Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

50/50 ejerskab problemstilling og ingen ejeraftale

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Hørsholm
Tilmeldt 5. May 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sidder med en udfordring som jeg ikke umiddelbart kan se en åbenlys løsning på.

Kort fortalt så ejer to personer (X og Y) en virksomhed sammen. De to personer er i familie med hinanden. De ejer hver 50 procent. Der er IKKE ejeraftale mellem dem så man har derfor aldrig taget stilling “hvad nu hvis”. Der er en uformel aftale omkring fordelingen af opgaver i firmaet. Person X tager sig af produktion, salg og markedsføring, mens person Y tager sig i administration og økonomi.
Person X er administrerende direktør. Virksomheden tegnes af den samlede ledelse. Der er ingen ansættelseskontrakter på de ejere. De to ejere får samme løn.

Problemstillingen er at person X synes at person Y ikke yder nok. Person Y har ikke styr på regnskabet og de andre opgaver det påligger Y. Person X tager aftener, weekender og ferier. Person Y holder tidlig weekend, nægter at arbejde om aften og weekender og i øvrigt bruger det meste af arbejdsdagen på at se på hygge sig. Firmaet kan ikke drives uden person X, da denne ligger inde med særlig viden og kompetence. Uden X kan firmaet ikke opretholde en produktion.

Dette er ikke noget nyt problem men har stået på i adskillige år. Person X er dog ved at få nok af denne skæve fordeling, og særligt at der ikke er styr på regnskabet, budgetterne, etc.

Spørgsmålet er hvad person X har af muligheder for at komme af med person Y. Særligt fordi der er en særlig familie relation mellem dem.
Jeg ser følgende muligheder:
1. X køber Y ud. Dette er dog ikke en farbar løsning da X ikke har økonomien til at kunne købe Y ud. Med mindre man kan lave en afdragsordning. Og Y vil formentlig ikke sælge til andet end en uforholdsmæssig høj pris.
2. Kan man “fyre” Y så man slipper for den lønomkostning og i stedet købe sig til den fornødne hjælp?
3. Ville X kunne sælge alle aktiver til markedspris til person Z som X gerne vil arbejde sammen med og som kan løfte de opgaver som Y ikke kan/vil. Person Z starter derefter et nyt firma, og sælger 50 procent til person X?
4. Sidste løsning er at erklære firmaet konkurs?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Netop med familie glemmes ejeraftale ofte - og det er mindst lige så galt som når det ikke er familie.

Wixtream:

1. X køber Y ud. Dette er dog ikke en farbar løsning da X ikke har økonomien til at kunne købe Y ud. Med mindre man kan lave en afdragsordning. Og Y vil formentlig ikke sælge til andet end en uforholdsmæssig høj pris.

2. Kan man “fyre” Y så man slipper for den lønomkostning og i stedet købe sig til den fornødne hjælp?
3. Ville X kunne sælge alle aktiver til markedspris til person Z som X gerne vil arbejde sammen med og som kan løfte de opgaver som Y ikke kan/vil. Person Z starter derefter et nyt firma, og sælger 50 procent til person X?
4. Sidste løsning er at erklære firmaet konkurs?

Du mangler at forklare om det er et IVS / ApS  eller I/S de har sammen.

1 kan vel være mulig - købe ud over en periode - men det kræver Y vil være med ja.

2 Hvordan fyrer man en person der ikke har en kontrakt (burde findes når der er er mere end en altid - og er i alle fald, hvis ikke det er på helt "sædvanlige vilkår" krav for selskabet. Desuden - hvis Y siger nej og ejer 50% så kan X jo ikke fyre Y. Det kræver jo at Y synes det er en god ide. 

3 Nej det vil ikke være muligt - da Y vel kan blokere for at alle aktiver sælger OG man må ikke være besluttende aktionær og så starte konkurrent mod de øvrige hovedaktionærer  så nej

4 Nah - det koster jo penge - så hellere lukke ved frivillig likvidation - tal med en advokat/revisor om den mulighed - Igen kræves jo, at X og Y er enige om det.

MÅSKE - kunne X og Y enes om finde en "voksen" mentor - som vil gå ind og snakke det hele igennem med de to, og søge løsninger - at X kompenseres for det større timeforbrug lyder vel rimeligt - via løn - at Y må overlade bogholderi til anden person der lønnes, hvis ikke Y kan klare regnskabet - men det kan være sværere at overbevise Y om, dog kunne den mentor med fordel være advokat eller revisor, som kunne se gennem tingene og uvenskabet, og grave sig ned i det virkelige problem og foreslå løsninger

Problemet kan være, at Y synes han laver det godt nok, og gerne vil forsætte, og derfor ikke er lige til at gå til.

De glemte ejeraftale, de sidder helt låst med 50/50 og kan hverken drive selskabet ordentligt - eller lukke det, uden at blive enige om en løsning.

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 472
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det dig der er X?

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 17:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Uanset hvad - så er der kun een mulighed.

X tager fat i Y og berammer en hel dag til at sætte sig ned i mindelighed for at lande en aftale, der giver mening for alle parter.

X skal være klar til at lukke virksomheden, hvis det er det, der kræves. Det nytter ikke noget at fortsætte i det uendelige, hvis Y ikke er indstillet på at lave en aftale, der virker for alle og som er RIMELIG!

Husk på, at det kan godt være at X synes at han/hun er fantastisk og uundværlig, men Y var med til at stifte selskabet og få det med hen til hvor det er nu. X synes åbenbart at Y er uduelig, men det ændrer ikke på, at der skal laves en rimelig aftale, som begge parter faktisk synes er rimelig.

Hvis X ikke kan lande en aftale, som virker rimelig, så skal man også være klar til at tage konsekvensen.

Et 50/50 ejerskab er altid en sindssygt dårlig løsning, hvis der ikke samtidig laves en aftale mellem parterne på "hvadnuhvis". Det er simpelthen at skyde sig i foden, da ingen kan gøre noget uden den andens accept. Det er derfor, jeg siger, at der skal findes en rimelig løsning for alle OG det fælles ejerskab SKAL ophøre nu. Virksomheden og dens medarbejdere er ikke tjent med at ejerne ikke kan finde ud af at arbejde sammen.

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det ikke lykkes ved dialog, så kunne en model være at X og Y sælger selskabet og de ville jo umiddelbart kunne fortsætte med at være ansatte.

Herfra ville det jo så være op til den nye ejer at træffe beslutningerne.

Det er selvfølgelig ikke X's ønske-resultat, men bedre end daglig frustration og/eller konkurs.

Hvis X er super-vigtig for selskabet, så vil den nye ejer jo sørge for at X får nogle gode vilkår - og principielt kunne X måske senere få lov at købe en vis ejerandele tilbage.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)