Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

GENNEMGANG AF HJEMMESIDE

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Feb 17
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle :) 

Jeg vil MEGET gerne have jeres hjælp - så mange som muligt - hvad angår min hjemmeside

Hvorfor? 

- Jeg har arbejdet med min hjemmeside så længe nu og forsøgt at gøre den så lækker og brugervenlig som muligt! 
Men jeg er sikker på, at jeg har overset forskellige ting! 
Ydermere vil jeg gerne høre jeres meninger om min hjemmeside1 Søger konstruktiv kritik og lignende! 

Tjek den ud, og lad mig høre, hvis i har noget på hjerte! 
www.dresstoimpress.dk

Tilmeldt 8. Feb 12
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 21:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Den har godt nok en laaang load tid, men ellers er det en lækker side du har fået dig. Men lige en ting som falder mig for brystet skal dine kjole modeller absolut være så unaturligt tynde? Og det der med anonymized testaments virker det virkelig stadig

Tilmeldt 26. Dec 16
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Meget hurtig gemmengang. Hvor kan man se jeres cvr nr? Er ikke ekspert, men syntes der mangler en del under handelsbetingelser. En hotmail adresse er ikke seriøst, samtidig med at der ikke er en adresse på jeres firma. Ville aldrig smide en ordre afsted med de fejl/mangler.

Siden er nok lidt for pink til men men er nok mere en smags sag

Held og lykke med shoppen

mvh.

http://posterstyle.dk

Fra Glostrup
Tilmeldt 28. Jul 17
Indlæg ialt: 6
Fra  Totalplus Skrevet kl. 22:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, 

Det er en meget fin og professionel hjemmeside i har fået lavet. Hjemmesiden er brugervenlig og virker meget troværdig. 

Menu "OM OS" er dog ikke lige så pænt opstillet/layout som alt andet på hjemmesiden. Derudover mangler der vigtige oplysninger om virksomheden 

I skal måske overveje anden skrift type, størrelse, opstilling osv på "OM OS" :) 

Hilsen 
Kabi 

(www.totalplus.dk

Fra Chiang Mai
Tilmeldt 31. Aug 09
Indlæg ialt: 2220
Fra  Move Marketing Co., Ltd. Skrevet kl. 02:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Flotte kjoler og shoppen ser generelt godt ud, du er godt på vej! 

Husk også at få styr på de vigtigste SEO elementer på shoppen.

Det kan du gøre ved at få en SEO analyse af siden her: https://seorap.dk/

Så er du også godt med når det kommer til at få trafik fra Google af :) 

Tilmeldt 20. Jul 17
Indlæg ialt: 35
Fra  EMPENO Skrevet kl. 06:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes siden efterlader et godt førstehåndsintryk. - den virker indbydende og gennemarbejdet.

GREAT WORK :)

Scannede lige sitet. Så vidt jeg kan se består det af 130 referencer til forskellige interne html filer. ALLE referencer internt er korrekte. Altså ingen broken links i den sammenhæng. Ret imponerende. De fleste sites har altid issues her.

Alle requests - internt som eksternt - er over https protokol. FEDT.

Forlsag til forbedringer:

Hastighed:

Hastighed er mere og mere vigtigt. Google har meldt direkte ud at det er en vigtig del af deres ranking (de er trætte af sløve sider, der ikke er lavet ordentligt). En undersøgelse fra Google fra 2016 viser at mere end 50% burgere falder fra på mobil, hvis sitet tager mere end tre sekunder om at loade:

https://www.empeno.dk/blog/hastighedsoptimering/

Billederne har ikke den rigtige størrelse i forhold til hvordan de vises på siden. Det betyder, at du overlader skalering til browseren, og det er en browser ikke skabt til. Desuden gør det siden unødigt langsom. Hvis et billede skal vises i 600 x 300 px, bør selve billedet have den størrelse. Dine ikoner i nederste hørje hjørne er eksempelvis ALT for store i forhold til hvordan de vises.

Der er inline scripts på forsiden mellem et eksternt css og en anden resurse. Du kan med fordel forbedre performance ved at flytte inline scripts op før det eksterne stylesheet, eller efter den anden resurse. Det vil give et stort boost i performance, da du så vil kunne opnå "parallel download". Som det er nu er det et blokerende request - altså man henter ikke mere data, før et specifikt request er afsluttet.

Du har en række interne stylesheets og javascripts. Her kan du med fordel sætte browser caching på - gerne med en værdi på helt op til et år. De ændres formentlig sjældent/aldrig, så derfor kan du lige så godt cache det så tæt ved brugeren som muligt. Giver et mega boost på performance.

Javascripts bør "Minifyes" - de skal kun ligge "råt" på lokale maskiner under udvikling:

https://developers.google.com/speed/docs/insights/MinifyResources

Du kan eventuelt prøve at bruge https://gtmetrix.com/ - her kan du få ret specifikt input til hvad du kan forbedre. 

SEO:

SEO mæssigt halter sitet på rigtig mange punkter. Det ligner en standard Wordpress løsning, hvor mand eksempelvis tilføjer navn på website i slutningen af hver eneste title tag

Du har 14 sider med title tags på under 30 karakterer - hvor "DressToimpress" tager 14 af disse. - her er ngoet at arbejde med.

Du har 65 "duplicate" title tags - altså sider hvor title tags er præcist det samme.

Du har 8 sider uden meta description.

Du har 1 side med manglende H1 tag - og det er faktisk forsiden.

Du har 70 sider med duplicate h1 tags.

Duplicate content vil nok blive et problem på dit site. - og det straffes desværre hårdt ag Google pt. Eksempelvis har du nogle sider med paging, der dannes såldes:

sidenavn?page=1, sidenavn?oage=2 osv.

Google betragter disse som forskellige sider - men indholdsmæssigt ligner de meget hinanden. Så der kan give dig issues.

Tilmelding til nyhedsbrev:

Valideringstekst er på engelsk. Altså... undlader jeg for eksempel at skrive en valid email adresse, får jeg en engelsk validerings tekst. Det får det til at virke som et standard modul, i stedet for noget, der er lavet specifikt til jeres hjemmeside. Måske blot en detalje.

Søgning:

Du skal have noget validering på dit søgefelt. Jeg kan se, at I bruger den værdi, man indtaster i søgefeltet, direkte i jeres kode, og i præsenterer den i jeres HTML. Det er farligt. Valider det der indsættes i søgefeltet´client-side og server side, for at undgå uhensigtsmæssig brug af input. Se evt. OWASP for best practices om input validering.

Håber der er noget du kan bruge til forbedring.

Det var hvad det kunne blive til. Beklager hvis forklaringerne er umulige at forstå :)

Held og lykke med det hele.

Morten Empeño

Fra Ølstykke
Tilmeldt 28. Jul 11
Indlæg ialt: 479
Fra  Move2 - Danmark Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Flot side.

Der mangler beskrivende tekster ved de forskellige varer. Der skal meget mere til hvis den skal kunne findes på nettet i en søgning på Google.

Der mangler adresse på firmaet.

Der mangler CVR.

Der mangler telefonnummer.

Der er en Hotmail e-mail

Handelsbetingelser er alt for tyndt skrevet.

Hvorfor står alle pigerne med en mobil. Væk med den hvis den ikke følger med :-)

Hvor meget er fragten før de 499,-

Kan man få varen med GLS eller post DK ?

Fra Aalborg
Tilmeldt 20. Oct 15
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Cathkc,

Jeg er enig med de andre kommentarer; hjemmesiden er flot, enkel og let at gå til, men kæden hopper af når man lander på "Om os".
Jeg vil dog gerne lige tilføje, at de seks anbefalinger på forsiden virker meget generiske. Så meget at det ikke virker tilfældigt :-)

Mvh. Gry

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)