Hejsa, Mit lille IT-firma har nogle år på bagen efterhånden og jeg har indtil videre lavet fakturering og bogholderi manuelt i Excel. Jeg er nu i den lykkelige situation, at jeg har fået så meget salg (abonnement til et specialiseret online værktøj), så jeg bruger alt for meget tid - og laver alt for mange manuelle fejl - i mit Excel ark. Derfor leder jeg nu efter et godt og ikke mindst LET (jeg ved ikke meget om regnskab) system, der skal kunne følgende: *** The basics: *** - kunde-kartotek, der kan tildele EU momskoder (VAT) - sende faktura på EAN og email - håndtere salg af varer i DK - håndtere salg af varer i EU uden moms (hvis kunde har et gyldigt VAT nummer) - håndtere one-stop-moms (hvis EU kunde IKKE har et gyldigt VAT nummer) - håndtere salg af varer uden for EU Jeg sælger kun én vare, men prisen kan ændre sig som følge af mængerabat. *** PayPal *** Jeg sælger også igennem PayPal. Systemet skal derfor som minimum kunne importere CSV exports. Hvis det ikke har PayPal integration, skal det selvfølgelig kunne konfigureres, hvad der skal ske med de enkelte felter i CSV-filen. *** SKAT *** Endelig skal det kunne rapportere MOMS korrekt enten direkte til SKAT, eller som minimum præsentere de præcise tal jeg skal indtaste. Jeg tænker de alle kan finde ud af normal dansk moms, men SKAT har meget firkantede regler til rapporteringen af både salg af varer i EU uden moms og one-stop-moms, så det er meget vigtigt at programmet kan gøre det korrekt og ikke mindst simpelt. Jeg har et par gange kigget på Dinero, men de måtte desværre melde pas på begge ovenstående EU moms features. Kender I mon til et system der kan ovenstående? Mvh Sebastian |
Hej Sebastian
Jeg vil anbefale dig E Conomic.
Med venlig hilsen
DFO Regnskab
Dorthe F. Olsen
Tlf. 20 85 38 43