Vil du have bedre konverteringer for 599,- ? - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Alt det andet..

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Jeg har et godt tilbud til dig! "

 

Vil du have bedre konverteringer for 599,- ?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
Amino-karma 11
Tilmeldt 6. sep 17
Indlæg ialt: 3
Amino Plus

Skrevet 06-09-2017 kl. 20:35

Skal vi være på Instagram, LinkedIn eller Facebook? Skal vi arbejde med content marketing, eller skal vi lave nyhedsbreve?

Dét er en frustration, jeg hører i flæng. Og det er samtidig en frustration, jeg gætter på, at rigtig, rigtig mange af Jer også kan nikke genkendende til. For hvordan er det lige, at vi får fat på alle de købeklare kunder, der står med pungen oppe af lommen? I kan kaste Jer ud på alle de sociale medier og i alle de kreative løsninger, I vil, men hvis I ikke har styr på jeres site og på det indhold, der skal hjælpe jeres besøgende hen mod et køb, så har en Instagram- eller Facebookbruger ikke mere værdi for Jer end en flad femkrone. Men dét er der desværre ikke ret mange, der forstår.

Hvis I omvendt opdaterer Jeres website, så I har indhold, der stimulerer Jeres besøgende, så garanterer jeg, at I vil konvertere bedre fra dag ét. Og det er noget, jeg kan hjælpe med. Jeg har nemlig et forrygende start-up-tilbud til alle jer kære brugere på Amino:

Den grundige – 599,-

Her går jeg ind og tager et grundigt kig på Jeres site. Jeg vurderer gennemsigtigheden – hvad der forvirrer og driver den besøgende væk. Jeg peger altså ud, hvad der kunne ligge til grund for den lave konverteringsgrad, I måtte have. Løsningsforslag er også en del af pakken.

Den perfektionistiske – 999,-

Her kigger jeg hele sitet efter i sømmene. Jeg vurderer hvert enkel lille detalje. Lige fra et forkert komma til en eventuel uigennemsigtig købsproces for kunden. Løsningsforslag er naturligvis også en del af denne pakke.

Jeg læser en bachelor i kommunikation på Danmarks Medie- Og journalisthøjskole, så jeg har fingeren på pulsen, og jeg ved, hvad der fungerer. Jeg er ikke færdiguddannet, så jeg er naturligvis ikke professionel endnu, hvilket prisen på mine ydelser også afspejler. Men jeg er overbevist om, at jeg kan hjælpe rigtig mange af jer, der har en hjemmeside og ikke kan forstå, hvorfor I ikke konverterer bedre, end I gør. Hvis I lader mig hjælpe Jer, vil I opleve langt bedre konverteringer fra dag ét, og I vil bruge langt færre penge på markedsføring fremover. Og hvis jeg skulle tage fejl, så får I fluks sendt hele beløbet retur igen.

 

Fang mig via en privatbesked eller på kvsorensen@mail.dmjx.dk

 

Go’ aften

 

Kristian  

Amino-karma 19.106
Fra Roskilde
Tilmeldt 24. aug 06
Indlæg ialt: 4.208

WideEyes.dk & AAimport.dk
Fra Istol.dk
Skrevet 07-09-2017 kl. 12:11

Hej Kristian

Jeg har fuld forståelse for at din pris er helt i bund, så der ikke er plads til meget i sådan et tilbud... Men som det er nu, så er din troværdighed desværre også i bund.

1) Du er helt ny på Amino

2) Du har ingen hjemmeside

3) Du har ingen referencer

4) Du roser dig selv - men intet der underbygger dine kompetencer.

Personligt så kunne jeg godt tænke mig et eksempel på et case-forløb.

Find en kunde / klient og lav en case som du dokumenterer. Det behøver jo ikke være super detaljeret, men nogle eksempler på hjemmesiden, hvilke ændringer du har foreslået og hvorfor - og om muligt selvfølgelig det vigtige: hvad det har medført øget konverteringer.

Blot et forslag :)

Hilsen Morten 

Amino-karma 11
Tilmeldt 6. sep 17
Indlæg ialt: 3
Amino Plus
Kvsorensen
Skrevet 07-09-2017 kl. 14:20

Hej Morten 

Først og fremmest mange tak for din respons. Jeg kan godt følge dig langt hed ad vejen, men ja, jeg er ny på Amino og i branchen generelt. Og nej, jeg har heller ingen hjemmeside. Endnu i hvert fald. Men det er jo netop derfor, jeg tilbyder mine ydelser til så lav en pris for at hente referencer hjem, jeg kan fremvise fremover. Og så håber jeg, den lave pris, mit studie og garantien for 100%-tilfredshed-eller-pengene-retur kan lokke de første kunder i kridthuset. Og der har heldigvis været et par stykker, der har bidt på. Jeg har dog stadig plads til flere bestillinger, så hvis du tør, må du meget gerne sende mig en mail ;)

Amino-karma 19.106
Fra Roskilde
Tilmeldt 24. aug 06
Indlæg ialt: 4.208

WideEyes.dk & AAimport.dk
Fra Istol.dk
Skrevet 07-09-2017 kl. 14:26

Kvsorensen:
så hvis du tør

.... det gør jeg, men jeg allerede mig egen meeeeget lange "ToDo" liste med forbedringer jeg selv skal igennem først.

Hilsen Morten

Amino-karma 11
Tilmeldt 6. sep 17
Indlæg ialt: 3
Amino Plus
Kvsorensen
Skrevet 07-09-2017 kl. 18:21

WideEyes.dk & AAimport.dk:

Kvsorensen:
så hvis du tør

.... det gør jeg, men jeg allerede mig egen meeeeget lange "ToDo" liste med forbedringer jeg selv skal igennem først.

Hilsen Morten

Helt fair! 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)

RSS-feed
 
Besøg vores andre hjemmesider :
lll