Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Investorer søges til pilotprojekt

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 01:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg søger én eller flere investorer til et 6-måneders pilotprojekt omkring investering i valuta- og guldhandel. Baggrunden for projektets opstart er over 5 års erfaring som valuta analytiker og dealer med dokumenteret profitabilitet og metode. Der er de seneste år blevet opbygget et stærkt globalt netværk af samarbejdspartnere som omkostningsfrit vil bidrage til projektets stabilitet i en lang årrække. 

Investeringssummen ligger i den første fase kun på mellem 250k-500k DKK indtil profitabilitet er yderligere dokumenteret og et tættere samarbejde er etableret mellem investor og analytiker. At investere i valutamarkedet bør ses som en diversifikation fra traditionelle investeringsområder såsom aktier, obligationer, ejendomme m.m. og især i en tid med usikkerhed på de traditionelle markeder rummer valutamarkederne særdeles attraktive muligheder grundet den høje likviditet og volatilitet. 

Investerede midler vil under hele forløbet forblive under investors totale kontrol med en maksimal finansiel risiko på 20%, dvs små 25k-50k DKK. Der sigtes efter realisering af konservative afkast på +1-3% om måneden til at begynde med alt efter potentialet i markederne. Der følges en stram risikostyring under hele forløbet. Den nuværende finansielle uro i USA giver nogle fantastiske handelsmuligheder og højere afkast er bestemt sandsynligt. Målet er at akkumulere afkast over tid og udnytte effekten af rentes rente.

Projektet er tænkt som det første skridt mod en mulig etablering af en mindre og fuldt ud reguleret kapitalfond under Finanstilsynets kontrol, udelukkende baseret på private equity og uafhængig af de etablerede danske banker. Afkastet i den første fase vil udelukkende gå tilbage til investor som selv kan følge udviklingen fra uge til uge og kun de løbende drifts- og administrationsomkostninger hos reguleret broker fratrækkes afkastet. Derved minimeres investors initiale investering så hurtigt som muligt.

I den efterfølgende fase, hvor yderligere kapital bør tilføres for at sikre højere vækst, oprettes en profit-sharing model hvor en mindre del af afkastet fratrækkes i kommission til dealer, på samme måde som kurtage betales ved aktiehandel. Potentialet i at kunne tilbyde administration af midler til investering på valutamarkedet over for private er enorme, da den etablerede banksektor ikke ønsker at åbne dette marked.

Hvis dette kunne have din interesse hører jeg gerne fra dig. Yderligere information vil naturligvis være tilgængelig ved henvendelse, men kun seriøse henvendelser besvares. 

Mvh FXvision

 

 

 

Tilmeldt 8. May 07
Indlæg ialt: 4467
Fra  Remy Skrevet kl. 02:43
Hvor mange stjerner giver du? :

"risiko på 20%, dvs små 25k-50k DKK."

Håber du er bedre til at investere end du er til at regne Smile Risiko må jo være 50k-100k.

Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 09:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Remydk:

"risiko på 20%, dvs små 25k-50k DKK."

Håber du er bedre til at investere end du er til at regne Smile Risiko må jo være 50k-100k.

Haha, naturligvis. Big Smile

Det har været en lang men spændende uge og det blev vist lidt sent i går...

 Mvh FXvision

Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 20:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay, det er tilsyneladende ikke det korrekte forum at komme med en sådan forespørgsel med vurderet ud fra antallet af henvendelser. Jeg antager det skyldes min manglende evne til at forklare hvad potentialet i det her egentligt er. Så lad os sætte tingene lidt på spidsen. Jeg vil komme med en konkret handelsanbefaling til Valutamarkedet gældende fra i aften og næste uge frem og vil i løbet af ugen opdatere tråden i takt med markedernes udvikling så potentielt interesserede investorer kan snuse lidt til hvad valutahandel er.

Ifølge handelsmetodikken ser jeg en meget høj sandsynlighed for at den Japanske Yen vil appreciere i løbet af næste uge. Jeg vil udnytte dette ved at sælge valutapar indeholdende Yen, fx GBP/JPY, som er det Engelske Pund over for den Japanske Yen. Jeg vil sprede min risiko over 3 markeder, nemlig GBP/JPY som lige nævnt, EUR/JPY som er Euroen over for Yennen samt AUD/JPY som er den Australske Dollar over for Yennen.

Min påstand er at alle 3 markeder vil lukke næste uge lavere end vi lukkede sidste uge. GBP/JPY lukkede i kurs 206.40, EUR/JPY lukkede i kurs 157.72 og AUD/JPY lukkede i kurs 96.76. Jeg placerer i alt en risiko på 3% fordelt med 1% af min kapital på hvert marked. For at sikre styringen af denne risiko oprettes stop ordrer på alle 3 markeder. På GBP/JPY placeres stop ordren 300 point oppe, EUR/JPY 200 point oppe og AUD/JPY 200 point oppe. Dvs de 300 point på GBP/JPY repræsenterer en risiko på 1% af min kapital. Går markedet 300 point ned, tjener jeg ligeledes 1%. De 200 point på EUR/JPY repræsenterer også en risiko på 1% af min kapital og det samme for AUD/JPY.

Denne risiko til at starte med vil blive minimeret så snart handelsmetodikken indikerer at det er sikkert at rykke stop ordrene tættere på indgangskursen. Skulle der i løbet af ugen opstå muligheder for at tilføje positioner til markederne vil dette blive gjort, men på intet tidspunkt vil den samlede eksponering overstige 3% af min kapital.

Hav en god uge!

fxvision

Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 20:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Mandag 3/3-08 Opdatering: 

Stop ordrer ændret efter en god mandag hvor aktiemarkederne som forventet faldt.

 

1) GBP/JPY solgt i 205.90, stop ordre rykket ned til 207.50 ( [300p=1%] Risiko er reduceret fra 300 til 160 point eller fra 1% til 0,53%)

2) EUR/JPY solgt i 157.60, stop ordre rykket ned til 158.80 ( [200p=1%] Risiko er reduceret fra 200 til 120 point eller fra 1% til 0,60%)

3) AUD/JPY solgt i 96.60, stop ordre rykket ned til 98.25 ( [200p=1%] Risiko er reduceret fra 200 til 165 point eller fra 1% til 0,83%)

 

Alt i alt har vi skåret 1,04% af vores start risiko væk og har lige nu blot 1,96% i åben risiko skulle markederne vende.

Denne frigjorte risiko margin benyttes til at sælge en ny position i EUR/JPY. Det er her jeg ser et rigtig godt potentiale for yderligere kraftige fald:

 

4) EUR/JPY solgt i 157.00, stop ordre i 158.00. ( [100p=1%] )

 

Samlet risiko i %: 2,96% 

Opdatering følger i morgen. Spørgsmål eller kommentarer besvares hurtigst muligt.

Mvh fxvision

Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1187
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder som om du har godt fat i sagerne :)

 

Hvorhenne har du arbejdet førhen? Ville det ikke være en fordel måske at starte et A/S også sælge aktier i dette, for at finansiere investeringskapitalen i selskabet?

 

Men jeg synes dit projekt lyder rigtig spændende, jeg er også begyndt at interessere mig en smule for valuta her på det sidste. 

Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 00:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har været ansat hos en London baseret broker, men med arbejdsplads i DK. Send mig en mail hvis du vil vide mere.

Det er ikke muligt at oprette et A/S i DK med aktiviteter inden for administration af kapital rent lovgivningsmæssigt før man har en solid kapital base som sikkerhed. Det følger af Loven om finansiel virksomhed. Banksektoren og Finanstilsynet har sikret sig en række indgangs- og kontrolbarrierer på dette område. Forståeligt nok for ellers ville banksektoren vrimle med smarte finansfirmaer med mere eller mindre tvivlsomme produkter og markedsføring den almindelige forbruger ikke ville have en chance for at vide sig sikker på hverken med hensyn til kvalitet eller sikkerhed for sine midler. Jeg har ingen erfaring som adm direktør for et selskab af typen fondsmæglerselskab, mine kvaliteter og kompetencer er udelukkende relateret til analysering af valutamarkederne og portefølje administration, men for at tiltrække folk som kan bringe dette projekt videre er det naturligvis vigtigt de får et indtryk af potentialet. Håber den tankegang giver mening...

 fxvision

Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 00:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Der foreligger et godt købssignal på valutaparret GBP/CHF som er det Engelske Pund over for den Svejtsiske Franc. Hvis markedet bryder op igennem 2.0720 køber jeg en lang position med en 200 pips stop loss ordre og med en 400 pips take profit ordre. Dette valutapar egner sig særdeles godt til at udnytte renteforskellene valutaerne imellem og det sker ved at holde lange positioner. En risiko eksponering på 1,5% virker passende på dette setup.

Fra Farum
Tilmeldt 24. Feb 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 00:37
Hvor mange stjerner giver du? :

1) GBP/JPY solgt i 205.90, stop ordre rykket ned til 207.50 ( [300p=1%] Risiko er reduceret fra 300 til 160 point eller fra 1% til 0,53%)

2) EUR/JPY solgt i 157.60, stop ordre rykket ned til 158.80 ( [200p=1%] Risiko er reduceret fra 200 til 120 point eller fra 1% til 0,60%)

3) AUD/JPY solgt i 96.60, stop ordre rykket ned til 98.25 ( [200p=1%] Risiko er reduceret fra 200 til 165 point eller fra 1% til 0,83%)

4) EUR/JPY solgt i 157.00, stop ordre i 158.00. ( [100p=1%] )

 

Fordi det her ikke blot er papirhandler eller demo positioner men hårdt opsparede midler, reagerer jeg hurtigt så snart faktorer påvirker analysens udgangspunkt eller antagelser. Det kan nok bedst sammenlignes med en matematisk formel hvor produktet i enden kan ændres markant hvis man tilføjer eller fjerner variabler. Nuvel, prisstrukturerne der lukkede det amerikanske marked her til aften var at sådan en grad at det tidligere så markante momentum for Yennen er standset midlertidigt. Det betyder jeg må ændre min beholding af positioner for at undgå et tidligt tab på måneden skulle markedet vende imod mig. Jeg har en middel sandsynlighed for at vi muligvis vil bevæge os højere før vi igen kan få optimale salgsmuligheder så derfor vælger jeg at lukke de 4 åbne positioner ved omkring lukkekurs og blot afvente nogle mere optimale forhold.

GBP/JPY lukkes i 205.30 med en profit på +60 pips

EUR/JPY lukkes i 157.30 for +30 pips samt et tab på -30 pips

AUD/JPY lukkes i 97.20 for et tab på -60 pips

Det er lidt et tilfælde at netto resultatet denne gang giver +0 pips med 2 vindende handler og 2 tabende handler. Der var en peak i åbent profit på et tidspunkt med +480 pips, men markedet besluttede at tage det med ro for en gangs skyld og da den store panikstemning udeblev drev Yennen langsomt tilbage. Det mest optimale for mig ville naturligvis have været et marked som blot styrtede fuldstændigt sammen og jeg bagefter kunne læne mig tilbage og sige "hvad sagde jeg?" men jeg mener denne beslutning om at lukke positionerne fordi markedsforholdene ikke længere er optimale viser en anden side af det at handle valuta. Timing er altafgørende og objektivitet essentielt.

Hvis det kunne have nogen interesse for eventuelt interesserede læsere fortsætter jeg gerne med at føre en slags trading dagbog igennem Marts måned, men giv lige et praj hvis det er. Ellers er det lidt spildt energi fra min side af :-)

Mvh fxvision

 

Tilmeldt 2. Mar 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej FXvision,

 

Spændende investeringsprojekt som jeg godt kunne være intersseeret i. Har sendt dig en mail igår for yderligere info, men andre har vist haft problemer med at disse når igennem. Send gerne info på niho@c.dk

mvh. Niels

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)