Hvad har jeg af rettigheder/muligheder ift. kontrakt? - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Start af selvstændig virksomhed

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Alt det andet om at starte virksomhed "

 

Hvad har jeg af rettigheder/muligheder ift. kontrakt?

Side 1 ud af 2 (18 indlæg) 1 2 Næste >
Amino-karma 54
Fra København
Tilmeldt 11. mar 18
Indlæg ialt: 8


Skrevet 11-03-2018 kl. 11:03

Hej Amino.

Jeg er endt i noget af en kattepine efter en ubehagels afslutning på min virksomhed.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening i håb om at kunne finde en løsning.

Helt kort, startede jeg i 2016 en virksomhed med en partnerne, disse 2 partnere var på daværende tidspunkt de eneste 2 direktører i vores ApS selskab, det blev jeg først noget senere i forløbet.
Mine 2 partnere snød mig desværre, vi gik konkurs og vi/jeg hæfter nu på en ærgerlig kontrakt - Der umiddelbart har store konsekvenser for mig og min fremtid, jeg er studerende og har derfor kun min SU(ja, det er ris til egen røv), men håber på I kan fortælle mig om der er NOGET som helst der kan gøres?!
Vi er igang med retsag pt.

Vi fandt og startede en fysisk butik, vi underskreve alle 3 kontrakten, de 2 direktører og jeg (jeg blev som sagt først direktør senere hen). Kontrakten blev underskrevet med virksomheden ApS som ny lejer, men samtidigt med vores alle 3 navne.

Kontrakten siger vi hæfter personligt fra 2016-2026, med 10års uopsigelighed fra udlejers side.
Derudover står der følgende ovenover vores personlige underskrifter:

"Til sikkerhed for promte og skadesløs opfyldelse af alle lejer påhvilende forpligtelser i henhold til nærværende lejekontrakt, påtager, undertegnede sig herved selvskyldnerkauktion.
Kauktionen omfatter tillige stigninger i lejen og/eller andre pligtige pengeydelser i lejeforholdet.
Kauktionen er gældende uanset henstand, som udlejer måtte yde lejer. Forpligtelsen løber min. til 01/07/2021 og i hele lejemålets lejeperiode."

Hvad tænker i? Er der nogle forhåbninger om at kunne komme ud af denne inden 2026.... Eller står jeg til at ende i en gigantiskgæld.

Skriv endelig hvis i mangler mere information eller noget skal uddybes/præciseres.
På forhånd tak

Mvh Jannik

Amino-karma 8.506
Fra København S
Tilmeldt 13. aug 14
Indlæg ialt: 2.106
Amino Plus
Jørgen Kirkegaard
Fra StaticData og Kirkegaa...
Skrevet 11-03-2018 kl. 11:21

Hej Jannik. Sikke noget. Ja, som B2B er du ikke omfattet af den almindelige lejelov. Du skriver, at udlejer har 10 års uopsigelighed. Hvad med jer som lejere? En mulighed kunne være at stryge udlejer med hårene og bede ham prøve at leje butikken ud igen. Hun/han har jo ingen glæde i slet ikke at få penge i de 10 år. Hvis ikke der er en klausul imod det, kan I/du måske selv fremleje butikken? Du siger, at de 2 andre var "direktører", da kontrakten blev indgået? Hvis du dermed mener, at de begge kunne tegne selskabet, men du ikke kunne, er det muligt, at de kan pådrages ledelsesansvar, hvis det på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten var uforsvarligt at leje under disse betinglser, hvis man tog firmaets økonomiske situation i betragtning. Dette kræver et dybere kendskab til virksomheden, men vil betyde, at du kan komme efter dem -- hvis du betaler (!). Tag fat i en advokat og forklar hende/ham sagen. Det plejer ikke at koste noget med en indledende forespørgsel. Held og lykke med det.

Mvh Jørgen Kirkegaard, som nu efter 3 år og over 2.100 indlæg nu holder lav profil for at fokusere på mit primære firma, StaticData. Du kan stadig få fat på mig på jk(at)staticdata.com, hvis jeg kan hjælpe med noget. Du kan også stadig finde mig på www.kirkegaardlive.dk.

Amino-karma 163.464
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 35.258
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 11-03-2018 kl. 11:25

Tror du skal gå til en jurist her trods alt. Der er, som jeg læser det, lidt uafklarede spørgsmål

1 - Er der en eller anden udgang ved at aftalen på urimelig vis løber for langt - jeg tror det ikke, men det bør klart undersøges

2  - I hæfter min til 2021 står der (ud over den løber til 2026) lidt samme som pkt 1 - Er der en opsigelighed så I kan opsige og komme ud 2021 senest- jeg tror det kan være en god mulighed

3 - Udlejer må vel være forpligtet til at søge butikken udlejet til anden side på helt normale vilkår, og jeg har vanskeligt ved at tro, at I så ville blive dømt til forsat at betale leje, så udlejer fik en ekstra indtægt ud af den aftale. Det vil normalt ikke være muligt at kræve kompensation for et tab man ikke rent faktisk har 

4 - hæfter i ud fra den tekst solidarisk så udlejer kan kræve alt af dig og lade dig kræve resten af de to andre, eller skal i som minimum dele -

5 - det med hvem var direktør fra start eller senere tror jeg ikke har betydning her - når I alle har underskrevet men juristen vil sikkert også lige se om tegningsret kan have spor betydning

Gå til en god advokat/jurist og få læst kontakten helt igennem. 

Amino-karma 45
Fra Svendborg
Tilmeldt 10. feb 18
Indlæg ialt: 11

Optimeringskonsulent
Fra Firmakonsulent
Skrevet 11-03-2018 kl. 11:41

Hej,

det er godt nok noget af en kedelig situation du er kommet i.

Desværre er titlen direktør noget mange gerne vil have, men måske glemmer man det der står med småt, nok mest fordi det ikke står der.
Når man er direktør i en forretning påtager man sig et meget stort ansvar, man kommer til af hæfte for uvederhæftige eller dubiøse handlinger og kan straffes herfor. Herunder bla hvis forretningen ikke økonomisk "spiller" og der bør geares om. aftaler der ikke kan holdes og som bør opsiges etc.

Som skrives ovenfor så er der vedtægter for virksomheden mht hvem der kan tegne selskabet, men hvis du senere er indtrådt som direktør hæfter du "i din rolle" find derfor en rigtig god advokat- og hermed ikke den lokale "savskærer eller en som kender en" tag en top professionel fra dag et af. Det koster nok 2500 + moms i timen men så ved du hvor du står og kan køre skarpt på sagen i stedet for en der har læst om det for ca små 20 år siden og som er bedst til arvesager :-) En sag i retten kan trække længere ud end de fleste forestiller sig, specielt hvis du ikke har en stærk partner inde og hjælpe dig.

Alternativt få samlet de parter sammen der er involvere og se om du kan lavet et frivilligt forlig, så du kan komme videre i dit liv.

Se evt mere på : https://www.linkedin.com/in/claus-mogensen/

De bedste hilsner og håb for at du kommer godt ud på den anden side.

Optimeringskonsulenten

Amino-karma 54
Fra København
Tilmeldt 11. mar 18
Indlæg ialt: 8

Jannik
Skrevet 11-03-2018 kl. 12:12

Hej Jørgen.

Tusinde tak for dit svar.

Ja det er virkelig noget rod.

Der er 5års uopsigelighed fra lejers side. Så ja, vi kan tidligst opsige i 2021.

Jeg har svært ved at vurdere om jeg ikke har kunnet tegne for selskabet, godt nok var jeg ikke direktør på daværende tidspunkt, men jeg vil helt sikkert undersøge om der er noget om det.
- Vi havde 0kr i indtægt på daværende tidspunkt og satsede på indtægt ved start af butikken - Den vidste vi ville komme da vi overtog en etableret kundebase, og det skete rigtigt nok også. Men vi havde ingen backup/buffer eller noget som helst, så set i bakspejlet - JA, det var uforsvarligt.

Jeg har en advokat der allerde har hjulpet lidt tidligere i denne sag, jeg lavde en hjemmeside for hans kone så han hjælpe mig liidt biligere.
Sagen har været i gang i ca 5 måneder, og der er intet sket :(
Lejen tikker og udlejer gør INTET for at leje den ud. Jeg blev bombarderet med opkald fra interesserede lejere, der ville betale afståelse, men jeg/vi må ikke gøre noget eftersom vi nu er konkurs.

Butikken ligger i ét af københanvs mest eftertragtede købmandsgader (Godthåbsvej, Frederiksberg). Så det er virkelig frustrerende at de ikke bare vælger at udlje den med det samme?

Jannik

Amino-karma 54
Fra København
Tilmeldt 11. mar 18
Indlæg ialt: 8

Jannik
Skrevet 11-03-2018 kl. 12:20

Hej John.

Tusinde tak for dit svar også.

Det er bestemt en god mulig at komme ud i 2021, det er desværre bare ufatteligt mange penge. 17.000kr om måneden i 2 år. Det vil ødelægge hele mit liv. Men det skulle jeg jo  bare have tænkt over dengang.

Jeg håber virkelig at de hurtigst muligt vælger at udleje, for  der er så mange mennesker der har henvendt sig omkring butikken der gerne vil købe og leje.
Den er så nem at komme af med, men det virker som om de bare har ladet det trække ud (udlejer) og tømme depositummet først - Det ved jeg selvføgelig ikke, men det er underligt da der ellers er virkelig mange interesserede.

Mine 2 partnere hæfter på samme vilkår som jeg.
Problemet ligger i at den ene partner er smuttet til Tokyo, har slettet og blokeret mig fra alt, taget omkring 200.000kr fra kontoen og mødte ikke op i butikken fra den ene dag til den anden, og lod mig stå med alt uden at give besked.

Den anden partner stod for alt det økonomiske og forretningsdele, han indberettede ikke moms, betalte ikke a-skat, oprettede aldrig vores e-boks (lovkrav siden 2013), hvilket til sammen selvføgelig resulterede i en konkurs

De 2 er bedste venner, har ikke hært fra dem siden.

Jeg stod for at lave hjemmesiden, dagligdrift i butikken og det var det. Det var de 2 der "havde styr" på tingene, jeg blev bare tilbudt at hjælpe til.

Ignen af dem mødte op i Sø-handelsretten ved første indkaldelse.

Så jeg er virkelg virkelig frustreret, for alt hænger bare på mig.

Jeg tager fat i min advokat igen i hvert fald.

Tusinde tak.

Jannik

Amino-karma 54
Fra København
Tilmeldt 11. mar 18
Indlæg ialt: 8

Jannik
Skrevet 11-03-2018 kl. 12:25

Hej Optimeringskonsulent.

tak for dit svar.

Jeg vil benytte en advokat der har hjulpet mig tidligere i denne sag, Julian Jensen fra Denlaw.
Han har speciale i bl.a. erhvervsret, så går udfra han har styr på tingene.

Jeg vil præsenteret ham for hvad i har sagt. Det er virkelig nogle gode råd og tanker i er kommet med! Tusinde tak.

Jannik

Amino-karma 45
Fra Svendborg
Tilmeldt 10. feb 18
Indlæg ialt: 11

Optimeringskonsulent
Fra Firmakonsulent
Skrevet 11-03-2018 kl. 12:36

Hej Jannik,

det har jeg fuld forståelse for, gør lige dig selv den ulejlighed at Google ham for at se hvad andre har at sige om ham, bare så du ikke meget senere siger til dig selv " hvis jeg nu havde vist dette, så havde jeg gjort sådan i stedet".

En advokat er uden tvivl dygtige, men lever af at sælge timer :-)

PS. Ved du hvad advokater og Revisorer meget gerne vil arbejde med? De vil arbejde med konkursboer idet deres ydelser skal betales før noget andet, ikke for at fornærme nogen.


De bedste hilsner

Optimeringskonsulenten

Amino-karma 163.464
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 35.258
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 11-03-2018 kl. 13:10

Jeg er som sagt bange for at tegningsret eller ikke - slet ikke kommer i spil når du jo har underskrevet kaution personligt - 
At udlejer ikke søger at begrænse dit/jeres tab ved ikke at leje ud hvis det let kan gøres, er noget en advokat givet vil anvende

Jeg er stadigt ikke med på om jeres hæftelse er soldarisk eller om I hver i sær hæfter - men risiko for solidarisk er til stede, det må advokat også afgøre
Jeg er helt enig i det meget ubehagelige med små 200.000 kr om året i 10 år og det bestemt også er noget advokaten vil se på. Du skal jo have en der vil gå meget aktivt ind i det tidsmæssigt da det jo er ødelæggende for dig med det beløb. Har du ikke penge, ja så er det jo en mulighed IKKE at betale og så lade udlejer om at skulle hente pengene ved inkasso - for man kan jo ikke barbere håret af en skaldet, og til syvende og sidst kan du være ude i at skulle søge gædssanering - når vi taler samlet noget med 2 mio kr og du ikke har penge ud over SU. Jeg ville stoppe med at betale i alle fald - og ikke tage skraldet for alle 3

vh John H

Amino-karma 2.672
Fra København
Tilmeldt 17. maj 16
Indlæg ialt: 825

Skygge Manden
Skrevet 11-03-2018 kl. 13:17

Hej Jannik.

Jeg undskylder hvis jeg skriver noget som du tager tungt, men jeg siger det lige ud.

Hvorfor helved oprettede du et aps, hvis du alligevel underskriver et dokument hvor du hæfter personligt.

Så kunne i lige så godt oprette et I/S.

Grunden til man opretter et IVS/aps eller A/S er primært fordi der er begrænset hæftelse, der kan også være andre grunde.

ALDRIG hæft personligt hvis du har et selskab. Det er noget af det dummeste man kan gøre.

Jeg ved man gøre det ved oprettelse af lån osv, men det er også forståeligt. Men at indgå kontrakter med andre firma med personligt hæftelse er virkeligt virkeligt hul i hovedet fordi du ved ALDRIG hvordan det vil gå.

I fremtiden . Tænk dig godt om før du underskriver noget.

Og for det andet, ejer kan ikke underskrive ting på vejne af et selskab. Det er kun ledelsen der kan gøre det.

Du skal være tegneberettede, ellers er det ugyldigt.

Side 1 ud af 2 (18 indlæg) 1 2 Næste >

RSS-feed
 
Besøg vores andre hjemmesider :