Økonomisk uafhængig med udbytte-aktier. - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino

Nye ekspertblog-indlæg
om  Alt det andet..

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Generel iværksætterdebat "

 

Økonomisk uafhængig med udbytte-aktier.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
Amino-karma 158
Tilmeldt 5. sep 13
Indlæg ialt: 30


Skrevet 09-10-2019 kl. 21:57

Hej, er der nogen erfaringer med udbytte-aktier?

Er der en, der har en formel, på hvor meget man skal investere for at tjene 25.000 om måneden før skat i udbytte?

Eller nærmere, hvor lang tid tager det at nå målet, hvis man investerer 3000 om måneden, og reinvesterer det hele, indtil målet er opfyldt?

Hvis vi antager man spreder risikoen ved at vælge 5-10 store firmaer, som ikke lige umiddelbart står til at gå konkurs

Lads os samtidig antage 7% gennemsnit i årligt udbytte. 

Amino-karma 179.252
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 39.174
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 09-10-2019 kl. 22:03

Spørgsmålet er helt enkelt galt. Du kan sagtens selv lave matematisk beregning ud fra 3000 per xx og 7% for at se hvornår du har 25.000 om måneden, men det er totalt spildt tid, 
Der er ingen som helst grund til at lægge en forudsætning om 7% fast udbytte ind for noget som helst.

Med en snit stigning på 10 års sigt på 4% per år (og det er ikke udbytte men kombi udbytte og kurs) så skal du bruge aktier for 7.5 mio for at have 25.000 kr før skat per måned. Der findes 10 års aktieperiode hvor det tal var 0 kr eler lille minus, og andre hvor det var højere 

vh John Hannover

Amino-karma 900
Tilmeldt 27. maj 18
Indlæg ialt: 199

Der er en lille regnemaskine på forsiden af Nordnet https://www.nordnet.dk/dk hvor du kan prøve lidt modeller.

På langt sigt (f.eks. 20 år) siger statistikken ca 7% årligt i afkast på aktier, men du kan altså godt risikere at starte nu og stå med negativt afkast om 10 år.

Med 4 mill. kr investeret vil du forhåbentlig gennemsnitligt kunne hente ca 25.000 om måneden i afkast, men du vil ganske sikkert opleve nogle kæmpe udsving.

At nå 4 mill. med indskud af 3.000 kr om måneden tager imidlertid nok 35-40 år afhængig af beskatning.

Amino-karma 26
Tilmeldt 4. okt 19
Indlæg ialt: 3
Amino Plus
Christian Englev Christiansen
Skrevet 10-10-2019 kl. 00:21

Jeg er ked af at sige det men 7% er nok meget optimistisk. Bortset fra nogle enkelte selskaber så kan det være en udfordring at finde gode selskaber som udbetalere 5% i udbytte.

Du skal dog ikke bare ser på udbyttet her og nu. Er det et stabilt løbende udbytte? Måske er udbyttet ekstraordinær fordi man har solgt en del af virksomheden mv. Du skal også se på hvor stor del af overskuddet der udbetales som udbytte. Det siger sig selv at hvis der udbetales 110% af overskuddet så kan dette ikke fortsætte i al evighed.

Jeg er enig i at 7.5 mill. nok er minimum og måske snarere 10 mill. Under alle omstændigheder kan det være en udfordring at spare så mange penge sammen med de danske skatteregler.

Jeg vil også anbefale at du kigger på andre aktier end bare udbytteaktier. Du risikerer at gå glip af nogle interessante investeringsmuligheder i andre virksomheder hvis du stirrer dig blind på udbytteaktier.

Amino-karma 3.316
Tilmeldt 9. feb 12
Indlæg ialt: 893

Lurks in the dark
Skrevet 10-10-2019 kl. 02:23

Hey Trådstarter jeg er desværre for træt til at "do the math" men hvis det er fordi du vil F.I.R.E pensioneres så er der bedre måder at gøre det på. Og en af måderne kunne være at sælge din 7% yield from stable companies liste (tror ærlig talt at alle investorer i hele verden ville være meget interesseret i at få den liste :-) , men jeg kan dog fortælle dig at det vil tage flere årtier at nå der til med en investering på 3k pr. Måned. Et andet forslag til dig kunne evt være at investere i penny stocks. Også reinvestere en hver gevinst du får ud af dit PS eventyr i dine alle investorers våde drøm aktier. Men pas dog på med at bare blindt købe alle penny stocks du støder på da nogle af dem kan give et return som slår selv Lotto selv hvis det er den første kupon der bliver din vinder kupon. Mens andre bare kollapser og så er dine penge væk.

Amino-karma 1.229
Fra Hjørring
Tilmeldt 15. nov 10
Indlæg ialt: 321

M. S.
Skrevet 10-10-2019 kl. 07:25

Din idé er ikke dårlig, men den er urealistisk mht investeringsbeløb og porteføljestrategi.

Der er ikke garanti for afkast eller overskud ved at vælge de 5-10 største børsnoterede selskaber, så havde alle nemlig gjort det.

Aktiehandel er gambling uanset hvordan man vender det. Udfordringen er derfor at give sig selv de bedste odds.

Jeg er stor tilhænger af “regelbunden” investeringsstrategi eks. at man ALTID tager gevinst ved 15% uanset. 

Ved afkast i størrelsesordenen 15% handler man volatile aktier, hvis det skal være realistisk. Det betyder, at det kan gå den anden vej lige så let. For at kunne foretage fornuftige handler, som passer i en strategi skal man altså kunne “forudse” hvordan markedet vil reagere og kurserne bliver. Det gøres med viden. Man kan ikke vide alt om alt altid. Men man kan vide en god del om noget når det er nødvendigt. Her kan det være smart, at finde en branche/niche og følge den, eks shipping, cannabis, laks, biotek, hydrogen m.m. for at nævne nogle eksempler.

Markedet vil, i væsentlig grad, reagere ens på samme stimuli. Derfor... vær en informeret investor. Følg politiske signaler, nyheder i branchen, trends i forbrug og udvikling og træf informerede beslutninger om hvor værditilvækst sandsynligvis vil forekomme og følg derefter regler for at hjemtage gevinst uden at blive grådig og liiige vente på de næste 2%.

.... kunne være et bud

Amino-karma 158
Tilmeldt 5. sep 13
Indlæg ialt: 30

Mathias K
Skrevet 11-10-2019 kl. 03:28

Hej :)
Hvad er præcist ulempen ved min ide, hvis jeg bevidst kun vælger aktier, der udbetaler udbytte?

Og hvad mener du præcist med de 15%?
Der er mig bekendt ingen udbytteaktier, der giver så meget afkast.

Amino-karma 1.229
Fra Hjørring
Tilmeldt 15. nov 10
Indlæg ialt: 321

M. S.
Skrevet 11-10-2019 kl. 06:43

De præcise ulemper ved at investere, som du beskriver er flerfold.

Der er ingen garanti for udbyttets størrelse, siden det fastsættes af bestyrelse. Samtidig kan kursen på den bagvedliggende aktie svinge og potentielt falde i værdi mere end værdien af udbyttet. 

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og hvor gammel du satser på at blive, men med 3.000kr/mdr vil det tage MEGET lang tid. Din idé om reinvestering er fin, men der er ingen garanti for et overskud til reinvestering.

Mit bud handlede om to ting: tid og odds.

For det første er der usikkerhed forbundet med investering. Som tidligere beskrevet, så kan du prøve at få et forhold til den usikkerhed, og måske give dig selv bedre odds.

Hvis du investerer i de 5-10 største udbytteselskaber,   så har du ganske vist en strategi, men ikke en strategi, der forholder sig til den politiske scene, markedet og alle de andre faktorer, som har indflydelse på prissættelse af aktien, firmaets succes og derved størrelsen af udbytte. Din strategi er udelukkende baseret på historisk data, og det er vigtigt, men kan ikke stå alene.

Reglen med de 15% var et eksempel. Hvis du køber og sælger aktier med kort tidshorisont som aktiv investor og ALTID sælger ved gevinst på 15%, så vil det tage dig 5-6 handler at fordoble dine penge.

For (igen) at have en større chance for at finde en aktie (eller flere) som har potentiale til at stige 15% over kort tid, skal du have viden. Her kan det være smart at “specialisere” sig og forsøge at opnå viden om et specifikt område. Lad os tage biotek som eksempel. Området er meget digitalt, 0 eller 1, godkendelse af nyt præparat eller ikke, gevinst eller tilsætning. Hvis du orker at følge biotekselskabernes udvikling af nye præparater og arbejde med test, godkendelse og indtroduktion diverse markeder, kan du muligvis bytte andelen af påkrævet held ud med viden i en investering. Råstoffer er en anden mulighed. Hvordan vil handelskrigen og det kommende præsidentvalg i USA have indflydelse på prisen på aluminium? Hvordan er selskaber, som udvinder og ekstruderer aluminium prissat lige nu, og vil der være mulighed for øget handel og derved stigning af prisen på produktet?

Det repræsenterer et stykke reelt arbejde, at have et tilpas højt informationsniveau om markedet, men de fleste muligheder for at tjene penge vil kræve en indsats. 

Amino-karma 179.252
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 39.174
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 11-10-2019 kl. 21:22

M. S.:
Der er ingen garanti for udbyttets størrelse, siden det fastsættes af bestyrelse
Generalforsamling faktisk - Bestyrelsen foreslår - hvis der er en sådan, men vedtager intet

vh John Hannover

Amino-karma 26
Tilmeldt 4. okt 19
Indlæg ialt: 3
Amino Plus
Christian Englev Christiansen
Skrevet 20-10-2019 kl. 00:06

Danske selskaber er generalt mere tilbageholdende med at udbetale udbytte frem for f.eks. amerikanske. Jeg tror at en del af forklaringen skal findes i skattereglerne. Handler du personligt vil en gevinst i form af en kursgevinst først blive beskattet når du sælger aktien, mens udbyttet bliver beskattet det år det bliver udbetalt.

Et selskab kan vælge at udlodde overskud enten som udbyttet eller ved at købe egne aktier. Køber det egne aktier vil kursen stige for de tilbageværende aktier i markedet.

Det vil sige at aktionærerne kan skubbe skatten foran sig indtil den dag de vælger at sælge. Desuden bliver ledelsen ofte aflønnet så en stigende kurs er til deres fordel.

Derfor er udbytte mindre interessant i Danmark end f.eks. USA hvor kapitalafkast beskattes anderledes

En tidligere i tråden foreslår penny stocks, men det er generelt en meget risikabelt strategi som jeg har mødt mange der har forsøgt  men få har haft succes med da der kan være en grund til at aktien er en penny stock.

Desværre tror jeg ikke at der er en nem vej til økonomisk uafhængighed. Det er det lange seje træk.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)

RSS-feed
 
Alt det andet er venligst sponseret af:

Besøg vores samarbejdspartnere :