Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på hjemmeside

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Aug 17
Indlæg ialt: 3
Fra  Woohu Design ApS Skrevet kl. 16:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 15. Jul 13
Indlæg ialt: 688
Fra  www.sedia.dk Skrevet kl. 16:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg vil først og fremmest lige pointere, at jeg ikke har tid i min kalender til at lave nye webshops eller optimere. Pt. er der booket 3 uger frem. Men derfor kan jeg godt hjælpe og komme med mine anbefalinger til ændringer og andet.

Mit førstehåndsindtryk er semi godt. Jeg er ikke den største fan af forsiden.

1. Forsiden er meget lidt informativ, og når det er et ukendt brand, så ville jeg som webshopejer bruge mange ressourcer på at fortælle hvorfor, hvordan og hvad med billeder på bl.a. forsiden. 

2. Derudover synes jeg det er rigtig øv, at jeres produktbilleder ikke er fritlagte. Det ødelægger ligesom synergien på produktsiden, at der skal være hvide kanter rundt. 

3. Implementer meget mere information om firmaet, kontaktinformationer og social trust. Se fire konkrete tips til at øge troværdigheden her (et indlæg på min hjemmesiden).

Ellers hop ind på min hjemmeside under fanen "Få succes med din webshop" - der deler jeg mange tips ud omkring dét at være webshopejer. 

Vh. Kasper
SEDIA.DK

Tilmeldt 20. Jul 17
Indlæg ialt: 35
Fra  EMPENO Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Woohu

Intro:

Fedt simpelt design uden bling - passer til produktet

Prdukt fremstår eksklusivt og man fornemmer en stolthed over hvert produkt - i modsætning til shops med 117 produktr importeret fra Alibaba
Nemt af navigere. Man får hurtigt overblik og kan finde rundt på jeres site.
SSL giver tillid og sikkerhed


Forbedringer

Performance
Sitet er uendelig langsomt :(
På mobil gav jeg op. Jeg blev gammel or træt, når jeg skulle fra én side til en anden. I mister MANGE brugere på et langsomt site:
https://www.webvision.dk/blog/hastighedsoptimering/

Der hentes 35 javascripts og 17 stylesheets. Det kan man simpelthen ikke være bekendt at byde kunderne. De skal bundles til 2-3 kald. Jeres kunder betaler for unødvendige kald, og jeres site bliver langsomt, I mister besøgende og Google straffer her. Her kan I med fordel få rettet rigtig meget op. Det digitale produkt skal modsvare det fysiske. - mindst


Alle stylesheets og javascripts er ikke minified. Dermed henter jeres besøgende en hel masse ligegyldig data. Det skal de betale for og igen gør det jeres site langsomt, i mister kunder, Google blvier trist, I mister ranking osv. osv.


Desuden kan I med fordel bruge noget så teknisk som CDN, ETags og Expire Headers. Det lyder kedeligt og usexet, men det gør en mega stor forskel for jeres besøgende, da jeres site bliver lynhurtigt :) - og så er det nemt at lave.


Sitets performance er så dårlig, at det ligner en "hjemmelavet" side. Og det passer slet ikke til signalet om et eksklusivt produkt.
Den digitale branding er formentlig jeres vigtigste branding. Få det lavet godt.

Requests
Næsten alle requests på jeres site er valide - der er ikke noget med at referere mange billeder eller en stumper af kode, der ikke findes. Good work :)
Et sted på jeres site refererer I dog: https://www.linkedin.com/in/sren-gregersen-61a650141/ - det er en invalid url

I refererer:
https://pinterest.com/pin/create/button/?url=https://www.woohudesign.com/produkt/wilbur/&media=https://www.woohudesign.com/wp-content/uploads/2017/06/Wilbur7-1.jpg&description=Wilbur
https://pinterest.com/pin/create/button/?url=https://www.woohudesign.com/produkt/tom/&media=https://www.woohudesign.com/wp-content/uploads/2017/07/Tom1.2.jpg&description=Tom
https://pinterest.com/pin/create/button/?url=https://www.woohudesign.com/produkt/henry/&media=https://www.woohudesign.com/wp-content/uploads/2017/08/Henry1-1.jpg&description=Henry
https://pinterest.com/pin/create/button/?url=https://www.woohudesign.com/produkt/viggo/&media=https://www.woohudesign.com/wp-content/uploads/2017/06/Viggo4-1.jpg&description=Viggo
https://pinterest.com/pin/create/button/?url=https://www.woohudesign.com/produkt/orville/&media=https://www.woohudesign.com/wp-content/uploads/2017/06/Orville7-1.jpg&description=Orville

I bør i stedet referere til pinterest url med www. Ala:
https://www.pinterest.com/pin/create/button/?url=https://www.woohudesign.com/produkt/wilbur/&media=https://www.woohudesign.com/wp-content/uploads/2017/06/Wilbur7-1.jpg&description=Wilbur
Uden www vil det medføre en redirect - og det er der ikke nogen grund til, hvis man kan undgå det. Spild af tid og trafik for jer og de besøgende.

I her INGEN kald til http. Alle request - internt som eksternt - er til https. GREAT WORK


Page Titles:
Page titles er særdeles vigtigt for god SEO. Det skal I arbejde med. Sæt jer lidt ind i hvordan man laver gode Page Titles. Her er rigtig meget at hente. Ganske kort kan jeg sige, at I har alt for mange korte page titles - de skal som tommelfingerregel være mindst 30 tegn.
På Page Titles ligner det igen noget hjemmelavet Wordpress biks. Eksempelvis slutter næsten alle Page Titles med "Woohu Design". Det er sgu ærgerligt at bruge den super vigtige page title på to ord, som I vil ranke på alene ud fra jeres domæne navn. Jeres page titles skal være unikke og rigtig gode, i forhold til den side, den skal være på.
For eksempel har I en page title, der hedder "Om Os - Woohuu Design". Der er jo ingen i hele verden, der vil lave en Google søgning på "Om os". Så her kunne i stedet stå "Dansk Design. Skønhed og simplicitet i eksklusive træprodukter" - eller et eller andet, der fortæller lidt om jer, og også retter sig mod det, I forventer jeres segment vil søge på.

Descriptions:
I mangler page descriptions på hele 51 sider. Det virker sløset. Forkæl jeres kunder med en fed beskrivelse, så de kan se en lokkende besked, der får dem ind på jeres hjemmeside.

H Tags
Der er slet ikke styr på H tags på jeres sider. Læs lidt op på det, og få det ordnet. Det giver igen en bedre UX, en bedre SEO og måske endda bedre tekster, når I gennemgår det.

Images:
31 billeder mangler alt tekster. Alt tekster er en god mulighed for at få lidt ekstra SEO og ranking på jeres site. Udnyt det.
Nogle af jeres billeder er alt for store. De er ikke skaleret og komprimeret ift. hvor de bruges. Dermed bliver jeres site langsomt, jeres besøgende skal betale for unødig trafik, I får dårligere ranking osv.

Kør jeres site igennem på: https://gtmetrix.com

Det giver masser af brugbar information. Jeres score lige nu er desværre noget af det laveste jeg har set. Kan gtmetrix se det, kan Google også.

Sig endelig til, hvis I har spørgsmål

Jeg har en del mere, men det er vældig teknisk :)

Stort held og lykke med de fede produkter og med forretningen.

Tilmeldt 12. Aug 17
Indlæg ialt: 3
Fra  Woohu Design ApS Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper,

Tak for din hjælp! Vældig gode pointer, som jeg bestemt lige vil se på.. mht billeder - så er de faktisk fritlagte, men det er som om hjemmesiden selv tolker at der skal være en hvid baggrund. Har tjekket i photoshop = der er ingen baggrund... jeg har prøvet at uploade billederne som png'er, men får en fejlmelding hver gang.. hvis du ikke har tid til at svare er det helt ok - men hvis det nu var mega simpelt kunne det være du havde en nem løsning på mit problem.

Tak for tips og råd :)

Mvh
Søren

Woohu Design

Tilmeldt 12. Aug 17
Indlæg ialt: 3
Fra  Woohu Design ApS Skrevet kl. 17:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten,

Mange tak for din grundige feedback! Hold da op der er noget lige at få styr på! Men det er bare vildt fedt at du gider at gøre sådan et stort stykke arbejde for at hjælpe - tusind tak!

Det vil jeg bestemt få kigget på og få rettet! Det nytter jo ikke noget at miste trafik på nogle dumme fodfejl..

Tak for hjælpen og god weekend til dig! Kan sagtens være jeg skriver igen :)

Mvh Søren

Tilmeldt 20. Jul 17
Indlæg ialt: 35
Fra  EMPENO Skrevet kl. 18:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren.

Det var da så lidt. Det tog faktisk ikke lang tid. Jeg har diverse tools til at gøre det hårde arbejde :)

Her har du en liste over alle billeder på dit website. De er sorteret, så de billeder, der fylder mest, kommer øverst. Så er det måske lettere for dig at få kigget på den del.

7534.images_all.xlsx

Smid dem eventuelt gennem http://optimizilla.com/ - det er en nem og hurtig måde at få dem optimeret.

Du bør også skalere dem, så et billede, der skal fylde 600 x 300 pixels på din hjemmeside, også rent faktisk har den størrelse. Og ikke det dobbelte eller mere :)

Du må også have en god weekend. - og du er naturligvis altid velkomment til at skrive igen.

Mvh Morten Empeño

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)