jeg vil anbefale jer at prøve at gøre det selv til at starte med. Brug Dinero eller Billy til det. I behøver ikke at forstå jer på kredit & debit, så længe i holder jer fra fx e-conomic :). Så kan I også nemt klare momsafregning selv. (jeg går ud fra at i lader jer momsregistrere)

Og lad vær med at spekulere på APV, før det bliver aktuelt :)

Jeg sælger også en digital service i det meste af verden, og erindrer ikke at det var nødvendigt med import/eksport registrering. Så længe i sælger til virksomheder i udlandet, så er det rimelig simpelt. Men hvis I begynder at sælge til privatpersoner i udlandet, så skal I kigge på One Stop Moms.

Med venlig hilsen

Martin Poulsen, Driversnote

Tilmeldt 16. Mar 20
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 15:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Mange tak for svar. Det betyder en hel del! Jeg undskylder på forhånd for at bombardere dig med spørgsmål.

Da vores startup har en aftale med SDU, og da SDU har en aftale med et advokatfirma, så har vi fået et tilbud (registrering af 3x virksomheder inklusiv stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog) til 6.510 (ekskl. moms, inkl. gebyr til Erhvervsstyrelsen). Det skal så lige siges, at et privat gældsbrev også bliver en del af denne aftale (vores kontaktperson hos advokatfirmaet er meget sød og rar), da min partner skal låne penge af mig. Vi vil påstå, at vi ikke kan få det billigere andre steder. Ved at vi lader advokatfirmaet ordne ting som ejerbog, vedtægter, gældsbrev og lignende, så sparer vi også den tid, og tid er jo, hvad vi alle mangler. ;-)

Da en ejeraftale vil koste 7.000 (ekskl. moms) hos samme advokatfirma, så har vi overvejet at få den lavet hos LegalDesk til 799. Har du nogle erfaringer med LegalDesk? Noget vi skal være obs på? Vi har også tænkt os at give LegalDesk 299 kroner for et generalforsamlingsreferat.

Ang. årsrapport og selskabsselvangivelse. Vi frygter disse allermest, da posten er dyr. Ville du anbefale, at vi prøvede at lave et udkast? Jeg vil gerne smide 50+ timer efter det, hvis vi kan spare 15.000 kroner.

Da jeg selv føler, at jeg ikke er super godt opdateret ift. krav, så er jeg heller ikke sikker på hvad en (udvidet) selvangivelse indebærer. Og hvor finder jeg en liste over de ting, som en årsrapport skal indeholde?

Ved du forresten, hvornår man senest skal have tegnet arbejdsskadeforsikring? Det kan jo først gøres efter stiftelsen. Er der en frist? Og skal det ske med tilbagevirkende kraft?

Vi kommer også til at få en mand ind, som gerne vil arbejde "frivilligt". Hvordan tackler vi dette? Skal vi ansætte ham uden løn, eller er det fint, at vi laver en samarbejdsaftale med ham som privatperson uden at tilbyde modydelser?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Ejeraftale er vigtig - så heller lidt højere pris og en der virkeligt bygger på jeres individuelle behov end en billig 

http://johnhannover.blogspot.dk/2013/09/is-og-aps-aftale.html

Arbejdsskadeforsikring tegner du bare efter stiftelsen - så den dækker minds reg. direktør og andre ejere (og evt ansatte inkl. frivillige) og det bliver så lavet fra stiftelsesdato https://startupadvisejh.blogspot.com/2019/05/arbejdsskade-forsikring-kort.html 

Hvis I har en der arbejder frivilligt gratis - så vil skat KUNNE tænkes at undre sig, men det er jo ikke ulovligt som sådan - bare i har klar aftale og den kan jo så ikke forpligte ham i nogen større grad. Det lyder lidt underligt med en privat der vil arbejde gratis - skat kunne tænke det var for at få værdier eller andet. Husk arbejdsskadeforsikring skal dække denne også i alle fald

I er omk bevidste og ved så også at holding hver især koster - forsikring og bank og regnskab og ikke sparer skat som sådan - men kan have andre fordele http://johnhannover.blogspot.dk/2014/12/holding-kort-om-for-og-bagdele.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 16. Mar 20
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John

Tak for svar. Du nævner i et af dine blogindlæg, at holdingselskaber som udgangspunkt skal have egen arbejdsskadeforsikring tilknyttet. Ville de fleste forsikringsselskaber ikke gå med til blot at pålægge en klausul, hvor såvel de 2x holdingselskaber som driftselskabet indgår i policen, hvis hvert holdingselskab kun har én ejer, og at disse holdingselskaber 100 % ejer driftselskabet tilsammen? Der er altså kun to parter.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jo mange forsikringsselskaber vil det _ Det er besværligere når policen skal omfatte både drift fælles og så to forskellige holding end ved 1 holding og drift

Alle 3 CVR skal på policen - der er 3 juridiske parter , og ja - nogen vil gøre det til EN pris for drift og inkludere holding - men sværere med 2 holdings ofte end hvis det var 1 -

Man kan jo i alle fald ofte få den billigt som kort deltid. Bank derimod - vil ofte tage helt samme gebyr i opstart og drift mm - og regnskabet bliver jo ikke lettere af at der er holding med formodet sambeskatning og kan dermed også koste

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 16. Mar 20
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John

Vi har formået at forhandle os frem til en meget lukrativ aftale med en dansk bank. 0 i oprettelse og 0 i gebyrer for alle tre selskaber, mens vi begge er under 27. Vi håber, at vi kan forhandle os frem til en god aftale med forsikringsselskaber. Har du nogle forsikringsselskaber, som du ville anbefale til startups?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Mener IF kan være værd at prøve

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

I forhold til de to holdingselskaber, så vil jeg tillade mig at pege på www.portfolio.help som jeg selv er direktør for. Portfolio er et regnskabsprogram specielt til holdingselskaber, og det vil være ganske enkelt for jer at komme igang når selskaberne er på plads. Både årsrapport, skattespecifikation og for den sags skyld også referat til generalforsamling dannes i Portfolio. Prisen ville i jeres tilfælde være 500 kr + moms om året.

Samtidig kan man give en revisor adgang og den vej få hjælp til f.eks. et afsluttende check og indberetning af selvangivelsen.

Som udgangspunkt er der nul arbejde med holdingselskaberne i løbet af året, og der skal kun tænkes på årsrapport og selvangivelse.

Venlig hilsen

Steffen

Tilmeldt 16. Mar 20
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen

Mange tak for svar. Det lyder som en god idé. Skal jeg gå ud fra, at de 500 kroner eksklusiv moms er per selskab for én ejer? Altså min kammerat skal betale 500 for sit holding, og jeg skal betale 500 for mit. Vi kan vel ikke samle begge to under én bruger til 500 kroner om året.

Har I nogle planer om at gøre det mere transparent for relativt små driftselskaber også?

Med venlig hilsen
Alexander

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)