Hvis det kan betale sig for dig er det en god ide. Hvis ikke, så er det en dårlig ide. 
- Opsæt korrekt tracking så du kan se om du får nok ud af det. 1 kr. ind skal give 2-3 kr. ud
- Få professionelle til at sætte det op og vedligeholde (beregn også udgifter til dem med i regnskabet om at det kan betale sig)
- Gå all in eller lad helt være (halvhjertede forsøg betaler sig sjældent). Brug mindst 5000 kr. på det pr. måned og giv en konsulent mindst 5 timer i opstart og derefter mindst 2 timer pr, måned.
- Gør det ikke selv, med mindre du er Adwords ekspert.
- Hav i tankerne at de første måneder (måske det første halve år giver underskud).
Min erfaring er at hvis du gør ovenstående, så har du en god chance for at gøre det til en rentabel trafikkilde på sigt. Nogle brancher er svære. Andre er lettere.
Jeg er på ingen måde Adwords ekspert, men ovenstående er baseret på egne erfaringer dengang jeg var webshopejer, hvor jeg selv prøvede først og derefter fik en konsulent til at overtage. Jeg solgte dog webshoppen før jeg fik succes med Adwords. Men jeg er sikker på at hvis du tager det lange professionelle og seje træk, så kan du stadig tjene penge på det i de fleste brancher.
Du bør nok finde alternativer, hvis du synes ovenstående er for stor en risiko eller for dyrt. 
Men det kan også være at der findes webshopejere derude, der har succes med at gøre det selv eller på anden vis. Det kunne være spændende at høre fra nogle af det i denne tråd eller måske en professionel Adwords konsulent eller 2.