Jeg har set et opslag på et job der lyder perfekt. Efter at have slået virksomheden op i CVR-registret, kan jeg dog se, at der er tale om et forholdsvist nyt enkeltmandsfirma. Det sender for mig et useriøst signal og bringer en række spørgsmål op i mig. Hvordan stiller det mig som medarbejder?
Det kan føles lidt voldsomt, at sige sit job op for at arbejde for en person / firma fuldstændig uden likviditet.
Har jeg garanti for at få min løn, hvis personen pludselig ikke er i stand til at betale - og ingen lønforsikringer har.
Kort sagt - vil gerne høre jeres tanker om det at søge job hos en enkeltmandsvirksomhed
Ville du hellere tage job i et IVS stiftet af 3 voksne med 33 øre hver på bagepladen - og ingen hæftelse? Eller et ApS med negativ egenkapital?
I en enkeltmands hæfter personen personligt for din løn, hvilket faktisk kan være ikke så lidt meget bedre end i masser af selskaber. SIkkerhed har du i det omfang, at hvis ikke de KAN betale så kan du gå til lønmodtagernes garantifond og få dem krævet konkurs - og så dækker garantifonden, helt som for selskaber der går konkurs
OM du skal tage jobbet, skal mere afhænge af, om du synes det er et spændende sted, evt om det har levet i lidt tid osv
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Efter at have slået virksomheden op i CVR-registret, kan jeg dog se, at der er tale om et forholdsvist nyt enkeltmandsfirma. Det sender for mig et useriøst signal og bringer en række spørgsmål op i mig. Hvordan stiller det mig som medarbejder? Det kan føles lidt voldsomt, at sige sit job op for at arbejde for en person / firma fuldstændig uden likviditet.
Må jeg tillade mig at føle mig lidt personligt fornærmet.
Man er vel hverken automatisk useriøs eller uden likviditet bare fordi man har valgt at drive sit firma som enkeltmandsvirksomhed!! Der kan da vist skrives tykke bøger om de ApS der er gået konkurs, så den risiko løber man da alle steder.
Gå ind og få en snak med ejeren og få en fornemmelse af seriøsiteten og potentialet. Ja, og så er der selvfølgelig altid en risiko ved at skifte job, men det kan jo også være starten på noget nyt og fantastisk.
Og som John siger, er der jo også LG at falde tilbage på, hvis det går helt galt.