Hej! Jeg har netop overstået første regnskab i mit IVS, og skal ifølge reglerne opspare 25% af overskuddet i en særlig reserve (indtil 50.000). Jeg tænkte at jeg opretter en særskilt konto under egenkapital til dette.. men jeg er i tvivl om hvordan jeg får bogført pengene derind? Hvilken modkonto bruger jeg? Jeg bliver hverken klog på min revisor eller support fra mit regnskabsprogram |
Hej, hvilket regnskabsprogram har du?
En måde at du kunne gøre det på er ved at lave konti til resultatdisponering, i slutningen af din resultatopgørelsen.
F.eks. du har et overskud efter skat på 1.000 kr.
(de står derfor i kredit)
Bogføring af resultatdisponeringen kunne se sådan ud:
D - Overført til iværksætter reserve - 250 kr. (under resultatopgørelsen)
K - Reserver for iværksætter - 250 kr. (under egenkapital)
D - Overført resultat (under resultatopgørelsen)
K - Overført resultat (under egenkapital)
På den måde vil du få et 0 til slut i din resultatopgørelse, og dit resultat fordelt ind på din egenkapital.
Ps. teksterne kan du med fordel finde direkte i Årsregnskabslovens skemaer (kan ikke lige huske hvad de præcist hedder mht. reserve)
Håber det giver mening. :)