For 2 år siden var vi et par "friske kvinder" som overtog en 52m2 umiddelbart nyistandsat butik. Vi var fyr og flamme og glædede os til vores nye eventyr.
Udlejeren oplyste i kontrakten at butikken var nyistandsat, dog var den ikke i perfekt stand! og nu hvor vi skal aflevere den tilbage forlanger udlejer den 100% istandsat!
Herudover bleve vi lovet en lille håndvask i butikken, denne er aldrig er blevet monteret. Vi blev også lovet at vi måtte skilte på facaden mv., men dette vil ejendommen slet ikke have og sidst blev vi lovet gode parkerings forhold men dette var desværre "en historie fra de varme lande"
På et tidspunkt fungerede radiatoren ikke og vi måtte vente flere måneder på at det blev ordnet.
Sidst men ikke mindst har vi indbrud og vi fik at vide at låsen er langt fra godkendt.
Anyway orker vi ikke lejemålet længere og sagde det op i maj med henblik på flytning 1 september. Udlejer svarede os ved at skrive tilbage at det var modtaget hvor efter vi gik i gang med at rydde! Men nu henviser de i sidste time, at vi har 6 måneders opsigelse.
Vi står derfor nu medcen tom butik som vi skal betale for i 3 måneder mere samt renovere fra A til Z
Kan nogen rådgive os? Eller anbefale en god og billig advokat/jurist?
Sikken en ærgerlig situation. Det er nok op ad bakke at gøre noget gældende vedrørende de mangler, der har været, når det først sker nu. Men reglerne om mangler følger erhvervslejelovens § 18 og frem. Se følgende link: https://www.foxylex.dk/erhvervslejeloven/18/
Opsigelsesvarslet følger af lejeaftalen, og hvis I har aftalt 6 måneders opsigelsesvarsel kan udlejer kræve dette, medmindre han er gået med til det kortere varsel, I afgav. Det kommer an på de nærmere formuleringer, om udlejer med sit svar kan siges at have givet afkald på det længere varsel, men der skal nok en del til.
Angående istandsættelsen, så vil en erhvervslejekontrakt typisk indeholde en bestemmelse om, at I har modtaget lejemålet nyistandsat og skal aflevere i samme stand. Domstolene er desværre tilbøjelige til at fortolke det således, at udlejer får lov at kræve vægge, lofter og træværk hvidtet eller malet osv, så det løber hurtigt op. Har I indbetalt et depositum?
Vi skrev til udlejer i maj, at vi ønskede at opsige lejemålet med fra flytning pr. 01.09.2017 og han svarede blot at det var modtaget, men nu efter alt er tømt, oplyser hans mellemmand at vi har den tomme butik frem til 30.11.2017 :(
Ja vi har betalt 30.000 i depositum.
Hvad vil konsekvensen hver af, hvis vi ikke betaler husleje?
Det juridiske korrekte at gøre, er at forholde jer til den lejekontrakt som er blevet underskrevet da i lejede lejemålet. Der står hvor lang tid opsigelsperioden er. Er opsigelsesperioden 6 måneder, som udlejer mener så må i bide i det sure æble og betale til ham, da kontrakten jo selvfølgelig er bindene.
Jf kontrakten er der 6 måneders opsigelse . Vi havde desværre misforstået fordi erhvervs leje loven også er en del af kontrakten og her står der jo 3 måneder.
Vi har ikke haft klaget over vasken desværre! og ja vi har haft giver udtryk for at vi har følt os udfordret mht skiltning