Hej Mikkel
Tillykke med din nye shop! :-) Lige et par små kommentarer herfra:
Miks af ental og flertal ved kategorierne "Herre" og "Kvinder" skurrer lidt i øjnene på mig, men det er måske bare mig hehe. Overvej at vælge om begge skal være ental eller flertal. Til sammenligning bruger Zalando "Dame/Herre" og Boozt "Mænd/Kvinder".
Nogle af URL'erne indeholder tilfældige tal, andre ikke. Jeg ville fjerne tallene fra URL'erne (/12-billigt-toej-til-kvinder, /15-billige-tasker osv.).
Nogle URL'er indeholder "/content/" (fx /da/content/3-handelsbetingelser) - i dette eksempel ville jeg fjerne "content/3-" for kortere og mere læsevenlige URL'er.
På en produktside kan jeg ikke få lov til at scrolle ned og se footeren, fordi der automatisk loades flere produkter/sider når man scroller ned (/12-billigt-toej-til-kvinder#/page-19)... Ikke sikker på hvad "normal praksis" er her, men tjek og overvej om alt er som det skal være.
"Mine adresser" eller "Dine adresser". Linktekst siger "Mine", URL siger "dine"... der ville jeg rette URL.
Lidt off-topic, men din Facebook-side har URL'en "/Brandsoutletdk-1387969701320330". Den ville jeg smukificere til "/Brandsoutlet.dk" (ligesom du har gjort med Instagram).
Hvis jeg klikker på Ønskeliste, kommer jeg til en 404-side... "Denne side er ikke tilgængelig".
I menuen er "Produktsammenligning" forkortet til "Produktsammenlign."... er der ikke plads til de sidste tre bogstaver "ing"?
Det var lidt herfra, håber at det kan bruges...
Vh, Bjarke