jeg har planer om at jeg med mit l lille firma , som pt er med i vso, at 2019 er det sidste år i vso.
hvornår skal jeg meddele skat at 2019 at jeg ophører med vso.??
på forhånd tak for svar.
mvh
Det er meget simpelt!
Hvert år på din selvangivelse tager du stilling til hvilken type beskatning du anvender. Hvis du ikke længere ønsker at anvende VSO, så vælger du bare en af de andre beskatningsformer.
Udgangspunkt er, at alle erhvervsmæssige aktiver skal medtages i ordningen, f.eks. driftsmidler, bygninger, varelagre, debitorer etc. Ejendomme, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, skal medtages, for så vidt angår den andel der er erhvervsmæssigt, jf. VSL § 1, stk. 3. Med hensyn til fast ejendom, er der blevet indført en værneregel mod ind- og udtræden af VSO, jf. VSL § 3, stk. 7. I henhold til reglen skal en selvstændig erhvervsdrivende, som tidligere har anvendt VSO, og som inden for de nærmeste efterfølgende 5 indkomstår genindtræder i VSO, medregne den faste ejendom til den tilsvarende værdi som da ordningen sidst blev anvendt.
vh John H
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
jeg har nogle få ejendomme i vso, og en opsparing i vso, som bliver beskattet når jeg ophører med vso
hvis jeg ophører med vso 31.12.19. kan jeg så i løbet af 2020 , når jeg har solgt et par ejendomme, så genopstarte vso med de
resterende ejendomme.
dette for at undgå beskatning af det opsparede overskud.
mvh
s1
Som John også skriver kan du ikke udtræde for at genindtræde på et senere tidspunkt.
Du skal tænke helt anderledes. Du skal slet ikke ophøre med VSO.
En VSO dækker alle dine erhvervsmæssige aktiviteter samlet, så hvis du sælger (for eksemplets skyld) 2 ud af dine 3 ejendomme skal du ikke udtræde af VSO men du kan "bare" fortsætte, så længe den tilbageværende ejendom i sig selv opfylder kriterierne for en VSO.
Så hvis jeg var dig ville jeg i foråret 2020, når du udfylder din selvangivelse, krydse af i VSO som beskatningsform. Dermed har du i realiteten hele 2020 til at vælge hvad du vil - herunder om du vil fortsætte med VSO.
Du har misforstået reglen. Du kan opretholde din virksomhedsordning i et år, selvom du sælger virksomheden, forudsat at du stadig har adskillelsen mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi.
Hvis du solgte alle ejendommene i 2019 og købte en ny ejendom senest i december 2020, kunne du opretholde din virksomhedsordning med opsparet overskud m.v
Men hvis du vælger at gå ud af virksomhedsordningen med virkning for 2019, så kommer al opsparet overskud til genbeskatning.
Når det så er sagt, så kan der godt være en fordel for dig i at ophøre med virksomhedsordningen for 2019, hvis du har fortjeneste på salget af ejendommene. Hvis du er ude af vso, så er ejendomsavancen kapitalindkomst, mens den i vso er personlig indkomst og dermed normalt højere beskattet.
Hvis du har en eller flere ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, så kan du beholde din virksomhedsordning med dem. Du behøver ikke at sælge og købe nyt.
Men overvej at få noget professionel hjælp. Køb/salg i virksomhedsordningen kan være lidt giftigt, og potentielt medføre beskatning af hævninger, hvis du ikke får struktureret det rigtigt.