Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Snydt af partner

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Jun 18
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :


Hej Aminoer,

Min bekendte har lige opdaget at vedkommende er blevet snydt af sin partner og ville lige høre om nogen har været ude for lignende?

Sagen er kort:

“A” opdager i forbindelse med eget erhverv, at der er et behov for et produkt. “A”s gode ven “B” er meget interesseret i at lave en virksomhed sammen med “A”, hvor de skal have designet, produceret og solgt dette produkt.

“A” og “B” opretter et IVS (lad os kalde det: “Jeg designer et nyt produkt IVS”), hvor “A” er direktør og “B” er adm. direktør. Begge ejer 50 % og der eksisterer ikke en ejeraftale. Der laves i forbindelse med oprettelsen bl.a. en forretningsplan der meget detaljeret beskriver produktet.

“B” får kontakt til en designer “C”, der gerne vil designe produktet. “A” og “B” foreslår at “C” kan få 33 % af virksomheden, men denne foretrækker royalties på produktet.

Produktet bliver designet og der bliver lavet en model af produktet. Der findes en producent til produktet og i forbindelse med designbeskyttelse m.m. kontaktes en advokat, hvor der er korrespondance om vedr. forskellige punkter vedr. produktet, ejerskabet og designbeskyttelsen.

Projektet er i alt kørt i 12 måneders tid og i en længere periode føler “A” at der bliver tilbageholdt informationer / holdt hen vedr. status generelt og vedr. designbeskyttelse. “B” er uforstående og forsikrer at dette ikke er tilfældet og skriver/siger ting som “nu er vi lige ved at være i mål” og lign.

Få uger senere viser det sig, at “B” har oprettet et IVS (“Jeg designer et produkt IVS”) med 100% ejerskab.

Det viser sig at “B” og “C” er blevet grådige og er i ledtog om at få “A”, der har fået ideen ud - Navnet ligger meget tæt opad (et enkelt ord er udeladt) og produktet er eksakt det samme. Hjemmeside, facebook og Instagram er oprettet og alt er tilsyneladende klart til at blive iværksat.

Er der nogle der har været udsat for lignende og hvordan er “A” umiddelbart stillet i situationen. Er der tale om bedrageri eller? - “A” vil tage kontakt til advokat mandag, men vil gerne lige høre jeres erfaringer. Hvordan tænker i umiddelbart, at “A” er stillet?

På forhånd tak


Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46684
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Den er besværlig. Det er klart at man som ejer af ET selskab ikke må oprette et selskab der konkurrerer med sig selv - så du har sikkert en sag - men om det er pengene værd at forfølge den er en helt anden sag

Hvad er tabet? Har I stiftet med 1 kr eller lignende værd? Har ideen en værdi du taber osv osv

Jeg tror du kan smide gode penge efter dårlige ved at køre en sag - men B må ikke som hovedaktionær og adm dir i A oprette et rent konkurrerende selskab sammen med C

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)