Nej - det er rigtigt. Men hvis man vil have erstatning, vil det som minimum kræve, at man hyrer en advokat til enten at indgå forlig, eller gå i retten. Og uden håndgribelige tal, er det kun en påstand at bevise et salg.
Men jeg er af den mening, at det ikke er værd, at satse på en erstatning, hvis det er et nyt produkt fra en ny forhandler og uden salgshistorik.
Måske kan man sparke ordren i gang, hvis leverandøren får et haste-tillæg.
Man kan sandsynliggøre, at der vil være et tab, og så vil dommeren typisk finde et meget konservativt niveau for erstatningen.
Mine input var alene i forhold til erstatningsdelen.
Du har ret i, at det er dumt at gå efter en samarbejdspartner, da man i fremtiden næppe ville kunne købe varer hos leverandøren igen, ligesom det også kan være dyrt, hvis kravet er lille.
For man skal bl.a. huske på, at erstatningsloven kræver, at man kan dokumentere et direkte tab.
Og ikke kun formodninger, forventninger m.m., som dokumentar er ikke noget værd
På det pågældende salg finder købelovens erstatningsregler anvendelse, hvortil der nok kræves et økonomisk tab - følgeskader kan under nærmere omstændigheder være omfattet. Erstatningsansvarsloven berører primært personskadeerstatning, har kun et lavt indhold af alment gældende regler og ligeledes er store dele af det erstatningsretlige område ulovreguleret.