Hej alle,
Pt. er vi bootstrapped og arbejder ved siden af, men skifter til fuldtid i 2018. Inden da er vi dog blevet bedt af en potentielt interessant distributør fra sydkorea om at mødes her i januar. Han vil gerne diskutere et potentielt partnerskab ift. sydkorea - og har specifikt en kunde, som er interesseret i store volumener. Som sådan er dette ikke en ny situation, men det er dog nyt for os at mødes fysisk med en kunde fra udlandet på denne måde. Han skulle oprindeligt til Sverige, men har planlagt sin rejse så han kan slå et smut forbi Aarhus. Er der nogen af jer som har tips/tricks ift. hvad vi bør gøre i denne situation? Tænker ift. om man blot bør tage mødet (1-2 timer), eller gøre noget yderligere? (gave, frokost, ...) Tak! :) |
Hej med jer
Jeg har tidligere været ansat i en koreansk virksomhed. Husk at have styr på alle jeres tal. De vil helt sikkert gerne vide noget om jeres salg, forventninger osv.
Når i udveksler visitkort, så husk at give og modtage med begge hænder, og se på kortet, ikke bare smide det i brystlommen. Vis oprigtig interesse.
Der kan godt opstå lange pauser i en dialog med dem, men det skal I ikke blive nervøse over. Der tænkes og reflekteres bare.
Husk også at stille krav til dem som distributør, hvad forventer I osv.
Husk at alle aftaler skal laves skriftligt, asiatere har det med at "glemme" hvis det ikke er skrevet ned, især hvis det er til deres fordel.
I er velkomne til at sende en PM,hvis I har brug for yderligere.
mvh
Jørgen