Nogen revisorer der kan svare mig på dette - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 
Køb et Amino Sponsorlink

Nye ekspertblog-indlæg
om  Alt det andet..

Læs flere ekspertindlæg
 
Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Cafe og hygge "

Nogen revisorer der kan svare mig på dette karrierespørgsmål?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
Amino-karma 21
Tilmeldt 25. jun 18
Indlæg ialt: 6

Skrevet 25-06-2018 kl. 10:45
Hej alle,

Tak fordi i læser med.

Jeg har undersøgt hvordan jeg bliver statsautoriseret revisor, og jeg er lidt i tvivl om noget på uddannnelsesvejen.

Der står at det kræver man har 2 års erhvervserfaring for at læse HD 2. del på CBS - Her er mit spørgsmål så bare: Skal jeg efter min finansøkonom, arbejde med revision 2 år et sted, før jeg kan søge en stilling hos pwc/deloitte/ey/kpmg (helt klart målet!)?

Mvh
Alex
Amino-karma 4.732
Fra Birkerød
Tilmeldt 29. apr 11
Indlæg ialt: 1.001

Cef
Skrevet 25-06-2018 kl. 11:43

Alexp94:

De finansøkonomer vi har haft, har alle startet direkte på HD 2. del samtidig med trainee/junior forløb.

Husk dog, at pladserne hos big 4 ret hurtigt bliver taget. Typisk sker rekrutteringen allerede i sept/oktober for dem som starter 1. sept året efter ! Som finansøkonom kan der dog være en smut vej ved, at tage din 3 måneders praktik hos den enkelte selskab og derved vise dit værd. Der har vi ofte hyret et par ekstra hoveder.

Revisor, Cand.merc.aud - København

Amino-karma 21
Tilmeldt 25. jun 18
Indlæg ialt: 6

Alexp94
Skrevet 25-06-2018 kl. 12:40
Hej Cef, og mange tak for dit fine og uddybende svar.

Jeg må kontakte en studievejleder. Jeg hører udmærket hvad du siger, men i følge CBS' hjemmeside, er det et adgangsgivende krav: "Mindst to års relevant erhvervserfaring (Definitionen af to års relevant erhvervserfaring finder du længere nede)" som anvist her: https://www.cbs.dk/efteruddannelse/hd-uddannelserne/hd-2del-finansiel-raadgivning/adgangskrav

- Hvordan har de været i stand til at starte direkte på hd 2. del, lige netop som de er dimitteret fra FØ studiet?

Det er faktisk et rigtig godt råd, du kommer med. Jeg har absolut i interesse at komme i praktik hos et big 4 firma. Jeg har en nær ven som er ansat hos PwC i Toronto, og han har været behjælpelig med at "klæde mig på" til udfordringerne, men han har pga. hans baggrund ikke forstand på karrierevej i Danmark :)

Jeg har læst flere jobopslag fra førende revisionsselskaber ang. praktikpladser, og flere af dem skriver "Med et muligt tilbud om ansættelse efter uddannelse", så det støtter i den grad op om dit super råd.

Jeg vil nu gerne have taget en HA fra CBS og starte min karriere der, men desværre har nogle svære ungdomsår i gymnasiet sat sig på karakterbladet, så min eneste mulighed for at få de karakterer til at fylde mindre, er simpelthen ved at give det en skalde på finansøkonomen og brilliere. Dette udelukker også revisorelev med det samme(og altså ingen finansøkonom) da PwC ønsker både folkeskolekarakterer og STX karakterer...

Mvh
Alex
Amino-karma 8.669
Fra Randers
Tilmeldt 31. maj 06
Indlæg ialt: 2.017

Kristian Konradsen
Skrevet 25-06-2018 kl. 14:28

Der er to måder at blive stat.aut på - der er den praktiske (som er at foretrække) og den teoretiske. Du kommer til, at gå lige meget i skole, men du får løn undervejs og er laaangt bedre rustet til eksamen med den praktiske. Og så skal du huske ved Big4, at der typisk skal ligges mange, som i virkelig mange timer, hvis man vil gøre karriere der. 

Den praktiske:

Elev uddannelse 2 år og du læser HD 1-del på samme tid.

2 år med fuld knald på og HD 2-del i weekenden/aften.

Herefter læser du en Cand.merc.aud i dag timerne. Du får typisk xxx timer til, at læse din CMA. Men i praksis er der sjældent tid til, at deltage i alt undervisning, da man typisk arbejder fuldtid ved siden af. CMA tager 2½-3 år alt efter hvor mange fag du må tage om året og hvornår du skriver din afhandling.

Hvis du er blandt de få som revisionsfirmaet vil satse på, så kan du komme videre til SR-Akademiet, som er 7 moduler, en mase opgaver og læs, læs, læs i div. love, vejledning osv. Det er virkelig ikke nemt.

Herefter er du klar til, at gå til eksamen. Der er 3x8 timer (A-B-C) og til hver dag/opgave skal du vel skrive mindst 25-30 sider for overhovedet have en chance for at bestå. Dumper du en af dem er der en ny chance året efter. Du har max 3 forsøg. Ca 50% dumper hvert år. 

Derefter er der den mutlige eksamen for alle dem som er kommet igennem A-B-C. Her dumper 50-60% igen. Du sidder foran 10 og skal forsvare dig og så er der vel 100 tilskuer, der lytter med - mega stress.

Hvis du kommer igennem alt det - ja så kan du kalde dig for SR....

Det gode ved den praktiske vej er, at du lære SÅ meget mens du læser ved siden af. 

Ved den teoretiske kommer man typisk først ud og arbejde efter CMA og de fleste kan sjældent meget mere end en elev. Så der bruger man lige et 1 år på, at lave "elev" arbejde for, at få en masse grundlæggende på plads. De fleste, der har læst fuldtid, arbejder gerne 5-7 år før de er dygtige nok til, at gå op til SR - så den vej er ikke specielt meget hurtigere end den praktiske vej.

Anbefalingen er helt klart at tage den praktiske vej. Så kan du også stoppe undervejs (hvis du hellere vil noget andet) + du får vildt mange job tilbud, hvis du har taget den praktiske vej, så man ender sjældent som arbejdsløs.

Det var ikke helt svaret på dit spørgsmål, men jeg håber du kan bruge det alligevel.

Amino-karma 21
Tilmeldt 25. jun 18
Indlæg ialt: 6

Alexp94
Skrevet 25-06-2018 kl. 15:00
Først og fremmest: Super godt indlæg, og meget brugbart! Også selvom at det ikke var svaret på mit spørgsmål ;-)

Jeg har faktisk mest lyst til at arbejde som revisorelev med det samme. Problemet er bare at jeg ikke har et pragende karakterblad pga. uheldige år i gymnasiet, og jeg er bange for at det udelukker mine chancer for at finde en elevplads her i København.
Jeg kommer fra et godt alment gymnasium her i hovedstaden, men havde desværre mange vanskeligheder pga. tragiske omstændigheder i mit liv, derfor kom jeg ikke godt ud af uddannelsesforløbet på trods at jeg formåede at holde mig på uddannelsen. Jeg har netop lige afsluttet et enkelfag kursus i Virksomhedsøkonomi b og erhvervsøkonomi c, for at opfylde adgangskrav til finansøkonomen - eksamener jeg med stolthed scorede 12 i.

Så finansøkonomen er egentlig bare en måde for mig at undgå at skulle stå til ansvar for gymnasie karakterer, og så var tanken at finde en praktikplads på sidste semester, på baggrund af hårdt arbejde på professionsbacheloren :)
Amino-karma 4.732
Fra Birkerød
Tilmeldt 29. apr 11
Indlæg ialt: 1.001

Cef
Skrevet 25-06-2018 kl. 16:06

Kristian Konradsen:

Der er to måder at blive stat.aut på - der er den praktiske (som er at foretrække) og den teoretiske. Du kommer til, at gå lige meget i skole, men du får løn undervejs og er laaangt bedre rustet til eksamen med den praktiske. Og så skal du huske ved Big4, at der typisk skal ligges mange, som i virkelig mange timer, hvis man vil gøre karriere der. 

Den praktiske:

Elev uddannelse 2 år og du læser HD 1-del på samme tid.

2 år med fuld knald på og HD 2-del i weekenden/aften.

Herefter læser du en Cand.merc.aud i dag timerne. Du får typisk xxx timer til, at læse din CMA. Men i praksis er der sjældent tid til, at deltage i alt undervisning, da man typisk arbejder fuldtid ved siden af. CMA tager 2½-3 år alt efter hvor mange fag du må tage om året og hvornår du skriver din afhandling.

Hvis du er blandt de få som revisionsfirmaet vil satse på, så kan du komme videre til SR-Akademiet, som er 7 moduler, en mase opgaver og læs, læs, læs i div. love, vejledning osv. Det er virkelig ikke nemt.

Herefter er du klar til, at gå til eksamen. Der er 3x8 timer (A-B-C) og til hver dag/opgave skal du vel skrive mindst 25-30 sider for overhovedet have en chance for at bestå. Dumper du en af dem er der en ny chance året efter. Du har max 3 forsøg. Ca 50% dumper hvert år. 

Derefter er der den mutlige eksamen for alle dem som er kommet igennem A-B-C. Her dumper 50-60% igen. Du sidder foran 10 og skal forsvare dig og så er der vel 100 tilskuer, der lytter med - mega stress.

Hvis du kommer igennem alt det - ja så kan du kalde dig for SR....

Det gode ved den praktiske vej er, at du lære SÅ meget mens du læser ved siden af. 

Ved den teoretiske kommer man typisk først ud og arbejde efter CMA og de fleste kan sjældent meget mere end en elev. Så der bruger man lige et 1 år på, at lave "elev" arbejde for, at få en masse grundlæggende på plads. De fleste, der har læst fuldtid, arbejder gerne 5-7 år før de er dygtige nok til, at gå op til SR - så den vej er ikke specielt meget hurtigere end den praktiske vej.

Anbefalingen er helt klart at tage den praktiske vej. Så kan du også stoppe undervejs (hvis du hellere vil noget andet) + du får vildt mange job tilbud, hvis du har taget den praktiske vej, så man ender sjældent som arbejdsløs.

Det var ikke helt svaret på dit spørgsmål, men jeg håber du kan bruge det alligevel.

Der er vist et par fejl her vi lige skal have korrigeret...

Antallet af timer i big4 afhænger i høj grad af hvilket kontor (storby / provins). Personligt startede jeg i et mindre firma og sidder i dag i big 4 og jeg kan ærlig talt ikke mærke nogen forskel i time antallet... Der er generelt kommet et større fokus på muligheden for work life balance i branchen. Forvent gerne min. 100 timers overarbejde 1. år og en forventning om 200 timer om året (minimum) herefter.

Men det er bestemt ikke en branche man må forvente, at komme sovende til noget. Der fíndes utroligt mange røver historier om big 4, men husk nu lige og giv dem et realitetscheck inden man tager andres ord for gode varer...

 SR eksamen tager hhv. 2/6/8 timer for A/B/C og beståelsesprocenten for hver ligger på ca. 58-54 % (2017). Den mundtlige eksamen ligger på ca. 70-75 % og i dag sidder man "kun" over for 3-4 mand + ca. 60 tilskuere.

Udover dette er jeg helt enig i det ovenstående vedrørende at tage den praktiske vej. Du lærer utroligt meget og bliver undervejs meget værdifuld for regnskabsbranchen som helhed. Da jeg læste min CMA fik jeg i snit 1 jobtilbud om ugen fra div. headhuntere om at komme ud som controller.

Min egen rejse startede i et mindre firma (ca. 50 ansatte) og siden har jeg været hos BDO og nu PWC, hvor jeg forhåbentligt (7-9-13) snart kan kalde mig SR!

Forskellen ligger i, at du hos de mindre virksomheder især vil lære SKAT, mens du i big4 bliver ekspert i revision, men ikke nødvendigvis bliver skarp i SKAT. Dette udelukker naturligvis ikke, at du ikke kan komme ind til big4 senere i karrieren. Men som du selv beskriver det, så har du ikke nødvendigvis de bedste forudsætninger for, at starte hos big4 (dem der rekrutterer er ofte meget fokuserede på karakterer...), mens du sikkert godt kan komme ind i et mindre firma. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg kom til samtale grundet min fars forbindelser, men det gjorde bestemt ikke min sag dårligere at jeg på daværende tidspunkt var i livgarden (hvilket min nu tidl. chef også havde været).

Så på med vanten og få søgt, hvis du vil starte efter sommerferie er dog nok lidt sent ude og så er big4 i hvertfald lukket land. De pladser blev besat for 9 måneder siden. Jeg var dog ikke selv meget tidligere ude.. :D

Revisor, Cand.merc.aud - København

Amino-karma 21
Tilmeldt 25. jun 18
Indlæg ialt: 6

Alexp94
Skrevet 25-06-2018 kl. 16:34

Tusinde tak for din indsigt - det er rigtig spændende og yderst relevant for mig :) 

Jeg har også valgt fuldstændig at droppe det med at være ked af dårlige karakterer, men i stedet for fokusere på hvad jeg helt præcist kan gøre, for at forbedre mine chancer. Jeg har god erhvervserfaring, på trods af at det ikke er inde for revision, har min gode ven hos PwC vurderet at det er en rigtig spændende baggrund som han mener kan være gunstig for mig! 

Jeg mangler fortsat at få afklaret hvordan man opnår relevant erhvervserfaring til hd 2. del, men håber at jeg kan få svar senere i år, når jeg er begyndt på finansøkonomen. 
Jeg har som sagt netop afsluttet virksomhedsøkonomi og erhvervsøkonomi med henholdsvis 12 i begge dele. Selvom at det ikke er videre imponerende, synes jeg alligevel at det viser at jeg har potentialet til at blive skarp til revision i fremtiden! 

Udover det har jeg betalt for et fantastisk excelkursus, der gør at jeg nu er i stand til at udnytte de basale formler som vlookup, match index, sumifs osv. Planen er nemlig at være hamrende god under praktikperioden så jeg kan få et job efterfølgende :) 

Jeg har endnu et spørgsmål til dig, som jeg håber at du kan finde tid til at svare på. Foreløbigt rigtig mange tak!!

Hvis jeg nu skal i praktik januar - marts (2020 tror jeg) hvornår skal jeg så være ude ifht. big 4? 
Jeg har læst rigtig meget på reddit og andre steder i forhold til hvordan det fungerer i USA, men der er der jo recruitment events osv man skal deltage i, og det fungerer vidst på lidt andre måder end herhjemme. 

Er der andet under uddannelsen man kan gøre (bortset fra gode karakterer) der vil gøre en attraktiv når man søger praktikplads? Min gode ven på arbejdet, har en far som er højt i ledelsen hos Deloitte, hvilket måske også kan vise sig at være gunstigt for mine chancer :) 

Amino-karma 4.732
Fra Birkerød
Tilmeldt 29. apr 11
Indlæg ialt: 1.001

Cef
Skrevet 25-06-2018 kl. 17:02

Alexp94:

Hvis jeg nu skal i praktik januar - marts (2020 tror jeg) hvornår skal jeg så være ude ifht. big 4? 
Jeg har læst rigtig meget på reddit og andre steder i forhold til hvordan det fungerer i USA, men der er der jo recruitment events osv man skal deltage i, og det fungerer vidst på lidt andre måder end herhjemme. 

Er der andet under uddannelsen man kan gøre (bortset fra gode karakterer) der vil gøre en attraktiv når man søger praktikplads? Min gode ven på arbejdet, har en far som er højt i ledelsen hos Deloitte, hvilket måske også kan vise sig at være gunstigt for mine chancer :) 

Excel er altid godt at kunne også i avanceret grad. Så det er helt klart et +

Lad være med at sammenligne for meget med et amerikanske marked. Det er noget anderledes i DK. Jeg ved faktisk ikke hvornår de konkret besætter praktikpladserne, men husker noget snak med vores HR ansvarlige om at det nok er i efteråret forinden opstart. Så skal du i gang januar 2020, så få søgt ind fra sommerferie 2019. 

Vi kommer også rundt på diverse erhvervsskoler mv. og viser flaget, så rammer du sådan et arrangement, så kan du sikkert spørge nærmere ind til det der. Det er dog ikke et krav for ansættelse.

Revisor, Cand.merc.aud - København

Amino-karma 21
Tilmeldt 25. jun 18
Indlæg ialt: 6

Alexp94
Skrevet 25-06-2018 kl. 17:31
Rigtig fedt. Tusinde tak! :)

Ja, jeg prøver også at lade være - men det er så meget nemmere at snakke med andre mennesker om denne branche på reddit o.l (som primært er amerikanere), så det er ofte der jeg bliver klog. Amino var faktisk det eneste sted, jeg tænkte man kunne diskutere det..

Den foreløbige plan er at bruge big 4 som et træningssted simpelthen, fordi at de har de bedste uddannelser og er hamrende dygtige til at udvikle medarbejdere. Planen er senerehen at komme ind i en industri rolle, hvor man tjener flere penge og arbejder lidt mindre ;-) Men det er nok 10 år frem, eller lignende.
Amino-karma 21
Tilmeldt 25. jun 18
Indlæg ialt: 6

Alexp94
Skrevet 10-07-2018 kl. 16:52
Hej Cef!

Rigtig mange job opslag fra Big 4, nævner at man skal have "gode karakterer". Jeg synes det er noget diffust, og spekulerer over om du ved nærmere om hvad det vil sige? Er det et gennemsnit over 7, 9, 10 eller hvordan?
Side 1 ud af 1 (10 indlæg)

RSS-feed
 
Alt det andet er venligst sponseret af:

Cafe og hygge
Emner Svar
Stop 37 Rønnede
Nyeste indlæg af kopk , den 16-07-2018 kl. 13:50
0
Partner
Nyeste indlæg af mfr11s , den 16-07-2018 kl. 13:20
2
Nogen revisorer der kan svare mig på dette karrierespørgsmål...
Nyeste indlæg af Alexp94 , den 10-07-2018 kl. 16:52 1, 2
9
Hvor skal sort arbejde anmeldes?
Nyeste indlæg af FuskSkalAnmeldes , den 10-07-2018 kl. 14:07 1, 2 ... 13, 14, 15
70
Nogen som har payoneer ?:)
Nyeste indlæg af wonderwall87 , den 07-07-2018 kl. 17:23
3
Spam fra gratisidag.dk
Nyeste indlæg af Uptimester , den 06-07-2018 kl. 12:34 1, 2
6
mangler folk til at løfte virksomheden op
Nyeste indlæg af Skygge Manden , den 03-07-2018 kl. 19:05 1, 2
9
Hvor er de rigtige partner henne
Nyeste indlæg af Søren_K , den 01-07-2018 kl. 19:17 1, 2, 3, 4
15
Hvordan finder man ud af hvad man brænder for?
Nyeste indlæg af Skygge Manden , den 28-06-2018 kl. 19:35 1, 2, 3, 4
17
paypal prepaid card eller lign?
Nyeste indlæg af wonderwall87 , den 24-06-2018 kl. 12:22 1, 2
7
Besøg vores andre hjemmesider :
lll