Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor skal man købe sine varer til videresalg (indretning i hjemmet), Amazone?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Apr 17
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 13:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej :-)

Jeg har en webshop hvor jeg sælger varer til indretning af hjemmet. På nuværende tidspunkt sælger jeg mest tøjstativer, men jeg er ved at udvide med belysning. Jeg vil gerne have flere varer ind på shoppen, og jeg har også en god ide om hvilke produkter det skal være, men hvor skal jeg købe dem fra? Jeg har overvejet Amazone, men jeg er helt grøn på det område. Så kender i nogle artikler, eller kan nogle vejlede mig i at købe fra Amazone med henblik på videresalg i Danmark? Jeg tænker i forhold til hvilke lande der vil være bedst at købe fra i forhold til told/skat, og hvad sker der hvis der er en reklamation på et produkt? 

Eller vil i anbefale at jeg køber mine varer andre steder fra, måske nogle kender nogle danske leverandører der sælger varer til indretning i hjemmet til virksomheder? Jeg synes nemlig det er svært at finde dem ved google søgninger :-)

Et bonus spørgsmål: Jeg har en okay ide om hvad jeg vil sælge, men jeg vil selvfølgelig også researche varer lidt. Umiddelbart har jeg tænkt at tjekke amazones mest populære produkter indenfor bolig indretning, samt Google market finder, og så følge Bloggere indenfor boligindretning. Vil i anbefale andre måder at finde produkter der er populære pt.? :-)

Min målgruppe er forresten primært kvinder i alderen 18-35 år. Og så ellers kvinder i alderen 36-60 år. 

Fra Århus
Tilmeldt 4. Nov 17
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 14:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nu er jeg ikke den store ekspert i boligindretning eller indkøb, men jeg kan godt give dig nogle råd med på vejen alligevel.

Helt generelt er trends i Danmark lidt forsinket ift. udlandet, og det betyder selvfølgelig også, at du har muligheder for at kigge på udenlandske trends og så hive dem hjem til DK. Du kan godt kigge på Amazon, men overvej hvorvidt det er fordelagtigt for dig at købe til B2C-priser. Du vil givetvis også gerne tjene nogle penge på at sælge produkterne, så hvorfor skulle kunden købe fra dig i stedet for direkte fra Amazon? 

I Danmark er der mange mindre designvirksomheder, som sælger alverdens indretning til hjemmet. Du kan vælge at købe direkte fra dem eller at købe igennem en eksisterende forhandler, der ligger tæt på dig - læs mere om sidstnævnte metode her: http://rasmusmadsen.dk/blog/start-din-webshop-for-kun-214-kr/. Du kigger allerede på bloggere, så måske skulle du hive fat i de virksomheder, der producerer de viste produkter? 

Ift. reklamationer kan du kigge på Produktansvarsloven (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2407). Hvorvidt du er mellemhandler eller producent afhænger af produkternes oprindelse mm. Læs mere om dette i § 4. Når man som virksomhed køber produkter, kan reklamationsvilkår mm. aftales ved forhandlings af indkøbsaftalen. 

Jeg har et notat om produktansvarsloven fra undervisning liggende. Hvis du er interesseret i det kan du skrive en mail til mig på christian@christianberndt.dk

Sidst - men ikke mindst - bør du overveje din målgruppe/dine målgrupper. De er MEGET brede. Kvinder på 18 og 35 år køber ikke de samme ting, inspireres ikke til køb på samme måde, har ikke samme medievaner etc. 

Jeg har lige hurtigt skimmet dette link, og du kan helt sikkert lære noget af at læse det: http://www.internetbog.dk/Inspiration/PRV-afsA-kap10.pdf

Husk at dine segmenter skal være homogene (ens) indvendigt, men heterogene (forskellige) udvendigt. Det vil sige, at en person kun kan være i ét segment. 

De bedste hilsner,

Christian.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)