Er deleøkonomi godt? Skaber det vækst?

I anledning af regeringens strategi for vækst gennem deleøkonomi har jeg i dag gjort mig nogle tanker om dette.
Jeg har forsøgt at samle dem i denne artikel: https://www.linkedin.com/in/hans-stokholm-kjer/detail/recent-activity/posts/

Hvad mener du?
Er en virksomhed som Tekstspot at betragte som deleøkonomi, eller hvordan afgrænser vi begreberne?

VH Hans

nikokj:

Den artikel du har postet kan ikke læses fra dit link.

https://www.linkedin.com/pulse/er-jeg-mon-en-dele%C3%B8konomi-hans-stokholm-kjer/

Her er det rigtige link.

Kan godt forstå din tankegang over til deleøkonomi, men din virksomhed er ikke helt det jeg betragter som dele økonomi. Indenfor mange andre erhverv har man lidt samme model, så vil der være en stor håndfuld af virksomheder som skal betragtes som dele økonomiske virksomheder. 

Det jeg betragter som dele økonomi er når to uafhængige personer deler om et aktiv for hver at få en økonomisk fordel.

Jeg har lidt svært ved at se vækstpotentialet for samfundet med deleøkonomi, snarere tværtimod - eller måske omfordeling ?

Ex.  I stedet for at tage på hotel, lejer kunden nu en (billig) lejlighed.

Kunden sparer lidt penge.

Udlejer tjener ( skattefrit) nogle penge.

Hotellet mister omsætning, mindre skattebetaling, færre ansatte.

Ex. 2   Samkørsel

Kunden kører sammen med anden billist, sparer lidt penge ifht. egen bil eller måske offentlig transport.

Billisten tjener ( igen skattefrit) nogle penge.

Færre bilsalg - færre ansatte.  Eller færre pendlere med DSB - færre ansatte , mindre indtægt, mindre skat til fællesskabet.

Meget firkantet :), men jeg ser hverken væksten eller samfundsfordelen, men måske overser jeg indlysende fordele ??

Jesper Laugesen:

Jeg har lidt svært ved at se vækstpotentialet for samfundet med deleøkonomi, snarere tværtimod - eller måske omfordeling ?

Ex.  I stedet for at tage på hotel, lejer kunden nu en (billig) lejlighed.

Kunden sparer lidt penge.

Udlejer tjener ( skattefrit) nogle penge.

Hotellet mister omsætning, mindre skattebetaling, færre ansatte.

Ex. 2   Samkørsel

Kunden kører sammen med anden billist, sparer lidt penge ifht. egen bil eller måske offentlig transport.

Billisten tjener ( igen skattefrit) nogle penge.

Færre bilsalg - færre ansatte.  Eller færre pendlere med DSB - færre ansatte , mindre indtægt, mindre skat til fællesskabet.

Meget firkantet :), men jeg ser hverken væksten eller samfundsfordelen, men måske overser jeg indlysende fordele ??

Ja du ser alt for firkantet på det. På trods af AirBnB skyder det ene hotel op efter det andet i København, efterspørgslen er enorm. Og selvom det på sigt skulle koste hotelarbejdspladser, så oprettes der jo nye arbejdspladser for at drive de nye platforme.

Ja, nogle skal udvikle og drive disse platforme man det kan slet ikke måles i forhold til f.eks. et hotel.

Hvis jeg lejer min lejlighed ud, så tjener jeg lidt på det og platformen får nogle få %.
Der sidder måske en udvikler som laver lidt engang i mellem på deres website, og sidder en i kundeservice og kigger bestillingen i gennem.
Alt andet tager jeg mig selv af.

Hvis en person lejer et værelse på et hotel ser det helt anderledes ud.
Der er nogle 24/7 på hotellet i receptionen.
Hver formiddag kommer der en person og gør rent/skifter sengetøj etc.
Der er en kok og en opvasker i hotellets restaurant.
Der kommer en person og passer tingene udendørs, slå måske græs og rydder sne etc.
Der sidder måske nogle administrative personer på hotellet.
Nogle søger for hot spottet/TV m.v. virker på hotellet.

Alt i alt en del mennesker som er ansat til at sikre at hotellet fungere som det skal.
Størstedelen af disse personer er ikke en del af forretningen når jeg lejer min lejlighed ud, for det tager jeg mig selv af, det jeg få ingen løn, dermed ingen skat/moms til staten.
Dermed får vi som samfund ikke flere penge ind, tvært imod, færre er i arbejde, jeg tjener begrænset mere på min udlejning i forhold til hver mange der ville få noget ud af hvis det var et hotelværelse som der blev lejet ud.

Det betyder ikke at det er skadeligt for samfundet med deleøkonomi, men hvis andelen af deleøkonomi i vores økonomi bliver for stor, så snyder vi os selv, det kunne i værste fald ende med færre i job, mindre betalt skat/moms, generel pristryk, dermed lavere pris og lønninger.
Hvilket vil betyde at så kan vi ikke have det niveau som vi har nu.

En fordel med deleøkonomi er at nogle måske tjener lidt mere ved siden som de kan sende ud i samfundet igen, nogle som måske ikke kan klare et fuldtidsjob, kan lave noget deleøkonomi som gør at de kan leve anstændigt.
Men bliver andelen for stor, ja som går det ud over den "normale" økonomi, da den forudsætter en vis mænge skat og en vis mængde folk i fuldtidsbeskæftigelse for at alt fungere som det skal.

Det er samme problemstilling med fritidsfreelancere som f.eks. laver en hjemmeside til 1000 kr, det kan ingen leve af det, hvis de bruger 20 timer på det, det kan de kun i kraft af at deres primære indkomst kommer et andet sted fra.
Det har netop gjort at i dag vil ingen betale noget for at få lavet en hjemmeside, da alle kender en som lige kan fikse det for en tusse eller to.
Hvilket betyder at dem som laver netop hjemmesider har det meget svært, fordi ingen vil betale, og dermed er markedet blevet ødelagt.

Det er noget vi skal passe på i forhold til de nye markeder på deleøkonomi, for der er plads til dem, men de skal IKKE blive styrende, for så tager vi brødet ud af munden på os alle sammen.

Nicolay:

Det betyder ikke at det er skadeligt for samfundet med deleøkonomi, men hvis andelen af deleøkonomi i vores økonomi bliver for stor, så snyder vi os selv, det kunne i værste fald ende med færre i job, mindre betalt skat/moms, generel pristryk, dermed lavere pris og lønninger.
Hvilket vil betyde at så kan vi ikke have det niveau som vi har nu.

Ifølge Says lov skaber udbud sin egen efterspørgsel. Dem som lejer deres bolig ud og sælger et sæde i bilen, får frigivet nogle midler som de så forbruger som igen skaber vækst.