Hej.
Jeg har længe gået med en idé om en jakke til mindre børn. Denne idé udspringer af en mangel, jeg selv har haft til min datter, når det var koldt i vejret.
Problemet er, at når det er koldt i vejret, og børnene skal have godt og tykt overtøj på, kan det blive en udfordring at spænde dem ordenligt fast i en autostol, eller rettere sagt umuligt, man kan ikke spænde dem sikkert og forsvarligt fast, da tykt overtøj gør, at selerne ikke sidder tilstrækkeligt tæt på kroppen til at holde børnene fast ved et uheld.
Dette betyder, at man må tage overtøjet af dem, når man skal spænde dem fast i autostolen, og her kommer så andre småirriterende elementer, som at man skal have noget at putte over børnene i en kold bil, da de jo ikke har overtøj på, eller man skal starte bilen 10 minutter før, så den bliver varm. Derudover skal man igen putte overtøjet på dem, når køreturen er slut.
Det har for mig været lidt tidskrævende og træls at skulle disse trin igennem for en køretur, og jeg er sikker på, at mange andre forældre har det som mig.
Derfor har jeg længe tænkt over en løsning, sådan at man ikke behøver at tage overtøjet af børnene, når man skal ud og køre. Så jeg har fået en idé til en jakke, som gør dette muligt.
Udover min idé, er jeg fuldstændig på bar bund med alting. Jeg har søgt rundt på nettet for at finde svar, men det er en stor rodebutik af svar, og jeg kan mildest talt ikke helt finde rundt i det.
Hvad gør man, når man gerne vil starte sådan en ting op sådan helt generelt. Som sagt er jeg ikke nået længere end til idé-delen, og jeg ved heller ikke rigtig hvilke spørgsmål, jeg skal spørge om, for at få de svar jeg behøver.
Jeg tænker, at det nok kan være lidt svært, at fortælle mig, hvad jeg skal vide, da jeg ikke har så meget at fortælle, men mit overordnede spørgsmål er, hvad er fremgangsmåden videre fra kun at have en idé?