Jeg har skrevet følgende spørgsmål til BDO, PWC og Deloitte. Jeg vil naturligvis gerne betale for et svar. Men efter en uges tid, er der ingen af dem, der er vendt tilbage. Jeg vil derfor høre, om der er nogen her, der har et bud på et svar, mens jeg venter. Jeg handler amerikanske aktier. Det er desværre ikke muligt at lade mig beskatte til aktieskat på 42%, da omfanget af handlerne, min uddannelse og tidligere beskæftigelse gør, at Skat formentlig vil betragte handlen som næring. Jeg kan derfor vælge mellem virksomhedsskatteordningen (VSO) eller et anpartsselskab (APS). VSO er billig og simpel. Et APS har to fordele: 1) Hvis regeringens forslag går igennem, kan jeg trække 200.000 kr. ud i dividende til 22% + 27% i skat (jeg er gift). 2) Jeg finansierer selskabet ved at udstede et lån til selskabet på 6 - 7 mio. kr. af frie midler plus kapitalkravet på 50.000 kr. Renten på lånet er fuldt fradragsberettiget i selskabet og beskattes hos mig personligt som nettokapitalindkomst til 42%, hvilket er mindre end marginalskatten på 55.55% i VSO. Renten fastsættes som den markedsrente, en uafhængig långiver vil kræve. Jeg er ikke i tvivl om, at renten bør være høj, da der er 130 gange mere gæld end egenkapital i selskabet. Men jeg har ingen muligheder for at dokumentere, hvad en uafhængig långiver ville kræve, for bankerne vil ikke svare på det spørgsmål. Hvis praksis i den situation derfor er, at Skat bestemmer, at renten kun må være 4%, giver det ikke mening at gå igennem besværet forbundet med at sætte et APS op. Spørgsmålet er derfor, om der er nogen herinde, der har et bud på, hvilken rente Skat accepterer? På forhånd tak. |
den rente som feks din bank vil skrive de ville forvente. Dog sjældent så vidt jeg ved over 12%
vh John Hannover