Bliv gratis medlem
|
Det er selvfølgelig praktisk at trække et eksempel op, som ikke kan diskuteres, da man ikke kender den pågældende. Men jeg prøver at kommentere alligevel. Hvad er langt væk? Hvis han får fast arbejde længere væk - hvad binder ham til at blive boende? Hvad er det for en type arbejde? Hvad med arbejde på nedsat tid (eks. 32 timer)? Hvad er løsningen/behandlingen på de sociale begivenheder? og mange andre spørgsmål.
Der vil være en masse forklaringer og udredninger til ovenstående som her på chatten bare ender i en blindgyde og taler æbler og bananer, da vi ikke har samme udgangspunkt at diskutere udfra.
Nogle mennesker har problemer af forskellig art og kan ikke koncentrere sig om et arbejde - det kan være psykiske problemer og/eller at de kæmper med at få en dagligdag til at hænge sammen.
For nogle er der bare en masse undskyldninger for ikke at gøre noget.
Det kan være svært at afgøre - selv om mennesker, vi kender. Hvis vi ikke ønsker at gøre et forsøg på at hjælpe de mennesker til at få løst deres problemer, så de kan påtage sig et arbejde, så skal de ikke stå som værende arbejdsledige eller i a-kassesystemet. Så skal vi have nogle steder, hvor de placeres og behandles ordentligt (jeg tænker ikke på fysiske steder, men de støtteordninger). Jeg er nok mest stemt til at vi gør en indsats og hjælper de mennesker. Og de mennesker, der så reelt står og mangler et job, men ikke kan få et, skal naturligvis have hjælp til de igen har et job.
Hvis vi taler om mennesker, der kan påtage sig et arbejde men ikke gider, "for de synes ikke lige at de gider at stå op så tidligt", så er der kun en vej. Derfor taler jeg om at der er nogen, der skal have det hårdt mod hårdt.
Som svar på din mail kan jeg sige, at jeg ved ikke om han bare skal have et spark eller han skulle med ind i en dialog, hvor man kikker på om og der er hindringer for et arbejde og hvordan der kan tages hånd om dem - og hvad villigheden er hos ham selv for at gøre noget ved sin situation.
Du har altid nogle situationer, hvor du kan være i tvivl om det ene eller andet - og det bliver ofte mere følelsesladet end praktisk tænkning.
Og til sidst,
Jeg kender en, der var nyuddannet fra uni men ville ikke bare tage et job, da hun jo var uddannet til noget andet (det var under hendes værdighed). Så hun gik ledig i 2 år inden hun fik et job med løntilskud.
Jeg kender en anden, der bruger min. 3 timer dagligt på transport til og fra sit fuldtigsarbejde - og i øvrigt har 3 børn. Han ser dem dog ofte ved aftensmaden.
Jeg kender en tredie, der synes at det var for dårligt at kommunen krævede at han brugte sine sparepenge først (15.000,-) til at leve for inden han fik bistandshjælp - hvor han skulle bruge pengene til en ny computer.
Og der er flere...
Hilsen fra Jakob
|
Du kan, hvis alle de udmærkede input ikke er nok, kontakte http://www.ase.dk/site eller www.dana-akasse.dk/ . Det er de to "eneste rigtige" fagforeninger for selvstændige, og jeg kan LOVE dig for, at de kan rådgive dig. Oven i købet er de forholdsvist billige. Netop din situation er "nams" for dem. De har fordelen at de ser verden fra din side og ikke fra hverken det offentliges eller arbejdsgiverside. Mange a-kasser/fagforeninger har en afdeling for selvstændige, men de har for det meste ikke et klap forstand på den selvstændiges situation. Alternativt kan du selv forsikre dig gennem http://www.genworth.dk/, et General Electric selskab. Der får du value for money, hvis du bliver uarbejdsdygtig, men ikke den samme juridiske rådgivning som hos ASE og Dania.
Så, som Martin skriver så rigtigt: Fingrene ud af gaskanalen og ud over stepperne. Der er kun én der skaber din fremtid: DIG SELV! Good luck!
De bedste hilsner!
Opret bruger