Vi er 3 partnere i et 2 mdr gammelt ApS. Vi ejer 1/3 hver og har indskudt lige meget for at have de 50.000kr til ApS.
Nu ønsker den ene at trække sig af personlige årsager.
Ingen af os får løn det første år.
Vi har haft en god opstart og havde planer om at de penge vi har fået ind skal investeres, så vi år 2 kunne øge firmaets omsætning.
Men når den ene part trækker sig, betyder det så at vedkommende kan trække 1/3 af pengene på firmakontoen?Det ville være rigtig ærgerligt, for så vil budgettet og planerne skride.
Det bedste scenarie ville være at vi 2 andre købte den tredjes andel og vi så kunne fortsætte.
Ja han må jo under ingen omstændigheder få penge ud af selskabet som noget som helst andet end løn eller evt udbytte - aldrig noget fra firmakontoen
Hvis I vil købe ham ud - så er det jer der tager penge op af lommen privat og køber hans aktier mest enkelt - Det er jo så ofte en diskussion om pris - for i siger jo i har haft en god opstart og så ville man alt andet lig, forvente, at selskabets værdi var steget - men omvendt - så kan han jo ikke sælge til andet end det I - eller nogen andre - vil købe hans anparter til. I kan jo foretage en rimelig vurdering - skal han have lidt mere end han skød ind eller?
I virker også til at mangle en ejeraftale - som er livsvigtig - og som burde have noget om hvordan en person kan komme ud og evt forkøbsret og måske tilmed regler for værdisætning eller indsættelse af en mediator
Tak for brugbare svar.
Vi har en ejeraftale, som er tilpasset fra en skabelon. Vi havde aftalt at vi efter 3 måneder, skulle ind og justere på nogle ting.
Vi havde ret travlt med at komme igang da vi havde et event der skulle afvikles.
Lyder som typisk start fejl - en ejeraftale der ikke duer til noget - fordi NU skal vi igang - og ja - så går det alt for ofte galt. IKKE for at hovere - for det er synd, men for at sige til andre - at det er så TYPISK at det sker
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Hvis I ikke har nogen bestemmelser om det i ejeraftalen, så har den udtrædende partner ikke krav på, at I køber hans anparter. Og han kan aldrig få krav på en andel af selskabets bankkonto.
Men omvendt har I heller ikke krav på at købe hans anparter. Når I har aftalt at arbejde gratis i en periode, for at bygge selskabet op, vil det jo være noget træls at I arbejder gratis, og skaber værdi for hans anparter, uden at han bidrager.
Derfor bør I nok søge en frivillig aftale, som alle kan leve med. Det kan fx. være, at I med private midler køber hans anparter til en pris, der svarer til hans indskud i selskabet.