Tænkte at tråden kunne fortsættes med følgende:
Hvilke krav skal være opfyldte for at et bilag giver hhv. moms-fradrag (som købsmoms) og skattepligt i årsregnskabet?
Vi er alle klar over at en korrekt udstedt faktura (https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2068789) har en del krav.
Herunder at den skal være stilet til køber.
Men er der en bagatel grænse hvor man ikke snakker "faktura" i virksomhedsregi, men blot købsbilag?
Hvad gør man f.eks. med udgifter til ophold købt på debet-kort på en tankstation eller en grillbar under rejse (lad os sige delvist momsfradrag)? Der står jo typisk ikke købers navn på kassebon'en. Det er jo et alm. bilag for årsregnskab, dvs. det er skattepligtigt, men hvad med moms'en.
Og hvad med andre ting - f.eks. lidt håndværktøj købt i kampens hede i Bauhaus? Opretter man en konto og får en regning som opfylder alt, så er det OK, men hvad nu hvis man bare har bogført kassebon'en?
Lige præcis vedr. repræsentation, har jeg fundet lidt - https://tax.dk/jv/ca/C_A_4_3_1_5.htm :
Fradragsretten for repræsentationsudgifter er betinget af, at udgifterne kan dokumenteres ved bilag. >Skattestyrelsen< stiller visse krav til sådanne bilag, for at de er fyldestgørende. >Skattestyrelsen< kræver:
- at bilaget er dateret og angiver udstederen, og når det er sædvanligt også modtageren,
- at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører og
- at det er forsynet med kvitteringspåtegning/kasseapparat-afstempling, når det er sædvanligt.
Når restaurationsbilag fungerer som dokumentation for repræsentationsudgifter kræver >Skattestyrelsen< også, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen hertil.
Selvom disse specifikationskrav er opfyldt, og der foreligger dokumentation for at udgifterne er afholdt, er >Skattestyrelsen< berettiget til at skønne over, om de afholdte udgifter er fradragsberettiget. Hvis der ikke er fornøden dokumentation eller tilstrækkelig specificeret dokumentation, må >Skattestyrelsen< fastsætte fradraget for repræsentationsudgifter efter et skøn.