Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Registreret varemærke (EU) bliver ikke brugt. Kan/må jeg på nogen måder?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Jul 16
Indlæg ialt: 11
Fra  Kapsio Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Står i en meget kedelig situation.

Har et firmanavn som bare sidder ligger som det skal, men finder nu ud af det er et registreret varemærke i EU.

Jeg har allerede købt .dk domæne med navnet, dog ikke .com
Det er så personen som har registreret varemærket som ejer det domæne. Derudover så er der en Facebook side som 3 likes.

Der er ingen hjemmeside på domænet og Facebook siden er umiddelbart ikke rørt siden 2014.

Har skrevet en besked til Facebook siden, men intet andet.
Vil ikke ud og bruge mange penge på køb af navn, men det er bare så godt.

Modtager alle forslag med kyshånd

Vh

Tilmeldt 13. Jul 13
Indlæg ialt: 538
Skrevet kl. 21:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad er dit spørgsmål?

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 621
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 23:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ikke lige nemt at se hvad du gerne vil vide, men jeg fornemmer at du vil bruge et navn som en anden har registreret.

Du skal under ingen omstændigheder anvende et navn som er registreret af en anden.

Prøv med alle midler at få fat i vedkommende og hør om du ikke kan købe rettighederne.

mvh Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Tilmeldt 30. Nov 10
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 00:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Nicolai

Er du helt sikker på, at du ikke kan finde et andet navn, der sidder lige som det skal?

Uanset, så skal du i hvert fald overveje om det fremadrettet bliver et problem ikke at have .com for dit projekt.

Med hensyn til varemærket er der flere overvejelser.

1) Der er brugspligt på et EU-varemærke, der indtræder 5 år efter registreringsdatoen. Med andre ord skal et varemærke anvendes aktivt med henblik på salg senest 5 år efter registreringsdatoen. I modsat fald kan det begæres ophævet.

2) Varemærker registreres for konkrete varer og tjenesteydelser. Sælger man derfor ikke samme eller lignende type varer eller tjenesteydelser som varemærket er registreret for, kan princippielt bruge det uden problemer - MEN! "Lignende varer eller tjenesteydelser" er et ret bredt begreb. Tror du denne løsning er relevant, bør du tage kontakt til en advokat, der er specialist indenfor varemærkeret for konkret rådgivning. For en specialist vil dette kunne gennemgåes på relativt kort tid.

Fra Søborg
Tilmeldt 8. Aug 14
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 00:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, enig med de andre i, at du bør forsøge at komme i kontakt med firmaet, hvis det er det, du hentyder til i dit indlæg

Men hertil skal nævnes, at du krænker det andet firmas varemærkeret, hvis der er risiko for forveksling - det vil sige, at I varerne / tjenesteydelserne er af samme art, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1, eller hvis det andet firmas varemærke er velkendt her i Danmark og din brug af varemærkeret ville krænke det andets firmas varemærke, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2.

Hvis du derfor ikke sælger varer / tjenesteydelser af samme art, og det andet firma ikke er velkendt her i Danmark, vil du som udgangspunkt ikke krænke deres rettigheder efter varemærkeloven. Men jeg ville derfor alligevel forsøge at indgå i en dialog med dem. Eventuelt hvis du ikke har haft særlig mange omkostninger forbundet med varemærket fx i form af branding og markedsføring, ville jeg overveje et andet navn. Hvis dette ikke er en mulighed, og du ikke kan komme i dialog med dem, ville jeg overveje mere rådgivning - Patent- og Varemærkestyrelsen, som er flinke til at hjælpe gratis, eller en advokat. 

Hvis det er en brugspligt, du spørger efter, så ja, der gælder en brugspligt for registrerede varemærker efter varemærkelovens § 25. Den er dog på 5 år, og først når de fem år er gået, ville jeg overveje, om de overhoved har foretaget reel brug af varemærket i forhold til kunder, produkt og markedsføringsmæssige aktiviteter - og det er en konkret vurdering. Men der må man vente til de fem år er gået.

Jurist og tekstforfatter. Skriver bl.a. juridiske artikler på eJura.dk

Tilmeldt 12. Jul 16
Indlæg ialt: 11
Fra  Kapsio Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak alle sammen. KÆMPE HJÆLP!! :-)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)