Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor går jeg videre herfra? Råd søges.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Feb 18
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Jeg er ikke sikker på om dette er den rigtig tråd at skrive i, men here goes. Jeg arbejder på et lille projekt i min fritid i øjeblikket, jeg bliver nok ikke rig af det men jeg synes det er sjovt at arbejde med. Jeg udlejer lejligheder i KBH og har for første gang fået en udenlandsk studerende, hvilket var lidt af en overraskelse. Selv med hjælp fra CBS var hun total på bar bund omkring at leje i danmark, lejemarkedet mm. Hun brugte google translate til at forstå alt, inklusiv lejekontrakten.

Så derefter har jeg lavet www.rentingindenmark.com til at hjælpe expats or studerende med at finde en lejebolig uden at blive snyd for alt hvad de ejer. Sjovt nok så er der masser af indhold på nettet på dansk om at leje boliger, men ikke meget til udlændinge.

Der hvor jeg godt vil hen med siden er at kunne tilbyde at hjælpe disse personer med komme på plads ved bla. at hjælpe med at gennemgå deres kontrakt og hjælpe ved indflytning mm. Det er ikke noget man bliver super rig af da der ikke er så mange expats og studerende, min egentlige bevæggrund er nu også mest at få bedre indsigt i hvad andre udlejere gør og skriver. Det er viden som kommer min egentlig forretning til gode, der hvor jeg har opsparet størstedelen af min kapital.

Lige nu har jeg lavet grundlagte for hjemmesiden, skrevet en masse på engelsk om lejelov, lejeproces mm. Det er så her hvor jeg godt kunne tænke mig lidt sparring og råd om hvor det er bedst at arbejde videre. Det håber jeg at i kan hjælpe med..

Lige nu vil jeg gerne tilbyde udlændinge gratis at reviewe deres lejekontrakter, så får jeg øvelse med det og jeg begynder at få en fornemmelse for hvad de oplever og derved hvad jeg skal fokusere på for at sørge for at det jeg tilbyder er relevant.

Sagen er dog at jeg nok ikke komme ud til de rigtig eller nok mennesker, da ingen har taget imod tilbuddet. Jeg skriver og poster i nogle expat grupper på facebook men jeg kan se på trafikken at jeg får næsten kun besøg når jeg poster derinde derudover så kommer der ikke meget trafik.

Så er der nogen som kan komme med lidt ideer til hvor jeg lægger min tid bedst lige nu, så jeg kommer videre mod mit endelige mål? Skal jeg gøre mere ud af sidens indhold eller opbygning? søge optimering? eksponering i medier?

Derudover er al feedback til sidne som den er nu velkommen :)

På forhånd tak..

Tilmeldt 31. Mar 17
Indlæg ialt: 271
Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har kun hurtigt kigget på hjemmesiden og tror at du skal fokusere mere på hvordan du kan rådgive dem til at finde en bolig. Kan forestille mig at de har endnu sværere ved det end de danske studerende. Derfor er der nok meget af den traffik du får til siden som reelt er folk som leder efter en bolig.

Her næst skal du fokusere på at holde hjemmesiden objektiv. Du skriver en helt masse om at lejen i Danmark er høj. København er blandt de hovedstader i så veludviklet lande som Danmark at lejen er billigst pga. lovgivningen. Så det er faktuelt forkert, selvom du synes den er høj. 

Herudover tænk lidt over hvordan du præsenterer teksten på forskellige sider med mellem overskrifter. Der er mange som ikke gider at læse en helt masse, hvor de kan bruge mellemoverskrifterne til at gå hen til det som er spændende.

Fra Aabenraa
Tilmeldt 16. Jan 17
Indlæg ialt: 17
Fra  Handicapmidler Skrevet kl. 18:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Hjemmesiden ser fin ud, umiddelbart er der dog nogle småting der kan ændres. Som nikokj har skrevet, kan det være en god idé at benytte sig af overskrifter, da folk gerne vil have teksten delt op i mindre bidder.

Med hensyn til at nå ud til flere mennesker, kan det være en god idé at komme i gang med noget linkbuilding. Kunne man evt. forestille sig et samarbejde med udlejningssider? At du kan generere trafik for dem blandt expats, og at de som betaling putter et link til din hjemmesiden ind på deres side? Derudover kunne du tage fat i nogle andre hjemmesider der henvender sig til expats, og høre om de vil rykke et link ind til din hjemmeside.

Ved en hurtig Google søgning fandt jeg 2 hjemmesider,

http://www.expatindenmark.com - Drives af Dansk Industri, så det er usikkert om de vil have kommercielt indhold på deres side

http://www.fyidenmark.com/

Jeg ønsker dig alt held og lykke med dit projekt.

Mvh. Jacob

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)