Bliv gratis medlem
|
Jeg har en god kammerat som jeg lærte at kende i min studietid. Mens vi studerede havde vi store planer om at starte egen virksomhed. Nogle år efter studietiden besluttede vi os for at ville starte et fælles iværksættereventyr, som vi ville starte op i fritiden ved siden af vore jobs.
Vi var i princippet ligeglade med hvad vi skulle lave/producere/tilbyde, da vi ikke på forhånd havde en god ide. Vi holdte mange brainstorm-lørdage hvor ideerne fløj om ørene på os, og den ene revolutionerende ide efter den anden blev født. Flere af ideerne blev prøvet af (vi er begge programmører), men efter kort tid faldt vi tilbage på brainstorming fordi ideen egentlig ikke interesserede os - det var blot den bedste vi havde på det tidspunkt hvor vi gik igang med at prøve den af. Jeg tror at vi prøvede 20 ideer af, og fælles for dem var, at det ikke var noget vi brændte for, og at ingen af dem blev til noget. Til sidst droppede vi tanken om et fælles iværksættereventyr.
Hvad er moralen ved denne lille historie? Jo, jeg mener at det kan være svært bare at sætte sig ned og brainstorme, tage den bedste ide som nu måtte komme, og så basere en virksomhed på det. Hans plejer tit at skrive om sin mavefornemmelse - og han har jo ret. Det skal føles rigtigt i maven når man kaster sig ud i noget. Det er ikke nok at de fysiske rammer er til stede, det er kun halvvejen.
Find ud af hvad du er god/bedst til, og hvad du virkelig har lyst til at arbejde med. Lav så en grundig forretningsplan. Det lyder kedeligt og overflødigt, men det er det ikke! Især hvis du ikke er 100% afklaret med hvad du vil. Ved at skrive en forretningsplan tvinger du dig selv til at tænke hele vejen rundt om projektet. Vis forretningsplanen til din lokale erhvervschef og få den vurderet. Det er ganske gratis, og hvis erhvervschefen er bare nogenlunde fornuftig, vil han kunne give dig meget sparring.
mvh Carsten
Opret bruger